Opdateret: 06-09-2018 10:56

Sommerturene 2018

 

Annamarie har sat os det mål at vi skal se alle danske fjorde og besøge alle for os tilgængelige danske øer inden vi prøver tyske havne

 – så det når vi jo nok ikke.

 

Som sidste år var sommertuen todelt

1.     Først til det sydfynske øhav hvor Birkholm og Hjortø manglede i turpasset

2.     Så til Smålandsfarvandet hvor kun Omø er besøgt. Men også til Guldborgsund og op langs Annamaries familie på fædrene sides ø, Falster.

(3. Appendiks i anledning af en meget speciel, og ret god senere oplevelse på Store Okseø, Flensborg Fjord.)

(4. Årets sidste tur, Kalvø og Barsø)

 

Det var i øvrigt det år hvor sommeren kom allerede i maj hvor vi havde bestilt en tur til Madeira for at komme ned i varmen. Vi kom ned til 5-10 grader lavere temperaturer og ærgrede os over at gå delvis glip af den danske sommer som næppe havde mere end maj på programmet. Det endte med at Madeiraturen står for os som et pusterum, en behagelig tempereret periode i en sommer herhjemme som slet ingen ende ville tage. Og så var vi tilmed blandt de heldige som befandt os på eller tæt ved havet.

 

1. Det sydfynske øhav:

Søndag den 24. juni.   Østerhage -> For anker i Lillehav,

Afgang sent eftermiddag. For anker i Lillehav ud for Sønderskoven. Fin nat. 

Mandag den 25.   Lillehav -> Martal

Vandring i Marstal i skønt sommervejr. Dejlig by. Overnatning i havnen.

Og derefter til Det sydfynske Øhav. Øhavet er fortryllede og ørerne ligeså. De har hver deres særpræg.

Tirsdag den 26.   Marstal -> Birkholm

Her var allerede Elna og Peter. Og det var godt, for de havde et fint fjernsyn hvor vi så Danmark-Kroatien. Og det var skidt.

Og 3 cykler gratis til rådighed var der på øen, både tirsdag og onsdag. Tirsdag cyklede vi til den nordlige pynt, onsdag formiddag til den sydøstlige. På tirsdagsturen så vi et lille selskab på 3 personer vade i land (alt vand har vadedybde i det sydfynske) med en spand fyldt med rejer. Vi tog en snak og fik at vide at rejerne var rigelige og flotte i år, og at alle de ruser der stod omkring øerne var rejeruser.

Rygtet om tirsdagen var at der havde været udbudt rejer på havnen om formiddagen inden vi kom. Ærgerligt. Men helt at opgive tanken var vi ikke parate til, så om eftermiddagen vadede Peter og jeg i vand til knæene med interimistiske rejestrygenet. Vi fik ikke en reje, og helt afgørende: Vi så heller ikke en eneste. Ja, rejeamatører kan vi kalde os.

Der er ni fastboende personer på Birkholm. De har et forsamlingshus hvor de alle kan være, og hvor de vælger øens oldermand. Her kan man tappe ferskvand. Havnen er kun forsynet med rent saltvand. Man kan også gå ind i et lille rum og ved selvbetjening købe en is.

Kontrol er godt, tillid er bedre

står der på selvbetjeningsfrugtboden på Sønderborg lystbådehavn - som en appel til kunden, naturligvis. Men det er en ægte og virkningsfuld sandhed.

Da vi tirsdag eftermiddag kom forbi forsamlingshuset, gik vi gennem den åbne dør ind til kummefryseren. "Man kan betale med Mobilepay", mente Annamarie at vide. Så jeg tog en is. 

Men vi kunne intet finde om Mobilepay. Vi måtte forlade ”butikken” uden at betale, men det sad dybt i os at vi måtte skaffe mønt og betale dagen efter. Hvis vi havde stået foran en automat som virkede forkert og gav en is og den indtastede mønt kom ud igen, ville vi nok sige at vi gjorde hvad vi kunne, og den udeblevne betaling var deres egen skyld.

Mens jeg på Hjortø tog bad med fri adgang, slog det mig hvordan jeg brugte vand med ansvar for forbruget, slukkede når jeg sæbede mig ind, og slukkede når jeg var færdig. Når man putter en 10-er i en automat og får 4 minutter, er man optaget af at få sæben skyllet af inden der lukkes for vandet. Man bander over den tid man bruger på at vente på det varme vand og derefter indstille temperaturen så man kan komme under, bruger ikke tid på at lukke for vandet mens man sæber sig ind, og når vandet stadig løber når man er færdig, bliver man stående og nyder det. Man har jo betalt for det.

Det var en entydig oplevelse fra småtingsafdelingen, men det er relevant for de store linjer i den politiske udvikling. Den har længe været båret af en forestilling om bedre udbytte gennem øget kontrol. Det dræber ansvar og arbejdslyst. Vi viser ansvar i overensstemmelse med de rammer vi befinder os i.

Tillid er bare bedre.

 

Onsdag den 27.   Birkholm -> For anker ud for Vornæs havn.

Om eftermiddag sejlede vi over gennem en uafmærket passage mellem Hjortø og Tåsinge og kastede anker ud for Vornæs Havn. En helt stille aften og nat. 

Torsdag den 28.   Fra ankerplads -> Hjortø.

Hjortø er FRED&RO i den bedste betydning. Havnen er lille, og der var masse af plads til MINI, men for skibe med en dybgang over 1,5m går det sikkert ikke. Dvs. der kommer ikke mange og kun sådan nogle små nogle som os. Der ligger pt 7 både, Over 10 skal der proppes.

Man betaler 100 kr. pr døgn og så bruger man strøm, toilet og bad frit. Der er 2 toiletter og 2 baderum i et nyt lækkert hus. Der var også cykler.

Og så er der rejer! Kl. 18 tøffede en lille fiskerbåd ind i havnen, og kort efter lød det langs Broen: "Der er rejer!". Efter en hurtig aftale med naboen i tilfælde af at fiskeren ikke tog Mobilepay, var jeg der som en mis med en gryde. "Vil du have sådan en portion?". "Jatak", og han skovlede en grydefuld op. "Tager du Mobilepay?", "Nøhh, det er ligemeget, det er så lidt". "Vil du forære mig dem?" "Ja". "Jeg har en aftale med min nabo om at han betaler for mine rejer, og jeg overfører til ham.". "OK, så er der for 20 kroner". 15 minutter senere.

"Han kan ikke komme af med dem” fortalte en i havnen som kendte fiskeren. Der er ingen der gider pille rejer mere. Hvad der førhen var en udsøgt spise er nu skidtfisk.

Vi spiste den første halvdel samme aften, den næste fredag aften i Ærøskøbing. Udsøgt!

På Hjortø er kravet til forsamlingshuset endnu mindre. Der er kun fem fastboende, men også de vælger en oldermand årligt. Øen er velholdt og naturen ret uberørt, og der er ikke landbrug mere, kun friluftskvæg. Fuglelivet er rigt, og jeg oplevede sommerfugle næsten som i gamle dage i mit barndoms sommerhus i Karlstrup Strand.

Vi overnattede i havnen.

Der lurede en fare for at blæse inde på Hjortø, og det ville vi hellere i Ærøskøbing. Så:

Fredag sejlede vi ud af havnen med H. C. Andersen på læberne: "Hen langs broen svaler kvidre / solen synker og så vidre." Det rummer for så vidt det hele.

Fredag den 29.   Hjortø -> Ærøskøbing

For nogle år siden stod jeg i Ærøskøbing og manglede et elementært værktøj. Det var vist ikke helt så simpelt som en hammer eller en skruetrækker, men tæt på. Jeg fandt en forretning som lignede sådan noget og spurgte efter værktøjet. ”Nej, så skal du til Marstal”! Der er en himmelråbende forskel på de to byer. Det forekommer mig at Ærøskøbing heller ikke er helt den velholdte dukkelandsby som hele verden valfarter til, og hvor jeg for nogle år siden så en dame stå og støvsuge rendestenen uden for hendes hus. Den er vist ved at smuldre lidt. Marstal har næsten det samme bymiljø, og så har den et forretningsliv som næsten når Ebeltofts, som til gengæld har både det ene og det andet - og mere til. Ebeltoft er perlen blandt de danske havnebyer.

Lørdag den 30.   Ærøskøbing -> Marstal.

