Sommerturene 2017

1.     Først til Mariager Fjord, så til

2.     Til Klokkeren fra Notre Dame på Det kongelige Teater, hvilket betød en tur rundt om Sjælland.

 

Intro:

Denne beretning om Sommerturen 2017 i D33 MINI er den tredje grundige reportage af vores sommerture, tidligere er Sommerturen 2014, Sommerturen 2016. Vi nyder selv at vende tilbage til dem og fortryder på en måde at vi ikke har rapporteret dem alle.

Som sidste år var Limfjorden et mål vi havde i tankerne, og som sidst år droppede vi det, men tog dog et skridt længere nordpå, til Mariager Fjord. Man skal ikke forestille sig at tage så langt og til så stort et farvand som Limfjorden, hvis ikke man har fuldstændig frihed mht. tiden. I år havde vi to fikspunkter, den store spejderlejr i Sønderborg som Annamarie gerne ville besøge d. 23. 7. da hun havde et deltagende barnebarn. Og så skulle vi til Det kongelige Teater og se Klokkeren fra Notre Dame d. 30. 7. Det gav så mange overvejelser om hvor vi skulle lade båden ligge mens vi tog frem og tilbage, at det faktisk endte med at vi sejlede hjem d. 19. 7.

Og så tog vi søreme båden som rent transportmiddel til København med afgang mandag d.24. 7. Så sparede vi togbilletterne! Ja, og en hotelovernatning, men fik jo havne- og benzinudgifter. Men hovedsagen: Vi fik en meget begivenhedsrig tur rundt om Sjælland. Ja, det var helt vildt.

Tidspresset betød også at vi sejlede meget for motor. De enkelte etapers tilbagelagte strækning er angivet og i parentes hvor meget der blev sejlet for motor. Det er et slag på tasken som i alt resulterede i 218 NM for motor ud af de 799 NM vil sejlede. Ved slutningen af odysseen opgjorde vi benzinforbruget til 58 L. Det svarer til 290 NM. Vi har sejlet mere for motor end jeg har kunnet rekonstruere med slag på tasken.

I år var der væsentlige forbedringer i båden som skulle gøre den til en lille luksusliner. Det betød bl.a. at vi kunne være sikre på at have kolde øller og ditto hvidvin hele tiden – og det nød vi! Vi drog af med 48 dåser øl, 24 dåser Indian tonic (og en flaske gin, naturligvis) og 24 dåser pseudo-gin-tonic. De lå helt foran sammen med vores nye 50 L vandtank. Man kunne ikke beskylde MINI for at stikke næsen i sky da vi drog af. Jeg tog også et VHF-certifikat så jeg havde lov at bruge den VHF-radio som jeg så købte. Dermed indgår man i en omfattende søredningstjeneste som også kan komme en selv til gode hvis man kommer i nød uden for mobildækning. Det var for at gøre Annamarie tryggere ved at sejle langt fra land. Jo mere jeg fortalte om hvornår vi kunne få brug for radioen, jo mere ængstelig blev hun. Den havde jeg ikke lige set komme (som man siger!)

Vi planlagde længe i forvejen at afgangen skulle være tirsdag d. 20. juni uanset vejret, for i 2016 erfarede vi at vejret er underordnet … Men vi skulle sættes på prøve:

byvejr verdensvejr 6400 Sønderborg,Danmark

Tirsdag d. 20. 6. var den dag sommeren forlod landet for ikke at vende tilbage (lørdag blev en fuser) – før d. 19. 7. for en enkelt dag. Det blev vores sidste dag i Sommerturen 2017. Men hvilken sejlerdag!

NB. Man skal ikke annoncere en side som denne før den er færdig.

Når jeg ændrer, f.eks. tilføjer billeder i teksten, så tager min browser billeder fra cachen, og så går der helt kuk i den.

Så skal man vide hvordan man sletter billeder i cachen. Jeg står gerne til rådighed i den udstrækning jeg magter det.

Jeg kan på Google Chrome.

Så til søs!