Denne gang for at høre opera. Det var på højde med det bedste. Det var da også de bedste fra Det kongelige, og orkestret var formidabelt. Violin, Bratch, cello, bas, klarinet, horn og klaver/direktion. For de særligt interesserede. Vi havde ikke købt billetter på forhånd og stillede os bare ind i rækken. Fremme ved døren viste alle deres billetter frem og gik ind. ”Vi har faktisk ikke købt billetter endnu”. ”Det kan I gøre derhenne”, og så pegede dør”vogteren” hen mod et bord langt inde i hallen. Ja, så gik vi jo hen og købte to billetter, kr. 650,-. Tillid er bare bedre.

Man mærker blandt Marstalboerne en storsindethed og venlig selvbevidsthed som nok hviler på byens fortid som verdensby i søfarten. ”For enden af vores baghaver ligger verdenshavet.” - eller noget i den stil, skriver Carsten Jensen i Vi sejlede  bare.

Søndag den 1. 7.   Marstal - > Østerhage

Vi sejlede hjem i sløv vind og var først hjemme efter kl. 18

 

Vi skulle hjem til ringridning og have familiebesøg - Men så skulle vi også videre:

 

Søndag den 8. 7.   Østerhage -> Bagenkop, se turen

Afgang fra Østerhage kl. 9.16.

Spiler op midt ud for Kegnæs. SV, hvor NV var varslet. Vinden løjer over middag. For motor kl. 13.20 - 14.20. så for sejl i ca. 30 minutter med ubeslutsom vindretning. Derefter spiler resten af vejen, NV. Ankomst til Bagenkop kl. 16.50. 

Meget vellykket sejlads. Fin vind undt. i en time. Sol og varme.

Sydlangeland betog os. Der var igen cykler gratis til rådighed. Vi cyklede en lille tur til Fredsbjerg, vores første hatbakke. Og her var der kirsebær!

 

Mandag den   9.7.   Bagenkop 

Mandagen blev meget blæsende og vi blev på Langeland. Og vi cyklede! både formiddag og eftermiddag. Formiddag til Langelandsfortet, nu koldkrigsmuseum, stort og righoldigt og med de politiske spændinger jeg husker fra min barn- og ungdom, Kejsergadesagen, Cubakrisen, Aksel Larsen og flere som jeg nu har glemt igen. Om eftermiddag kørte vi til - ikke 10 vilde heste, men tæl selv. Det er et meget stort område hvor hestene fuldstændigt passer sig selv, altså etablerer et hestesamfund med naturligt opstående hierarkier. Og så afgræsser de området. Derefter helt ud til Dovns klint, og en jettedysse og mange hatbjerge.

Tirsdag den. 10.   Bagenkop -> Kramnitze, se turen

Afg. Bagenkop kl. 9:47. For et par dage siden var der lovet regn næsten hele tirsdagen. Men som sædvanligt fortrød DMI den våde del af udsigten. Vindretningen NØ havde de desværre ingen ændringer til.

Kramnitze, ank. 16:35, er en meget lille havn med minimal opmærksomhed på gæstesejlere. Som eneste pusterum mellem Nakskov og Rødby, som er meget færgebelastet, er det egentlig mærkeligt. På vej ind i havnen var der lige netop vand nok til os. Inde i havnen blev det dybere i den vestlige side. Men fortøjningsmulighederne var i den østlige - hvis man ellers kunne komme ind. Det kunne vi ikke ved vores to første forsøg. Tredje gang lykkedes det. Der er et toilet, og der er strøm. Dvs. vi måtte ringe efter det. Det viste sig at kablet til stikkene var klippet over. "Hærværk?" spurgte jeg. "Der er en der har manglet et stik. Folk er kreative." Det var hjælperen også. Han fandt et virksomt stik nede i konstruktionen foran det overklippede kabel. 

Problemet med tilsandingen langs den østlige side kan hænge sammen med den stadige udstrømning fra åen fra det lave, spændende området inden for diget som blev bygget efter den store stormflod i 1872. Det var det interessante ved den havn - og så en udmærket badestrand. Men det var vejret ikke til. Vi startede med åbne øjne hjemmefra med udsigt til dårligt vejr de første dage. Udsigterne gav overvejelser i retning af endnu et indeblæsedøgn. Meget vind og voldsom modstrøm længere ude. Fcoo viste ringe strøm langs kysten. Det stolede vi heldigvis på, og på at vindretningen muliggjorde bidevind på ét ben langs Lollands kyst.

Onsdag den. 11.   Kramnitze -> For anker ved Nysted, se turen

Det holdt, og det blev en fin sejlads med genua og rebet store med afgang fra Kramnitze ca. kl. 11:30. Kysten langs Sydlolland er meget lang. Og tilsyneladende ikke attraktiv. Vi så et sejlskib langt ude en halv time efter afgang. Derefter så vi ikke et eneste skib før vi langt inde i Rødsand nærmede os Nysted.

Men den sidste del langs Lolland er meget spændende på grund af Rødsand, som er et lavvandet område der afgrænses skarpt af et rev som kun sjældent er over vandet. Men det giver sig til kende ved en stadig brænding, synlig og hørbar. Den sejlede vi langs med, igen på etbenet bidevind, NØ, i halvanden time med to imponerende vindmølleparker til styrbord. 

Da vi endelig kunne passere revet, var indsejlingen til Guldborgsund lige mod nord. Lidt afsides må man derfor sige at Nysted ligger inde i vestsiden af den store sejlbare del af Rødsand. Man skal sejle i en trekant som kan fornemmes som hen og tilbage igen hvis man skal nordpå. Men Nysted skal man tage med! Det er en meget smuk indsejling hvortil Ålholm slot bidrager og en tiltalende havn og by. Vi tog dog først en nat for anker lige uden for Nysted Nor. Ankeret blev smidt kl. 17:16 og Nysted lå og spændte forventningerne, kl. 22:03.

 

Herefter skulle vi op gennem Guldborgsund og til øerne i Smålandsfarvandet til sidst Omø. Det er stort set mod nordvest hele tiden, og, naturligvis, vinden var i NV i hele perioden.

Torsdag den 12.  Fra ankerplads ved Nysted -> Nysted -> For anker i Bredningen, se turen

Afgang fra ankerplads kl. 8:30, som sagt, en smuk indsejling, i Nysted kl. 9:15-14:45. Det var kun en halvdagsvisit. Vi betalte derfor kun 50 kr. for to bade og strøm i 4 timer. 

Derefter gik det mod Nykøbing Falster med endnu en overnatning for anker. Denne gang syd for Kejlsø i Bredningen, anker kl. 17:49.

Vi har en app som skulle give alarm hvis vi rykker os for langt væk fra ankeret. Den duer ikke hvis telefonen ikke er helt pålidelig og kan finde på at reboote i nattens løb. Og så giver den vi har, og den vi tidligere havde, en del falske alarmer (ustabil GPS?). Jeg er blevet træt af det og samtidig mere og mere tryg ved at ankeret holder, hvis det blot holder i den første tid (med lidt rusk). Derfor er jeg gået over til at tracke  vores position i nogen tid.

 

Her ses vores position i forhold til sydspidsen af Kejlsø og til højre vores bevægelse i den største indzoomning. Fra top til bund af det gule spor: ca. 15 m, således at vores ankerline har været ca. 7 m, og vinden, eller/og strømmen, har vendt 180 grader med ophold i nord og i syd, registreret over mere end 12 timer. Vi lå trygt!

Fredag den. 13.   For anker i Bredningen -> Nykøbing, se turen

Da vi lettede anker kl 8:55 fredag den trettende(!) - gik vi på en sten på vej ud. Sten var vi blevet advaret mod, men stødet virkede ikke alarmerende. Og rent undtagelsesvis var det vores eneste kontakt med det undersøiske element den sommer.

Det lettere berygtede sydlige løb af Guldborgsund voldte os ingen kvaler - før vi kom til broen hvor vi skulle vente i ca. 20 minutter. Ifølge mit søkort skulle der være et større område vest for sejlrenden hvor vi kunne manøvrere ubekymret mens vi ventede. Men det var der ikke. Der er meget lidt plads at manøvrere rundt på og strømmen var mod broen. Det var en tur som flere gange (se Karrebæksminde og Bisserup senere) skærpede min opmærksomhed på strøm. Vi fandt let (kl. 10:45) en plads i lystbådehavnen lige efter broen mellem to større sejlbåde som var ankommet i højvande dagen forinden og nu stod solidt på grunden. (De kom fri dagen efter.) Også høj- og lavvande kræver øget opmærksomhed når man kommer fra Sønderborgområdet. Så skulle vi op og se isbjørnen, ja, og byen.