Vi starter nede i venstre hjørne. Numrene på kortet er destinationerne for de enkelte etaper

1. Tirsdag d. 20. 6.   Sønderborg ] Barsø,   19 NM (6)

Afgang Østerhage (Sønderborg) tirsdag d. 20. juni, så vi nåede broen kl. 11. Som sædvanligt når vi skal op gennem Als Sund, var vinden præcis NV. Vi sejlede for motor, op til Snogbæk Strand hvor vil kastede anker og spiste frokost.

Efter frokost sejlede vi kort for motor. Kl. 13:15 satte vi sejl og kunne gå lige indenom mærket Snogbæk Hage, gå over stag og holde fri af Hardeshøj. Derefter gik det på kryds i større bølger, og turen til Barsø var en øv-tur, og under det sidste stykke mod havnen som skulle anduves i pålandsvind, overvejede vi om vi skulle sejle om på læsiden af øen og bjærge sejlene. Tæt på havnen og land blev bølgerne dog mindre, og vi fik motoren i gang - med skruen delvist i vandet - bjærget sejl og kom i havn kl. 17. Vi lå fint og havde en god nat.

2. Onsdag d. 21. 6.   Barsø ] Torø Red   ,   15 NM (0)

Onsdag var lovet lidt sol om eftermiddagen og ca 5 m/s hele dagen. Om formiddagen gik vi en tur og gav os ellers god tid med alt. Allerede den første dag oplevede vi den anden tidsmetrik som er karakteristisk for livet i et hjem der flyder for vind og vejr som hovedvilkår. Vi afgik fra Barsø kl. 12:50 mod Torø Red lige syd for Assens. Halvdelen af turen en dejlig spilersejlads, halv vind.

Torø Red var en oplevelse. En naturhavn som garanteret har været brugt sådan siden Arrilds tid, og som stadig nyder mangesidig anvendelse. Vi sejlede ind i overensstemmelse med Navionics og for motor for en sikkerheds skyld - og gik på grund. På vej ud viste det sig at man skal gå helt tæt på begge kyster vest for den dybe rende. Det har vi stor erfaring med, både at vi ikke kan stole på Navionics og på at gå på grund. Det foruroliger os ikke. Vi får let vores lille håndterlige båd fri igen. Sejlene kom op, og styrende med motoren fik vi lagt MINI på bidevind så hun krængede maksimalt. Således går man fri af grunden. Så prøvede vi forsigtigere et andet sted og fandt en pæl.

Der var udsigt til en spændende nat med regn og torden, men samtidigt nede og runde vindstille omkring tordenvejret. Og så sad vi altså i Torø Vig bundet til en pæl og nød et timelangt regnvejr med torden og derunder meget vind og hyggede os med læsning og mailskrivning til vennerne.

3. Torsdag d. 22. 6. Torø Red ] Bågø,   4,5 NM (0)

Efter himlens udladninger stilnede det af, vi spiste frokost i lovende vejrlig og tog straks efter af sted. Vinden var svag, så vi satte hurtigt spileren i en plat læns hvor vi lige kunne holde Bågø. Vinden friskede op, så det endte med at være en perfekt sejlads. Vejret blev undervejs bedre og bedre, og på Bågø var det vidunderligt indtil der om aftenen kom et par tordenvejr forbi.

4. Fredag d. 23. 6. Bågø Q

Fredag på Bågø, trist vejr. Vi tog færgen til Assens som underholdning og for proviantering - og oplevede en dejlig by som stadig bar på mange minder fra en rig og driftig fortid. For århundreder siden var al tung trafik vandbåret. Det ser man på de byer vi besøger på vores sommerture. Særligt blivende indtryk har Svendborg, Æbeltoft og nu Assens gjort. Og se bare Plums trælade.

5. Lørdag d. 24. 6.   Bågø ] Kolding,   20 NM (1)

Fra Bågø til Kolding lørdag d 24. i meget fin vind, 6-8 m/s, halv vind, foran for tværs, på kryds op forbi Fænø og ind gennem Kolding fjord. Motoren ventede til det sidste kvarters tid hvor renden blev snævrere og bølgerne mindre, så skruen kunne være i vandet det meste af tiden.