Annamarie er ekspert i Hertug Hans den Yngre og bidrager med:

På vej mod centrum gik vi forbi resterne af Nykøbing Falsters Slot - der er ikke meget tilbage må man sige, men det har engang været et flot slot med relationer til vores Hertug Hans den Yngre idet hans svigerinde dronning Sofie har haft slottet som enkepension efter Frederiks den 2 død i 1588. Kongen og dronningen havde deltaget i hertug Hans den Yngres bryllup med hans anden hustru den 14 årige prinsesse af Sachsen, Agnes Hedvig. De blev gift på Sønderborg Slot den 14.2.1588 og festende varede i 3 dage med rigelig indtagelse af mad og drikke - nok den største fest der nogensinde er holdt på slottet. Kong Fredrik den 2 blev svag og på vejen hjem måtte de tage ophold på Antvorskov Kloster, hvor han døde. Dronning Sophie boede på slottet til sin død i 1631, hun var den sidste dronning der opholdt sig på slottet.

Slottet stod ubrugt hen og i 1766 blev det besluttet at sælge det på auktion. Det blev efterfølgende revet ned og stenene er at finde i mange herregårde og huse på øen den dag i dag. Det er de sørgelige rester, og sørgeligt at det er rester.

Jeg havde et skibsforsyningsprojekt. Den oplader hvormed jeg kan oplade 4 batterier, AA eller AAA valgfrit, var i udu. To gange med lang tid imellem gav den en fejlmelding. Sådan en hører til udstyret, og jeg ville prøve at skaffe en. Jeg fandt en fotoforretning i byen som havde meget sådan noget, men kun til to batterier. "Tror du jeg kan finde en forretning med større udvalg?". "Ja, så skal du over på den anden side. Der ligger El-giganten og Power." Det var skønt vejr, så jeg begav mig til fods af sted til naboøen. Der lå forretningerne i et stort indkøbscenter. Den første forretning var meget velkomment Føtex hvor jeg opmærksom på væskebalancen og min alder, strøg ind og køte en sodavand. Nå, så Elgiganten. De havde hvad der svarede til forretningen i byen, men måske nok i flere forskellige udgaver. Videre til Power. Det var ikke en succes, de havde endnu mindre. Så var det jeg spurgte om der gik en bybus over til Falster. Det gjorde der, og den tog jeg. Vi mødtes ved isbjørnen og gik direkte til Lidl og provianterede. Det var en succes. I den tunge ende: 18 dåseøller og 12 tonicvand og en masse andet. Godt der kun var ca. en halv kilometer hjem. 

Da jeg kom hjem, ville jeg lige prøve min gamle oplader inden jeg kasserende den. Den virkede! Og det har den gjort siden !???

 

Et vikingeskib passerede både fredag og lørdag. Vi tror det sejlede turistture mellem Guldborg og Nykøbing.

 

Fredag aften fik vi besøg af Annamaries fætter, Frode. Han skulle søndag med fly til Grønland for rutinemæssigt at sejle en hurtiggående passagerbåd, 12 personer, mellem bygder og isbjerge. Hans beretninger fyldte mere end vores. Men hyggeligt og spændende var det.

 

Det var jo turen med solnedgange uden ende. Også denne aften gik solen ned. Denne solnedgang er speciel derved at Lolland og Falster deles om den.

Lørdag den 14.   Nykøbing -> For anker i Guldborgsund, se turen

For lørdag var der lovet sol fra en skyfri himmel, og vi påtænkte en tur for motor til Guldborg. Men det blev koldt, blæsende (NV) og helt overskyet. Alligevel tog vi nordpå midt på eftermiddagen. Imidlertid fandt vi en attraktiv bøje undervejs, fortøjrede os 15:15. Opklaringen kom ca. 12 timer for sent. Men fin var den. De store skibe kan kun komme til Nykøbing nordfra. Men det kan de så også.

Og her ligger Nykøbing i aftenstemning.

 

Søndag den 15.   For anker i Guldborgsund -> Guldborg - > Askø, se turen

For søndag var billedet fra morgenstunden det samme. Løfte om sol, faktisk gråt og halvkoldt. Denne dag lettede skydækket dog allerede ved middagstid. Vi afgik fra ankerpladsen kl. 8:15. Gik ind i Guldborg 10:00 og et par timer. 

 

Guldborg:

Alle øer og havne har noget unikt. Vi gik ind i Guldborg for at få et par bade og besø(r)ge WC. Det var ikke noget særligt. Det unikke var derimod en fin, mindre industribygning beskiltet Rejepilleri. Det har jeg ikke set før. Men "der er ingen her i dag" (søndag) sagde en lidt forhutlet mand som sad bag bygningen og spiste en ad hoc-frokost. Vi gik lidt rundt og kiggede, og da vi igen kom forbi bygningen, var der en mand som anråbte os "Skulle I have nogle rejer?". "Bare sådan til frokost." ... "Joe, det kan vi nok klare". Og så blev han ellers stående. Jeg følte det på stedet som jeg stod over for Carl Stegger i Olsenbanden i Jylland, også af ydre lighed. Hvad er nu det her for noget? Jeg fandt på at spørge: "Er de kogt?", "Joe, det er de". "Øh, er du der også om en halv time?" Jeg ville ikke gerne have rejer med på den mindre bytur vi havde i tankerne. "Joe, det kan nok være. I kan jo se efter."

Vi blev ikke så længe væk, og han var der. "Har du noget med rejepilleriet at gøre?". "Joe, en lille smule”, og så gik han hen til bygningen, og vi fulgte efter. Han låste op, og vi kom ind i en velordnet produktionshal med en maskine som sorterer rejerne efter størrelse og to pillemaskiner. "Vi er interesseret i rejer, men jeg er meget interesseret i pillemaskinerne. Hvad er princippet?". "Det er ikke sådan ligetil at forklare. Det var sådan en ide jeg fik." Har du konstrueret dem? Er du værktøjsmager eller sådan noget?" "Næh, det var bare sådan en ide jeg fik." Og jeg, jeg fik ikke mere at vide. Men vi fik en skovlfuld rejer for en halvtredser. Og så var der rejer til frokost også til de to næste dage. Det ser ud til opfinderen hedder Cextin Jørgensen.

Så gik det ud af Guldborgsund. Vi skulle mod nordnordvest, og det er jo næsten overflødigt at fortælle at vinden var NNV.

Så det var for motor indtil vi var forbi Vigsø Flak. Så kunne vi sætte sejl, og lidt efter kunne vi sætte spileren. Men så viste det sig at stagen var gået i stykker. Øjet der skulle holde skødet kunne ikke lukke. Jeg etablerede en nødløsning med en sjækel. Spileren kom op med stor hjælp fra fordækket, så det var en dårlig løsning.

 

Askø:

Vi kom til Askø kl. 16, og jeg gik i gang med spilerstagen. En tap var knækket. Resterne sad i en 8mm aksel. Den skulle bores ud. Jeg har boremaskine og bor, men jeg opgav hurtigt. Med min måde at sætte spiler på behøver jeg imidlertid ikke at kunne vende bommen. Så jeg vendte bommen - én gang for alle. Jeg fiksede en permanent kontakt til øjet på masten, og det beslag der tidligere havde sidder på masten og kunne åbne og lukke, kom nu ud til skødet.

Og så var det Askø - og Lilleø, ikke mindst! Når man ser på søkortet, ligner Lilleø en lille holm i forbindelse med Askø. Men dér bliver man snydt, skulle det vise sig. 

 

Vi kom frem ved 16 -tiden og løb straks på havnefogeden. Han fortalte hvor bl.a. om hvor vi kunne betale. Men det var slet ikke det de betød noget ham. Han ville bare hjælpe. Da vi sagde at vi overvejede at sejle ud igen og ligge for anker, hjalp han os med at udpege steder, og tilføjede, "så kan I jo overveje det og evt. gå op og betale efter forgodtbefindende." Vi indså at det ville blive stressende at forlade havnen og rigge udstyret til så vi kunne se VM-finalen. Det sagde vi så til ham hvorpå han oplyste at der er et stort TV i klubhuset. Så hjalp han os med at tænde og finde DR1. Han havde tid til os! og så var det en bemærkning fra et par dage tidligere randt mig i hu. En lokal fra Nykøbing Falster sagde at han ikke brød sig om at komme vestpå, bl.a. det sydfynske øhav, "der er så mange både." Jo, det er påfaldende. Trafikken i Guldborgsund er markant anderledes end den i Als sund. Og farvandene ligner dog hinanden i den grad. Et blik ud over farvandet hvor vi ligger, ligner slet ikke et blik ud over Sønderborg Bugt eller det sydfynske øhav. Og god plads i havnene er der. Askø var slet ikke halvt fuld. Men havnen ligger noget afsides når man kommer østfra. Det er synd. Det er et par dejlige småøer og servicehuset et prima.