I Lillebælt kan man opleve de spøjseste bølgefænomener som følge af den meget stærke strøm. Denne gang var det bag Fænø Kalv hvor små hidsigt toppende bølger spillede på et større område. Desværre tænkte vi ikke på at fotografere før vi var forbi. Tilsvarende har vi oplevet ved Strib.

6. Søndag d. 25. 6.   Kolding Q

I Kolding har en rar og meget hjælpsom mand i skibsprovianteringen på havnen, åbent kl. 8-21 alle dage! Han ville kunne skaffe et beslag til min rorpindforlænger magen til det der var gået i stykker. Og han havde en slange hvormed jeg prøvede at reparere vores vandværk. Vandtanken er den fleksible type, men den mærkeligere konstruktion med udtag øverst i tanken betød at pumpen ikke kunne suge selvom der var en del vand tilbage. Jeg ville sætte en slange indvendigt i bøsningen ned til bunden af vandtanken. Mandens slange var dog for tyk, og trods store bestræbelser på at slanke den ved at lægge den i kogende vand og strække den af al magt hjalp ikke nok. Den slange hvormed jeg leder brint væk fra min ene akkumulatorer var som udgangspunkt lidt tyndere. Med kogende vand og maksimalt udspænd mellem to skruetvinger lykkedes det. Mandens rykkere slange kunne indsættes i stedet for det stykke jeg tog. Alles kl.ar.

Pumpen blev også forbedret, og den indretning til måling af vandstanden jeg havde forsøgt mig med hjemmefra, fik sin endelige form.

Der går mange timer med sådan noget, her en hel formiddag. Imens var Annamarie på strøgtur. Det er så hendes udbytte af sådan en formiddag. Jeg føler en stor tilfredsstillelse ved at løse de problemer som hele tiden opstår på sådan en lang sommertur. Båden fungerer godt. Vores nye køleskab er rigeligt stort og bruger meget lidt strøm. Solcellerne giver meget lidt, men de har nu hellerikke fået meget at arbejde med.

Om eftermiddagen gik vi igennem Kolding by til Koldinghus. Det er hver gang en oplevelse at se hvordan den gamle ruins indre er blevet udnyttet til et helt utraditionelt, moderne museum hvor de gamle mure og den gamle historie er fuldstændigt nærværende.

Denne gang var der middelalderhalløj i gården og i lokaler i stueetagen. Der var gøgl, musik, en smedje m.m. og så solgte de mjød. Det var lækkert! Og skønt at få en tår når saltvandet dominerede munden. Den fine flaske varede desværre ikke så længe.

7. Mandag d. 26. 6. Kolding ]   ]  Skarre Odde   ,   6 NM (0)

Efter at have modtaget et fuldt tilfredsstillende rorpindforlængerbeslag tog vi mandag kl. 16:10 fra Kolding for at smide anker i fjordens munding. Det sparede os for en overnatning, kr. 150, og gav os en time mindre sejlads til Juelsminde dagen efter. Det blæste ret meget inden den lovede vindmildning henad midnat, så efter at have forsøgt en ankerplacering for langt ude gik vi tilbage og bandt os til en pæl bag Skarre Odde.

8. Tirsdag d. 27. 6   Skarre Odde   ]   Juelsminde,   22,5 NM (0)

Tidligt op og afgang fra Skarre Odde kl. 8:10. Der var varslet aftagende vind hen mod næsten intet på kursen til Juelsminde. Strømmen i Snævringen var let med, dagen inden voldsomt imod, så alt passede fint, bortset fra at vindretningen ikke var helt som varslet, så vi kunne ikke bære spiler, som jeg havde set frem til, på det lange stræk fra Tragten (udmundingen ved Strib) til Juelsminde (vi prøvede). Vindstyrken var perfekt til en rolig sejlads, vi kunne spise frokost undervejs, men vi kom fint fremad. Vi lagde til i Juelsminde lige før kl. 13.

Havnen er virkelig dejlig med en fantastisk fiskeforretning - vi købte 2 fjæsing og 100g tangsalat - og mange spisesteder og boder, 3 meget besøgte isboder bare på den gamle havn. Men især overrumplende var vejret. Vi kom, helt på tværs af det aktuelle vejrlig, til decideret sommervejr. Der var 27 grader i den helt åbne kahyt.

I Juelsminde var vi dårligt færdige med at færdiggøre båden efter sejladsen før Annamarie råbte: "Der går min elevkammerat", og så var hun af borde. Det var Kirsten, og hun fik straks øje på de kendte delfiner på siden af MINI. "Nejjj, er det jer! Vi passerede jer jo ud af Snævringen ved Strib" (det skal siges at deres er en langt større båd). Og vi sagde: "Så var I den eneste anden båd vi bemærkede på vejen", bl.a. fordi vi så at båden var hjemmehørende i Juelsminde, så vi bare kunne følge dem. Så var vi henne til hyggesnak hos Kirsten og Hans.

9. Onsdag d. 28. 6.   Juelsminde   ]   Horsens,   16,5 NM (0)  

Onsdag afgik vi fra Juelsminde kl. 9.15 i østenvind, 6-8 m/s. Først på kryds til østmærket i ret store bølger. Så en fin halvvind resten af vejen til Horsens fjord. Hans havde læst i lokalsprøjten at Horsens havde åbnet for det allerinderste af havnen for lystsejlere. Det skulle vi naturligvis prøve. Miljøet omkring vandet på turen derind var helt usædvanligt frastødende. Det var tydeligvis havneområdet for udskibning at storskrot. Der lå kæmpe bunker, og området var i overensstemmelse dermed beskidt og forfaldent. Men inde i bunden var man helt tæt på bymidten. Her ligger vi sammen med de store.

Men der er planer, store planer. De var bare ikke færdige. Der var bygget store mondæne lejligheder med udsigt til skrotbunkerne. Det må være på forventet efterbevilling. Planerne er Jan Trøjborgs. Han var borgmester i Horsens fra 2005 til sin pludselige død 2012. Der er bygget en lang ny kaj til lystsejlere på den nordlige side af havnen. Og der er skal ryddes op på den anden side.

Der var ikke vand i hanerne. El skulle være i orden, og det kunne vi nok få ved at erhverve et Tally-kort ude i lystbådehavnen (ret langt væk) mente en mand der stod og pillede ved elskabet. "Ved du om der er indrettet badefaciliteter". "Det er der ikke. De skal stå dér!" Vi gad ikke gå ud til havnen og ville så til gengæld afprøve vores elkapacitet via de to akkumulatorer og den sol der skinnede lige da vi landede i Horsens. Den første dag var dejlig sommerlig. Men der var lovet meget regn de følgende to, så vores hensigt var at regne inde i Horsens. Det var rigtigt smart, for vil lå gratis.

Onsdag aften fik Annamarie et hekseskud. Og torsdag morgen meldte det sig igen. Vi er meget glade for vores lille skib, men der er jo den hage ved det at man i kahytten går meget foroverbøjet rundt. Det er ikke sundt for folk i vores alder. Øv. Jeg gik alene på indkøb i et lille ophold i regnvejret. Resten af dagen har vi faktisk hygget os med meget lidt.

Hekseskuddet forsvandt helt efter 3-5 dage, og vi vænnede os faktisk til vilkårene. Kroppene fik det bedre og bedre.

10. Torsdag d. 29. 6.   Horsens Q

Torsdag aften skulle jeg jo alligevel lige afprøve elstikkene - og så var der søreme strøm! Vores køleskab bruger næsten ingen strøm. Måske balancerede det med solcellerne onsdag, vi havde kun brugt 10% af vores store batteri. Men torsdag regnede det hele dagen, og vi ladede op.