Straks efter ankomsten løb vi ind i Ida og Jørgen fra Bjerggade 8. Sådan noget sker åbenbart jævnligt, har vi snart oplevet.

Dagen efter lejede vi to cykler for kr. 100,- i alt.

Lilleø er den fornemme af de to. Claus Meier har en gård der, men den var nu ikke imponerende.  Askø er åben og flad, Lilleø er stærkt bevokset og kuperet, op til 7 moh, helt vildt. Her ser man allerede den første bakke på Lilleø for enden af dæmningen.

Fra havnen på Askø kommer man straks op til en meget stor roemark som efterfølges af en gigantisk hvedemark. Den sidste var smuk intens gul, høstmoden midt i juli syntes den. Roemarken var tiltalende helt grøn, men så man nærmere efter, viste de meget krummede blade at de små knolde vandsmægtede voldsomt.

På Askø dyrkes der meget korn og få frugter. På Lilleø er der tæt med æbleplantager og kun lidt korndyrkning. Der var mange alléer med poppeltræer. Jeg formoder det er for at skabe læ for frugttræerne.

Og så var der enormt mange små fluer, foder til enormt mange edderkopper. Og vi fik både rov- og byttedyr med på båden. Det var enormt! Det var også tilfældet på Fejø, men så bemærkede vi det ellers ikke andre steder.

Købmandsbutikken blev drevet på frivillig basis af sommerhusejere på øen. Der var åbent fra 11 til 13 og fra 15 til 17. V i besøgte den to gange hvor der var forskelligt personale. Begge dage en dejlig snakkestemning med god tid. Efter sidste besøg hos købmanden kl. 15, afgik vi i frisk vind mod Fejø. Der var lovet vindstille til aften, hele natten og dagen derpå og yderligere en nat. Så vi planlagde at ligge for anker samme sted to nætter i træk inden vi gik i land på Fejø.

Mandag d. 16.   Askø -> For anker ved Fejø, se turen

Vi kastede anker ved 17-tiden og havde en stille nat.

Tirsdag d. 17.7.    For anker ved Fejø,

Der var lovet meget varmt vejr, men skyet. Det blev meget varmt med en del sol. Vi badede fra båden, og jeg inspicere underbåden med den tidligere stenpåsejling i fokus. Intet at se, intet at føle.

Det var en sjov og dejlig oplevelse at befinde sig i en husbåd et godt stykke fra land med den sidste rejemad til frokost og ellers kolde drikke og et stort badekar lige for næsen.

Men så kom natten til onsdag. Ved 4-tiden kom den vindforøgelse som var lovet ved 6-tiden, forudsagt til 6 m/s, af mig målt til 6 m/s. Jeg var derfor vågen da ankeralarmen hylede lidt senere. Det burde den ikke. Den fortalte selv at den havde registreret en drift på 14 m og at den var indstillet til Radius 40 m. Vi har meget umotiveret hylen fra den kant. Jeg har (endnu) ikke gennemskuet hvad årsagen er. Kl. 6 gik alarmen igen, Drift 7 m Radius 40 m – ærgerligt, jeg sov skønt mod forventning efter kl. 4.

Den til natten lovede (med nogen usikkerhed) regn udeblev. Da der i blæsevejret ikke faldt dug, kunne fluerne denne gang blæst sammen i hjørnerne og kunne fejes sammen og ikke skylles væk som efter første nat, hvor de lå jævnt fordelt, druknet i duggen.

Vi sov med åben forluge og helt åbent mod cockpittet, men var slet ikke generet af fluer indendørs. Det er forankringslyset som tiltrækker dem. Det plejer jeg at hænge i bomnokken. Når vi har bommen parkeret, ligger vi med høj rejsning. Jeg må hejse lyset op foran masten.

Vi spiste morgenmad nede om læ (nede i kælderen, som mit barnebarn sagde første gang han var om bord) for at være fri for at sætte cockpitteltet.

Onsdag d. 18.7.  For anker ved Fejø -> Fejø, se turen

Anløb Dybvig, Fejø 18. 7. 9:52. Vi var rundt på Fejø og på Skalø.

Nå, så skiftede billedet. Da vi onsdag formiddag kom til Fejø havn, var den helt fuld. De store skibe lå i lag, i en position hvor man skal gå henover hinandens dæk. Det bryder vi os ikke om. Men der var ingen af "vores" ledige. Så fik vi øje på besætningen på en svensk motorbåd; det så ud som om de var på vej ud. Ja, vi ventede bare tålmodigt i 5 minutter, så lå vi som vi ville med egen indgang via stævnen.

Fejø er meget større end Askø, og også frugtplantagerne er slået større op. Det var et pudsigt tilfælde at jeg netop aftenen inden vi kom til øen, så en artikel på dr.dk om netop Fejøs frugtplantager. 

Vi spiste en tidlig frokost - denne gang uden en rejemad. Der var cykler for en 50-er, så vi cyklede hele eftermiddagen rundt på Fejø og på Skalø. Der er store veldreven frugtvirksomheder, som gav mindelser om Sydeuropas vin- og olivenmarker, her er tre billeder, æble1, og samme fra enden: æble2, og en ny æble3, af en æbleplantage - på den ene side af hækken! Bag denne er der på den anden side tilsvarene!

Men også mange tegn på øsamfundenes vanskeligheder. En voldsom variation i byggestil og i vedligeholdelsesgrader, meget smukke naturområder og en del landbrugs- og entreprenørskrammel som bare stod og rustede. Men så var der et cideri af fornem kvalitet.

Der var også en købmandsbutik drevet normalt.

Der er på øerne mange områder som burde være vådområde. Mange var halvvåde og dette var helt tørt. Drengene skulle naturligvis prøve at ”gå på vandet!”.

Natten til torsdag var meget blæsende, og vi afventede lidt aftagende vind ved torsdag formiddag at gå en tur ud mod det sted hvor vi havde ligget for anker. På den anden side skulle vi ikke for sent af sted, for vinden ville aftage betragteligt over middag.

Torsdag d. 19.7.   Fejø -> Femø, se turen

Vi tog afsted ca. 11.30 med genua alene. Storeren var pakket så fint sammen og det drejede sig kun om godt 5 sømil. I 6-8 m/s gik det fint stærkt, fra starten rumskøds, som ustandselig NNV, men gradvist som vi kom rundt om Fejø, skar vi op til bidevind og kunne ubesværet holde Femø havn. 

Femø havn var næsten fuld. Der var vist kun en af vores foretrukne pladser, som vi så lagde os ind på ca. kl 13.

Vi fik en sen frokost og var først ved halv 3-tiden henne og kigge efter cykler. Man skulle henvende sig hos havnehøkeren - den gamle købmandsbutik på øen var bukket under. Aktiviteterne følger turisterne, og det er nu omkring havnen.

Hos havnehøkeren skulle man betale 75 kroner for en dag. Cyklerne stod i et bur med hængelås. Og så skulle cyklerne være tilbage kl. 18. Ingen rabat for os som dermed fik 3 timer for en dagspris.

Det var noget af en kontrast til Askø og Fejø. Dér stod cyklerne bare et stativ, og så var der et opslag om at man bedes betale 50 kroner for en dag. På Fejø med en mulighed for at betale 25 kroner for en time, hensynsfuldt, for der var ret langt til købmanden.

Vi gik derfor blot en eftermiddagstur som sluttede med en dukkert på noget der kun med god vilje kunne kaldes en badestrand. Her er f.eks. en ”badestrand”. Omkring alle de tre besøgte øer er der meget lavvandet og tang og ofte dårlig lugt.

Men det blev en helt vidunderlig aften på havnen.