11. Fredag d. 30. 6.   Horsens Q.

Vi blev i Horsens i dårligt vejr. Der er kundetoilet i et ikke så fjernt supermarked. Bad købte vi ude i lystbådehavnen fredag eftermiddag. Vi meddelte havnemesteren at vi lå helt inde i bunden af havnen. ”Det er helt OK, men der er jo ikke strøm. Vi lod ham blive i troen. Han kunne næppe registrere vores forbrug og tilhørende betaling regulært, så vi risikerede at han sagde at vi bare kunne stikke ham 20 kr. som så havnede i hans egen lomme. Det ville vi ikke udsætte ham for.

12.   Lørdag d. 1. 7   Horsens   ]   Endelave,   16 NM (0)

Lørdag d. 1. juni vågnede vi til sol og dejligt vejr, præcis som varslet. Vinden var varslet, ØNØ, 8m/s, aftagende til intet, og vi besluttede vi os for at sejle kl. 11 mod Endelave. Vi afgik kl. 11.10 i fin vind, foran for tværs er en god retning, og lange stræk gik det med mere end 7 knob ud af fjorden. Længere fremme noget ude til luv lå en Drabant 24. Jeg syntes vi halede ind på den. Da vi begge nærmede os et mærke vi skulle runde, indså jeg at jeg måtte trække til luv for Drabanten for ikke at blive hængende i dens vindskygge. Vi kom på hilsehold, og da vi senere kom på råbeafstand, startede de kommunikationen med "Den sejler godt!" Det blev en behagelig samtale. De skulle til Hjarnø. De var hjemmehørende i Horsens. Det er så det man kan hvis man skal hjem igen samme dag. Det må være træls at ligge i bunden af en fjord...

Vi kom til Endelave kl. 15. Vinden kunne bruges hele vejen. Vi kom til det herligste sommervejr. Vinden forsvandt helt til aften, ren idyl. Kl. 23 blæste det op, og dermed startede det blæsevejr som holdt os i land.

13. Søndag d. 2. 7. Endelave Q

Søndag formiddag vaskede vi tøj. Om eftermiddagen lejede vi et par cykler og tog hele turen ud til nordspidsen og tilbage en anden vej. En dejlig frisk tur i en meget afvekslende biotop.

Om aftenen var vi publikummer til visens skib.

På Endelave har de noget ingen andre har, en samler af Guds nåde, se bare, Phonografer. Han har også 78-plader. Han har i hundredvis af Edisonvalser i et baglokale. Det udstillede er i et sidelokale med fransk dør til hans forretning, som han kalder Købmandsgården, men det er ikke dagligvarer, der er specialiteter og meget vin. Han er eksklusiv!

 

14. Mandag d. 3. 7.   Endelave ] Tunø,   14NM (0)

Mandag afgang kl. 13:30 mod Tunø. Det blev en dejlig frisk tur i god vind og en del regnbyger. Efter godt to timer lagde vi til på Tunø.

Der er et mærkeligt forhold mellem de to øer. På Endelave koster en overnatning 130 kr. og så er strøm, bad, vaskemaskine og tørretumbler med i prisen.

På Tunø koster en overnatning 145 kr. og ved siden af skal der betales for strøm, bad og vand - vand! det har vi liggodt aldrig oplevet andre steder. Der er masser af plads i Endelave havn. Der er masser af skibe i Tunø havn.

Tunø og Endelave ligger på samme nord-syd rute mellem Samsø og Jylland, tilsyneladende helt samme vilkår. Men de er som nat og dag. På Endelave ser man mange forfaldne huse, mange til salg. Store, en gang rige, fornemme firelængede gårde, forfaldne, måske med beboelse i den ene halvdel af stuehuset. På Tunø er husene velholdte, få men fine huse til salg. På Endelave så vi mange voldsomme skrotbunker, gammelt ragelse som umuligt kunne renoveres, som bare skulle væk, men det kommer det ikke. Det så vi ikke på Tunø. Købmandsforretningen på Tunø var en lille fin udgave af en fastlandsforretning, stort udvalg af frugt og grønt, friske kager og brød en lille afdeling med lidt isenkram foruden alle dagligvarer. Købmanden på Endelaved var svær at få øje på - faktisk gik vi forbi første gang - og når man kom ind, mødte man en mut herre i et lille, tætpakket lokale med de nødvendigste dagligvarer. Tunø havde en større og flottere kirke (der som den eneste i Europa også fungerer som fyrtårn) end Endelave, trods mindre ø med færre beboere (111/162), og offentligt toilet på hovedgaden, hvabbehar?

"Hvorfor er Tunø så meget rigere end Endelave?" spurgte jeg købmanden på Tunø. Skulle det stilles, skulle der være på Tunø. "Det er ikke let at sige. Måske er det afstanden til Århus." Han problematiserede ikke spørgsmålet, og han hoverede ikke. Han undrede sig ligesom vi.

Men Endelave har jo altså denneher samler af Guds nåde.

15. Tirsdag d. 4. 7. Tunø ] Øer Marina,   15 NM (0)

Ud fra Tunø skal man langt ud omkring et mærke. Og det gælder om at komme uden om!

Øer Marina skal man prøve - for at se hvad det er, er hvad der kan siges om den ting. Det er stort tænkt, men det fungerer af en eller anden grund ikke. Det er trist og hensygnende. Det var sjovt at gå gennem slusen. "Det omkringliggende hav ligger 1,60 m under vandspejlet i havnebassinerne" skriver de i brochuren. Bassinerne er åbenbart verdens navle, og omkring ligger der et hav. Det er saltvand i indsøen. vadHvad der lukkes ud af slusen bliver pumpet ind igen. Det er formodentligt et område på kote 0 som er omgivet af land på kote 2 m og derover som er inddraget, og med det indpumpede vand opstår der en indsø med vanddybde på 1,6 m.

16. Onsdag d. 5. 7. Øer Marina ] Grenå,   21 NM (0)

Onsdag kl. 10:14 gik vi gennem slusen for at sejle til Grenaa. Straks forbi Hassensør kunne vi sætte spiler. Se hvor flot den står! Ren idyl, ca. 4m/s, og vi kunne på bagbord halse holde pynterne forud. Det lignede 4-5 timer i ro og mag. Men sådan skulle det ikke gå. Vejrliget ud for næsen var præget af meget lokale, egenrådige vindforhold, så det blev en stadig justeren af kurs og sejl. Skærmdumpet er kun en smagsprøve på variationesmulighederne. En time før Grenaa var vi presset så langt ind mod kysten af den mod syd drejende vind, at vi måtte stryge spileren og bomme. Vi anløb Grenaa kl. ca. 15:30.

Dejligt gensyn med Grenå, et gensyn tilsmilet af dejligt vejr, som det havde været hele dagen.

Grenå er en stor og aktiv havn som også tager sig af det helt store.

17. Torsdag d. 6. 7.   Grenå ] Randers Fjord ,   31 NM (25)

Fra Fornæs og nordpå var vinden først mellem nord og øst. Fra kl. 11 var der ingen vind. Kl. 14:20 kom der 3-4 m/s fra vest. Vi var da et par sømil forbi Tangen på vej til Mariager fjord. Langt det meste af vejen for motor, og nok også det meste af tiden (tænk lige over den!)

Vi for vor part tænkte ikke så meget. Vi hyggede os. I den springende vind lagde jeg på et tidspunkt en kurs til det jeg mente var Mariager fjord. Randers og Mariager Fjorde ligner meget hinanden på kortet, og jeg havde ikke zoomet nok ud på min tablet. Jeg opdagede det først da vi skulle til at orientere os nærmere på vej ind i kanalen. Annamarie var godt tilfreds og ville så langt ind i fjorden at vi kunne sige vi havde været i Randers fjord. Hendes plan er at besøge alle de østjyske fjorde. Nu mangler hun kun Vejle Fjord og Limfjorden. Vi tankede i Udbyhøj og sejlede ind til en bøje til sejlere. Det var en dejlig stille solrig og lun aften.