Fredag lejede vi et par cykler. Det er forbløffende som Femø adskiller sig fra Fejø og Askø både landskabeligt og kulturelt. Femø er virkelig kuperet og vejene er snoede hvor de på de to andre øer helt lige. På Femø er der en påfaldende næsten total mangel på gamle huse. Byggestilen er ensartet ca. midten af forrige århundrede (og det er da mærkeligt!). Men også vedligeholdelsesgraden er meget ensartet helt modsat Fejø. Øen virkede velhavende og velholdt.  Det er også mærkeligt, idet den er tyndere beboet, 120 mod Fejøs 470. Og så meget større er Fejø slet ikke. Her er der lidt idyl, og her lidt allé, og det var ikke en helt almindelig allé, for i den ene ende var der kogleri i træerne. Der var flere eventyr illustreret.

Øerne opfatter åbenbart sig selv helt forskelligt. På Femø var der ikke en eneste professionel frugtplantage. Men jeg fik meget ud af at antaste en mand der var ude at kigge til sin postkasse. Jeg fandt på et eller andet at spørge ham om, simpelthen for at få en snak med en lokal. Det var meget vellykket. Han var en meget rar og meget eftertænksom mand med en meget stor og meget spændende have som han holdt i live selv i denne sommer med 7000 L (oprindeligt) opsamlet regnvand. Og så havde han høns, som han holdt i fin form . ”Der får de foder, og derovre får de vand!”.

Næste mål var Vejrø som lå nordvest for os. Det er næsten overflødigt at bemærke at vinden var præcis NV.

Vi gav os god tid til frokost hvorefter vi kl. 14:04 afsejlede ud i 6-8 m/s.

Fredag den 20. 7.   Femø -> For anker ved Vejrø, se turen

Vi kastede anker i læ af Vejrø kl. 16.04. Vi havde tænkt at fortøjre ved bøjen som forefandtes på kortet - men den var ikke at finde på det rigtige vand. Vi gik lidt længere ind og kastede ankeret på en ren sandbund, og lå ganske alene. Men der gik det ikke en time, så lå der 4 større både på rad og række lidt længere ude. (Dagen efter var det et rent tilløbsstykke.)

Ankeret blev lagt ved lavvande på et par meter vand (en sikker disposition). Brusebadet blev lagt frem i solen og efter mindre end en time var det passende. Jeg svømmede så et par ture omkring båden, dykkede ned og ruskede i ankeret og tog derefter et dejligt lunkent brusebad. Natten for anker ud for Vejrø blev derfor dejlig og helt tryg. Vinden aftog som lovet, og vi lå fint for natten.

Og trygheden ved ankeret, når det først har fat, er voksende.

 

Lørdag den 21.7.  For anker ved Vejrø -> Vejrø

Lørdag sejlede vi for motor ind til Vejrø. Det er en ø og en havn i særklasse. Kr 350,-, men så er alt herudover gratis, herunder vaskemaskine. Vi havde derfor tilrettelagt at vi skulle vaske tøj. Det lykkedes også. Da vi havde lagt til, gik vi ret hurtigt til vaskemaskinen, og var nr. 5 i rækken af poser som stod klar! Kl. 17:20 var vores pose kommet frem i køen til maskinen. Det viste sig at der var en fin køkultur og disciplin, så så vidt var det ok, men én maskine til 68 pladser når man bruger det som tiltrækkende reklame til et meget dyrt sted, det er på grænsen.

Men ellers er det en dejlig ø - og det siger vi vist om alle øerne. Altså: de danske øer er dejlige!

Og de har alle noget særligt.

Vi havde tænkt os at flotte os, det hørte ligesom til stedets stil, og spise middag på Skipperkroen vel vidende at det var dyrt. Desværre (eller skulle man sige heldigvis) var alt besat da vi inden frokost forsøgte at reservere. Og der var ingen købmand, så den stod på dåsemad. Det har vi altid i på lager for tilfældet.

Vi cyklede øen rundt inden frokost og fandt en badestrand som vi vendte tilbage til efter frokost.

Vi besøgte også seværdighederne. Der var orangeriet, der var et magen til til højre for billedrammen, og indeni. Så var der økologisk gvartneri og frilandssvin og -får og en flyveplads, og den er i brug, der er ret langt til fastland og så er det jo folk med  penge. Og dejlig natur. Og så er der udsigt – til Stigsnæsværket! Det stikker desværre ud i Smålandsfarvandet uanset hvor man er.

 

Det var en ekstrem varm dag hjulpet godt af helt vindstille. Folk søgte skyggen når de skulle sidde og slappe af. Og så er vi midt ude i havet og direkte på kysten, og jeg tænker på jer i land. Og så læser vi at det bliver meget varmere (værre). Det er sygt.

Natten til søndag skulle blive helt stille. Men vores vasketøj var først færdigt kl. 20.30, og så er det lidt sent at sejle ud og smide anker 

Vores sengetøj blev ikke tørt, så det var et held at det vist blev en tropenat. Jeg sov med blot et tyndt tæppe over mig.

Kl. 6.15 gik Annamarie over for at tørre færdigt, men da var en dame allerede i gang med tørretumbleren. Da hun en lille time senere var færdig, meddelte maskinen at et særligt dybt filter skulle renses. Det måtte der en lokal mand til at ordne. Nu kl. 9.30 ser det ud som om vores sengetøj bliver tørt. Det er 24 timer siden vi startede processen, og den har beslaglagt megen tid. Gratis vask er falsk reklame. Og helt tørt var det ikke.

Telefondækningen er meget dårlig på øen. Mobilnetværk får man intet ud af. Deres WiFi fungerede som sådan noget plejer i havnene, dårligt. Vi kunne ikke orientere os om vejrudsigterne hvor vi lå. Vi kunne dog når vi stod midt i havnen. Med mobildata har der indtil nu ellers slet ikke været problemer, heller ikke når vi har sejlet.

Søndag den 22.7.  Vejrø -> For anker ved Karrebæksminde, se turen

(10:21-15:31)

Vi forlod Vejrø kl. 10:21 i vestenvind ca. 3-4 m/s. Dvs. vi kunne så nogenlunde holde Karrebæksminde. Men vinden løjede og blev i overensstemmelse med udsigten helt væk. Vi startede motoren, men lidt over 12 standsede vi en og lå i havblik og spiste frokost. Uden anker drev vi mindre end 30 m på en halv time. Mod slutningen af frokosten beregnede jeg at vi skulle smide alt hvad vi havde fremme og sætte motoren på max for at nå broåbningen kl. 14. Vi besluttede os for kl. 15. Det betød at vi efter en halv time for motor satte genuaen i meget lidt vind, VSV, pakkede storsejlet sammen og nærmede os indsejlingen. Der er en havn udenfor broen og en indenfor. Vi var blevet anbefalet at gå indenfor, og vi ville helt ind i noret og ligge for anker. Broen er ret skæmmende, men man kan tage den til sig som noget andet, græshoppen. Så er den sjov(?). Vi gik gennem broen i kraftig modstrøm (uerfaren med Karrebæksminde kom jeg i dagbogen til at skrive ”kraftig”. Det skulle vise sig at være helt ved siden af) og sejlede derefter forbi en række restauranter helt ned mod vandet med en overflod af gæster i vidunderligt vejr som satte os i en eksklusiv, sydlandsk stemning.

Vi sejlede ind i noret og kastede anker blandt flere andre både. De forsvandt imidlertid alle inden natten. Igen en fin ankernat.

Mandag den 23.7.  For anker ved Karrebæksminde -> Karrebæksminde, se turen

Mandag sejlede vi så for genuaen alene, storsejlet var så fint parkeret, ind til inderhavnen, motor til sidst.

Vi fandt en fin plads og gik på opdagelse medbringende indkøbstaskerne. Forskellige ting man lige skal se, bringer let en på afveje. Så vi kom først til en Netto. Næste gang vi gik i byen var den lokale Spar-købmand meget nærmere og billigere, og vist mere velforsynet. Heldigvis var der stadig noget at komme efter, vi kunne ikke have det hele da vi handlede ind i Netto.

Der er en ganske særlig stemning i Karrebæksminde som resulterede i at vi her flottede os og indtog både frokost og aftensmad på restauranter ud mod vandet. Der var bare så hyggeligt.

Den strømmen som kulminerer 4 gange i døgnet, er en levende underholdning. Den er voldsom når den kulminerer. Her en båd på vej ind i modstrøm. Svanerne vidste at de skulle svømme langs kanten når de ville mod strømmen. Lidt senere så Annamarie dem på vej ind igen – midt ude i strømmen, naturligvis!

Og så har stedet en vidunderlig sandstrand med skønt vand uden hverken vandmænd eller brandmænd eller tang.

Men vi skulle jo ud igen, og strømmen!! Det var med at komme ud gennem broen uden for meget strøm, helst i lettere modstrøm. Jeg så på DMIs vandstandsprognoser, tænkte mig om og besluttede at vi skulle tage åbningen kl. 9. Der var en lettere modstrøm.

Tirsdag den 24.7.  Karrebæksminde -> Bisserup, se turen

Og så var der en fin stabil SV-vind så vi kunne holde Bisserup med kun et diminutivt sidespring. Der var lovet delvis vindstille, så det var meget bedre end forventet. Vinden var dog kun omkring 3 m/s og farten var ca. 3 knob. Den aftog til 2 knob, men vi var standhaftige. Motoren blev først startet i sidste øjeblik. Men nu var højvandet i mellemtiden blevet betragteligt, og vi kom ind i en stærk medstrøm og måtte ramme hullet næsten sidelæns. Her ligger vi. Havneindløbet bag vores bom.

Og så Bisserup! Det er svært at administrere superlativerne, og så i dette vejr. Det var hedebølge-tirsdagen (ja, det var blot den første af sin art. Der kom meget mere), i skrivende stund 31 grader i havnen. Der var et vidunderligt badeliv, vi deltog, og byen præsenterede sig i det skønneste solskin. Havnen var lille, men så meget desto hyggeligere. Bad, toilet, el, vand, cykler, kanoer og kajakker med i prisen, kr. 160,-.

Annamarie har længe flirtet med at hun kunne tænke sig at prøve at ro kajak. Nu stor hun over for et helt stativ med kajakker, altså med kniven for struben – Hun gjorde det sgu! Efter aftensmaden bar vi så et par stykker ned til slæbestedet, normal stejlhed. Naturligvis hjalp jeg Annamarie med at komme op i sin, holdt godt fast og slap kun langsomt. Mens hun lå tæt op ad molen og fægtede med pagajen, skulle jeg jo op i min. Jeg stod lidt ubekvemt, og det ville ikke rigtigt makke ret. Så var det jeg tænkte: en hurtig manøvrere og helt op og finde balancen. Men kanonen manøvrerede hurtigere end mig, og smed mig i vandet, våde bukser m.m. Men min mobiltelefon er vandtæt, så den var uændret virksom. Det var den eneste vandgang fra kajakkerne, og vi kom faktisk efter det.

Der var 30-50 cm vand der hvor vi sejlede, og det var i den dybe ende. Området strækker sig næsten helt til Stigsnæs.

 

 

Efter den dejlige tur på Holsteinborg Nor sagde Annamarie "Det kan jeg godt blive bidt af", og jeg samstemmede. 

Heldigvis var vi tilbage i havnen til solnedgangen, som inspirerede en lokal trompetist til at spille solen ned. Han spillede i ca. 10 minutter ca. 5 kendte melodier. Det var åbenbart noget han havde gjort før, en lokal and kendte også melodien og istemmede!

Onsdag den 25.7.  Bisserup -> Agersø, se turen

På året varmeste dag(? Skrev jeg. Men det blev værre) i hvert fald varm og uden vind. Ud fra Bisserup på et tidspunkt hvor strømmen var svag. For motor hele vejen til Agersø. Der luftede en østenvind, retning ok, men ca. 2 m/s var nytteløst. Da vinden friskere op da vi var ud for Stigsnæsværket og skulle mod nordvest, var det naturligvis fra nordvest. 

Der var næsten fuldt i Agerskov, men Havnemesteren, en meget arbejdsivrig mand, anråbte os om en plads inde i en krog. Vi kom til at ligge perfekt.

Nå, så var det cyklerne. Havnemesteren, en venlig og vist også overbebyrdet mand, beklagede at han ikke havde nogle til os. De der fungerer, var udlånt. Han havde 20 som han ikke kunne nå at istandsætte. Vi gik til købmanden hvor eneste egentlige indkøb skulle være Strepsil, jeg havde et halsonde under optræk. Det havde de ikke. ”Er der ikke et håndkøbsudsalg på øen?”. ”Nej, det fungerer sådan at du skal bestille her, så bestiller vi det på Skelskør apotek, og så har du det dagen efter kl. 15.”. ”Nå, så er vi væk”. Men de havde øller og tonicvand!

Senere på eftermiddagen så vi at der stod to cykler med påskriften Agersø. Det var en damecykel og en herrecykel, så det måtte være til os.

Vi tog så en lang tur ned til sydspidsen. Agersø er klart den mindst overraskende af de øer vi har besøgt. Det lignede almindeligt dansk bondeland, og den sydlige spids, Feddet, var godt nok vild, uberørt natur, men ikke så særpræget som andre steder. 

Da vi kom hjem, gik vi forbi røgeriet med borde udenfor, hvor vi lige ville se om der var noget at komme efter. Det var der: Hans Verner og Annemarie. De var kommet dagen før os - fra Bisserup! Vi nød et glas hvidvin sammen med dem og blev opdateret på hinandens sejlture. Ellers var der ikke noget at komme efter.

Torsdag den 26.7. Agersø -> Omø, se turen

Vi sejlede fra Agersø lidt før 10, torsdag den. 26. Vi satte hurtigt sejl i en udmærket, forsigtig østenvind, halv vind! Der kunne senere sættes spiler, men den sad klar på den forkerte side, og jeg gad ikke gøre noget ved det for den ret korte strækning på den kurs. Til gengæld glædede jeg mig til at sætte spileren på den anden halse når vi kunne bomme efter passage af Agersøs sydspids. Jeg gjorde spileren klar - og vinden løjede helt. Altså for motor resten af vejen. 

Da vi havde lagt til, havde vi ikke andet i hovedet end komme ud til molenden hvor der var et pragtfuldt havbad. Vi hoppede i yderligere to gange i løbet af dagen. På Omø var der rigeligt med cykler. Der var langt til købmanden, men det lønnede sig. De havde Strepsiler, og en større forretning end Agersø. 

Omø adskilte sig klart fra Agersø. Byen havde en rigdom af gamle huser, heraf flere flotte firelængede, stråtækte gårde. Der var en helt anden original stemning i byen. 

Fredag den. 27. 7.   Omø -> Nakskov, se turen

Vi sejlede tidligt fra Omø, kl. 8:46. Vi stilede efter Nakskov og vinden ville nærme sig 10 m/s i Nakskov fjord omkring kl. 15. Det skulle vi så let kunne nå i den ikke ubetydelige vind inden da. Det gik da også med 5-6 knob i SØ-vind mens vi rundede Omø. Men da vi kom ud i Store Bælt og skar op til bidevind, gik farten over grunden (min log i vandet virker ikke) betragteligt ned, under 4 knob. Og så slog det ned i mig: Storebælt ud for Midtlangeland hører til de steder i de danske vande hvor strømmen kan løbe stærkest nordpå. Dårlig forberedelse. Med en aftagende telefonforbindelse lykkedes det mig dog at få et overblik over strømforholdene. Nordgående i betydelig grad for os indtil tæt ved Omø. Jeg besluttede derfor at slå et slag gennem bankerne syd for Omø idet jeg formodede at de udgjorde en slags barriere for strømmen. På det trackede spor af de to bidevindsben ses at strømmen har ført os nordpå. Det så ud til at virke på farten, som jeg husker det, selvom jeg er skuffet over at sporet ikke drejer sydover ved passage af grundene. Jeg har nok siddet og kigget styret efter Navionics (eller sovet). Eller måske var det først lidt senere på det sydgående ben jeg med tilfredshed konstaterede at farten var blevet bedre.

Vi nåede frem til det yderste af Nakskov Fjord ved 14-tiden og sejlede for sejl ret langt ind, helt ind til ud for albuen. Så vidt gik det stærkt i den tiltagende vind. Men så var det også slut. Her drejede renden lige mod vinden, og vi måtte starte motoren og bjærge sejlene. Så indtraf et par minutter med meget stor bekymring, jeg kunne kun hive storsejlet en meter ned. At sejle ind i havnens springende vind med kun lettere rebet storsejl var en væmmelig tanke. At skulle hejse Annamarie op i masten for at ordne problemet var endnu værre. Jeg kom i tanke om at jeg havde bundet en lille snor på ca. en meter fast i næst øverste slæde. Så kunne jeg hive i den og hive sejlet helt ned uden at stille mig op på kahytten. Det måtte være den som havde slået knuder deroppe. Jeg hev sejlet op og ned et par gange, og så kom den fri! Puha! 

Videre med påhængsmotoren. Mod vind og bølger er det ikke en fest, og det gik alt for langsomt. Det måtte være vindmodstand. Jeg gik op og snørede begge sejl så fast sammen jeg kunne, farten øgedes med 50%.

Men sejt var det stadig, og vi var først inde i havnen omkring 15.30.

I Tursejlerens havnebeskrivelse står blot "Der er nye toilet- og badefaciliteter flere steder på havnen". Så er det lige med at finde dem. Vi fandt noget inde i bunden af havnen og faktisk midt i byen. Den første gade parallelt med Havnegade med molen var byens hovedstrøg. Lidt henne ad molen lå en gigantisk Menu. Alt inden for meget kort afstand.

Her ligger MINI (det er modvirkende mindreværdskomplekser at jeg staver MINI med lutter kapitæler) og i baggrunden den silo over hvilken vi skulle se blodmåne senere.

Når vi blev i Nakskov to nætter, skyldtes det at vinden hele lørdag var meget kraftig omkring Keldsnor, og at der var varslet voldsomt vejr, vind og regn til lørdag aften. Her kl. 17 sidder vi i bagenden sol, frisk vind og 33/34 grader i kahytten/kockpittet.

Vi tog sædvanen tro som det første i byen og kom tilbage med taskerne fulde.

Nakskov er endnu en i rækken af byer som har haft en handelsmæssig blomstringstid. Den rummer megen gammel, byggetraditionel rigdom. Og nok en. Senere så vi blodmåne. Eller gjorde vi? Vi lå ideelt dertil, men vejret var bestemt ikke med os.

Lørdag den. 28. 7.  Nakskov

Lørdag var vi igen i byen, beså kirken og centrum.

Men det var mest en hviledag. Jeg har haft et par dage med forkølelse. Og jeg må have smittet Annamarie, og desværre angreb det hende hårdere, så hun har mest ligget. Det har en meget tydelig effekt at afdække selv vores små, matte vinduer så solen ikke varmer flader i rummet. Forlugen åben, frisk vind, og hun havde det tåleligt. Og jeg har haft god tid til dagbog!

Endelig!

kom regnen. Men slet ikke i de lovede mængder og ikke et eneste tordenskrald. Det startede med pludselige stærke vindstød i ikke mere end 10 minutter. Så regnede det kraftigt, men langt fra skybrud i 10 minutter efterfulgt af regn i en halv time. Det var så det. Men jeg fik tjekket at sprayhooden er vandtæt efter jeg før afgangen gav den en meget grundig omgang imprægnering.

Søndag den 29. 7. Nakskov -> Bagenkop, se turen

Turen forløb i tidsintervallet 9:29-15:43. Det er hvad jeg har om den tur, dog et par billeder: Dovns Klint og et par hatbjerge set fra havet.

Mandag den 30. 7. Bagenkop - > Østerhage, se turen

Fuldstændigt som forudsagt startede turen i fin vind fra SV og sluttede i næsten intet fra hvor som helst. Det sluttede med godt en time for motor.

Vi satte spiler fra starten, og da vinden løjede, og så fortsatte jeg mine eksperimenter med spiler og storsejl.

Spilereksperimenter:

Når spileren er sat, bjerges forsejlet - og det skal ubetinget op inden spileren bjerges, medmindre storsejlet også er væk. Og det er vedr. storsejlet mine eksperimenter pt. foregår. På en (næsten-)lænser kan det være svært at få spileren til at stå stabilt både fordi båden ruller en del på bølgerne, og fordi storsejlet giver hvirvler. Jeg har med held trukket storsejlet ind parallelt med båden, helst parallelt med vindretningen, og med større effekt fjernet storsejlet helt.

Denne gang var det med spiler på halv vind fra Bagenkop, og vi havde svært ved at holde Kegnæs fyr. Jeg fjernede igen storsejlet og sejlede altså med spileren alene. Det skete der hvor båden er markeret. Jeg noterede tidspunktet, og så kan stedet rekonstrueret ved hjælp af KeepSailing som har tracket turene. Vi kunne holde mindst 10 grader højere. På KeepSailing kan farten også aflæses. Den gik lidt op. Det kan skyldes at spileren står i sin helhed lige for øjnene af en. Det kritiske lig til luv kan man hele tiden placere til grænsen. En lille ændring i vindretning eller -styrke registrer man straks og justerer derefter.

Jeg sætter spileren fra cockpittet og kan gøre det alene i båden.

 

Opsamling af generelle iagttagelse:

Vi så marsvin 3 gange og ingen sæler, usædvanligt pauvert - og så et par brandmænd og et par håndfulde vandmænd i tre uger, også helt  usædvanligt pauvert, men til den gode side! Og enestående: Vi fik et kort selskab af en delfin (Se 8 linjer nede)!

 

Vi afgik med 3 fulde tanke, tankede 5 L i Nykøbing Falster og 9,41 L på Omø og fyldte op med 6,17 L efter hjemkomsten. I alt 20,6 L. Det svarer til godt 20 timers sejlads eller små 100 NM. I alt sejlede vi … og det bør jeg prøve at gøre op!

 

 

 

3. Appendiks.  Tirsdag d. 7. 8. og torsdag d. 9. 8. Store Okseø og Vemmingbund

På Omø den 27.7. var sommerturens umiddelbare mål nået, og vi skulle finde nye. Vejret afgjorde at vi tog sydpå og ikke nordpå. Da vi tilmed begge døjede lidt med en sommerforkølelse, valgte vi fra Nakskov at sejle hjem og se hvad der så skete.

Der skete noget: Alle tider temperaturrekord blev varslet til onsdag d. 8.8.2018 med forudgående meget varm tirsdag. Vi måtte i vandet igen. Altså tog vi af sted tirsdag eftermiddag mod Flensborg Fjord.

 

Delfin

Lige inden destinationen, Okseøerne i Flensborg Fjord, skete der noget usædvanligt, vi hørte et voldsomt, kort blåst bag båden. Jeg så en hval på mindst to meter, måske tre, med hvide tegninger som overhalede os meget hurtigt på styrbord side. Vi kiggede derfor spændte fremad. Så intet, men der kom igen et kraftigt, kort blåst helt tæt på hækken. Vi skulle så vende os om og så bare resterne af et sprøjt. Desværre var forestillingen hermed forbi.

Vi er jo vant til at omgås marsvin, og jeg er sikker på at der var tale om en delfin.

 

Vi sejlede videre til Okseøerne og lagde os for anker mellem de to øer. Her i en sørgeligt uaktuel præsentation.

 

Da vi onsdag morgen skulle videre, følte vi os fristet til at prøve at komme i land på Store Okseø, men var ikke sikre på om der var vand nok der hvor der dagen før havde ligget flere motorbåde med unge mennesker. Der lå godtnok også et par sejlbåde, men det hele så meget improviseret ud. Og så blæste det en del, og vi var indstillet på at tage videre. Men man kunne da lige smutte omkring og kigge lidt på forholdene. Der fandt vi så den gamle anløbsbro til den færgeforbindelse som ikke fungerer mere. Der var 6 m vand. Det var turens store overraskende oplevelse. Man bydes velkommen af dette skilt, men vi vidste godt at det forholdt sig anderledes. Det fremgik da også af det næste skilt man mødte.

To ting gjorde stort indtryk. Øens natur og det uendeligt triste at den udnyttelse af øen som engang var blomstrende, nu ligger tilbage som vraggods fuldstændigt uberørt siden det blev forladt uden oprydning og tilsyneladende uden bjergning af værdier. 

Øen består ligesom Helgoland af en overø (18 moh) og en underø og som på Helgoland er det meget stejlt at komme fra den ene til den anden. Vi gik en runde på overøen. I det forladte landskab får man en fornemmelse af at være lidt pioner, idet man dog ledes rundt ad trampede stier. Der kommer stadig andre. Det var en dejlig tur rundt i den frodige og vilde bevoksning. Overalt velsmagende brombær og langs en længere del af ruten lutter kirsebærtræer. Besøg øen først i juli! 

Når man så kommer tilbage og giver sig mere tid omkring de forladte bygninger, så gør det ondt. Se et fint hus! Og restaurant har der været, og kigger man ind ad vinduerne, ser man 20-30 caféstole, kurvestole og borde, og i restaurantens køkken maskiner i rustfrit stål, så de så helt nye ud. I køkkenet stod der stadig tallerkener i opvaskestativet. Og i huset som Annamarie fandt en indgang til var der senge med linned og håndklæder og et par gummistøvler en overall m.m. hvad Annamarie lige husker. I hallerne hvor der har været skibsværft, lå masser af rustent maskineri og værktøj og maling. Det har ligget hen i 2 år. Pris for oprydning 3,6 millioner kroner.

Det er os ufatteligt at det ikke stadig er et blomstrende udflugtsmål. Det kan være drevet dårligt, men at ingen kan se mulighederne!...???

Med den fornemmelse entrede vi igen MINI og sejlede hjemad.

 

Og så slutter vi i Vemmingbund hvor vi lagde os for anker på hjemvejen – bare for at ligge for anker. Der var varslet ret meget blæst (op til 9m/s) i løbet af aftenen, men udsigt til nul vind i løbet af natten. Vi satte cockpitteltet op med åbne sider for at få lidt læ til madlavningen. Det lykkedes fint alt sammen.

 

Så kom morgenen:

 

 

Også MINI nød stemningen.

 

Og så tog vi hjem!

Hilsen og tak for interessen,

 

Besætningen på D-33, MINI

 

 

Og så alligevel…

 

Vi havde ikke været hjemme mange uger efter vores sommerture, så havde Annamarie set på vores kalendere: "Vi kan sejle fra d. 19. til d. 23. 9. Vi gør det uanset vejret!" Det var sgu et sats, men jeg sagde "top!"

Tirsdag d. 18. 9. var endnu en sommerdag. Vidunderligt vejr og derfor en dejlig tur til Lyksborg Slot med en udflugtsgruppe. Jeg var arrangør, så derfor var d. 19. valgt som første dag. Vi var lovet yderligere to sommerdage efterfulgt af nogle kolde og blæsende dage. Det lød spændende. De første to skuffede. Der var for lidt sol! De sidste skuffede på en måde også, for vi ville møde vores strabadsegrænser. Det lykkedes ikke.

Men i anledning af det gode vejr: Vi var lige hjemme i 20 minutter tirsdag aften og pakke madvarerne - båden var ellers klar - og så nåede vi broåbningen kl. 19:38, sejlede lidt op i Als Sund, kastede anker tæt på land og i læ af en skov, vind SV og lovet sådan natten igennem. Vi spiste aftensmad.

Vigtig ankererfaring: Ankeret lå tilsyneladende fint. Jeg havde rykket lidt i det, og så er min forestilling, at hvis det ikke flytter sig i lang tid under skiftende vindpåvirkning, så har det efterhånden sat sig fast. ”Vi ligger klippefast”, sagde jeg til Annamarie – ”står vi på grund?” svarede hun – nej, men på min tracker kunne jeg se at vi ikke flyttede os. Det samme så jeg hver gang jeg var vågen natten igennem. Da vi begyndte morgenmåltidet, ville jeg lige vise Annamarie hvor fint vi havde ligget – og så så det mystisk ud. ”Jeg tror sgu vi driver”. Efter et par mundfulde stod det klart: Vi drev. Og det var alvorligt, for vinden var gået om i syd, læ fra skoven ophørte, og vi drev mod tangen nord for os. Så måtte morgenmaden i kasser ned på dørken i kahytten, og det var klart at vi allerede stod på bunden. Motoren blev startet, og årsagen til at ankeret ikke sad fast, var nu også årsagen til at det ikke var noget problem at komme ud: Bunden var mudder blandet med søgræs. Vi gik ind til Sottrup Skov Mole for at spise færdig. Her lå en fin, gammel båd med et par tyskere. ”Und Sie haben das alles mitgebracht?!”, sagde den ene, da jeg havde fortalt hvor vi kom fra. Han så på ankeret som jeg jo ikke havde hevet indenbords endnu.

Morale: Hiv til i ankeret med det samme, evt med motoren trækkende bagud. Hiv til! Det skal holde fra starten.

Efter morgenmaden, rensede jeg ankeret, og vi drog videre til Genner Bugt hvor vi i den meget dejlige Dybvig fandt en ankerbøje fra Dansk Sejlunion. Der tilbragte vi en dejlig og tryg(!) nat.

Hele sommeren havde Annamarie fablet om at hun ville til Barsø. Vi overvejede om det var dér vi skulle blæse inde under stormen Knud. Men efter et kig på vandstandsprognoserne var det udelukket. Der blev for lørdag lovet -100 cm i Aabenraa, og der er ikke meget vand (for landkrabber: Der er ikke så dybt) i havnen, og det er faktisk kun en mole. Se selv! Bølger fra SV ville uhæmmet dreje ind, og vi ville hoppe op og ned og ved lavvandet hoppe på bunden. En utålelig situation, og det kunne vel ødelægge båden. Dertil var der ikke varmt bad.

Torsdag tog vi derfor til Kalvø Havn (Det Maritime Kalvø på kortet) og forberedte os på vejrskiftet som fulgte med stormen Knud. Her lå tyskerne fra Sottrup Skov, og vi fik en hyggelig kontakt med dem. Det resulterede bl.a. i at vi modtog en flaske Deutscher Qualitätswein og de en klat smør til at stege fisk i.

Vi nød fredagens stormvejr i vores lille hule. Det ruskede voldsomt. Man Annamarie var nærmest lidt skuffet over at det ikke ruskede mere. Nu vil hun have en på opleveren. Det er skønt. Lørdag var lovet kold og med heftige vindbyger, så vi blev en dag til. Men vi vågnede til en flot solopgang, ”Efter stormen” og en idyllisk havn. Men lavvandet var det. I løbet af morgenen begyndte det lovede vejr, stærkt vekslende mellem sol og idyl og rusk og regn. Vi gik nogle dejlige ture rundt om Kalvø, først den ene vej og så den anden vej. Det er et meget smukt område. Midt på øen er der en stenpark med ledeblokke fra hele norden. Og et vikingeskib med en anakronistisk vindmølle! (måske er det til en lænsepumpe). Og som regel med en måge som galionsfigur.

Sent lørdag eftermiddag sagde jeg at vi godt kunne sejle til Dybvig for motor og ligge ved bøjen natten over. Jeg troede bestemt ikke Annamarie var med på den, og selv var jeg tøvende ved tanken om at skulle undvære det dejlige varme morgenbad og mangle strøm til varmeblæseren som vi allerede havde haft brug for. Det var koldt. ”Jo, det lyder fint” sagde hun og fasthold også efter at være gjort opmærksom på hvad vi måtte undvære. Mens vi gjorde klart skib, sagde jeg: ”Vi kan vente til der er en pause mellem vindbygerne”. ”Vi tager da bare af sted når vi er klar”, replicerede hun. Hun er ved at være hårdkogt. Hun har senere røbet, at når hun ville have en tur til efter de lange sommerture, var det nok fordi hun ikke havde fået en forskrækkelse i år (som f.eks. middelfartturen sidste år). Det har hun så stadig ikke. Men nu må forskrækkelserne vente til næste år. Det var helt stille natten igennem, og det var ikke et problem at holde varmen - med passende opmærksomhed på ekstratæpper.

På hjemturen søndag fik hun så endelig sine længsler tilfredsstillet: Vi tog omkring Barsø. Vi var de eneste gæster hos de ca. 20 fastboende. Det er en dejlig ø (som jeg siger om de fleste). Fra haven går man gennem en meget idyllisk hulvej, forbi den obligatoriske kunstudstillingsbutik, men så helt usædvanligt et orangeri med sydfrugter og en udstilling om øens historie med stormfloder og isvintre - meget spændende - og op til ”byen” og den gamle skole, præstigebyggeri og givetvis øens stolthed dengang den var i brug. Men den bebos og er velholdt. En tur rundt om øen, som vi har gjort tidligere år, er også spændene. Der er strande, strandenge med strandfugle og klinter med digesvaler. Og så den vidunderlige ro på sådan en lille ø! især uden for højsæsonen.

Søndag var der lovet NV ca. 4 m/s og jeg havde drømt om spilersejlads hele vejen hjem. Men vinden var nærmest i SV, så det var foran for tværs indtil færgen. Så gik det med spiler derfra og til Als Sund hvor det lignede motorsejlads. Efter et kort vindstille hvor motoren blev overvejet for at nå broen kl. 16:38, friskede vinden op fra vest, og spileren kom op igen. For halv vind gik det således indtil den nye bro. Fin sejltur hele vejen. Vi nåede 16:38 og fandt 15 minutter senere vores plads, G24, ledig.

Da vi dagen efter gik ned for at rydde båden, sagde Annamarie: ”Lad os lade dynerne ligge”…!