Forankret i Randers fjord kredsede 3 marsvin om båden i mange minutter. 

Østkysten nord for Djursland er et særpræget vadehav med store vådområder som tørlægges ved ebbe. Det er store fugleområder. Den biotop strækker sig langt ind i både Randers og Mariager fjorde. 

Efter den vindrige periode, var vi nu inde i en vindsvag. Der er lidt huller i notaterne her: Jeg tror det var i Øer jeg skiftede til genua, og jeg tror det var i Randers fjord jeg skiftede tilbage igen, fordi vi kunne forudse mange kryds ved zigzagindsejlingerne i de to fjorde.

18. Fredag d. 7. 7.   Randers Fjord ] Mariager Fjord ,   25NM (15)

Så fortsatte det delvist for motor fra Randers fjord til Mariager fjord.

Vi sejlede for motor til Hadsundbroen hvor vi var ca. kl. 16:20. I håb om en tidligere åbning end kl. 17 som papirerne sagde, stillede jeg VHF’en ind på kanal 12 og kaldte broen og spurgte til næste åbning. Det blev en klar og jævnbyrdig kommunikation hvilket var en stor lettelse, eftersom det var min første af slagsen. Vi fik at vide at en stor fragtbåd skulle passere ca. kl. 17, og hvis den kom før, kunne vi smutte med lige bagefter. Det gjorde den, og vi smuttede med lige bagefter. Annamarie ville længere ind så hun kunne nå en strøgtur i Mariager dagen efter som var en lørdag. Vi fandt en velplaceret bøje og fortøjrede os ved den.

Det var en stille og relativ lun aften og nat. 

19. Lørdag d. 8. 7.   Mariager Fjord ] Mariager,  5 NM (1)

Lørdag formiddag kom vi til Mariager, tog bad, spiste frokost og gik i byen. Der var en fin, gammel, men lille bykerne. Forretningsliv var stort set fraværende. Men sikken en kirke. Et imponerende højt hovedskib, 15m. Og så var 4/5 af den oprindelige kirke med hovedskib 25m revet ned! Man tror der er løgn!

20. Søndag d. 9. 7.   Mariager ] Hobro   ]   Mariager Fjord ,   9 + 21 NM (0)

Søndag morgen tog vi i frisk vestlig vind, dvs, på kryds, hele vejen til Hobro hvor vi fandt ind i den gamle bådehavn tæt ved byen, ikke marinaen. Der lå vi fint sammen med nogle fornemme gamle både. Hvad er der for nogle? I Hobro er der et fint skibsværft, se evt. vores eget billede, og et lystfartøjsmuseum. Desværre var vi under pres, for der var varslet meget vind onsdag, og vi ville blæse inde i Ebeltoft.  Vi så tingene udefra.

Kl. 14:30 strøg vi østpå igen. Vinden var løjet lidt, men det blev en meget fin spilersejlads helt til vi kom til zigzaggerne. Gennem hadsundbroen kl. 17 og ud til tusindvis af fugle yderst i Mariager fjord. Vi fandt en bøje yderst i fjorden, og også her havde de meget på hjerte. Til natten løjede vinden helt, og inden vi sov, vendte båden 180 grader sammen med strømmen.

 

21. Mandag d. 10. 7. Mariager Fjord   ]   Bønnerup ]   Ålebugt (v. Grenå)   ,   18 + 13 NM  (27)

Mandag d. 10, kl. 6:40 så vi vores første vandmand, solitær. Endnu ingen brandmænd. (Da turen var slut havde vi set én vandmand og tre brandmænd.)

Dejlig, vindstille morgen yderst i Mariager fjord. Men slet ikke stille, for det er utroligt så meget fuglene har på hjerte døgnet rundt. Og fugle er der enormt mange af. På vej ud af Mariager fjord talte jeg 35 fiskehejrer på et lille område. Der var flere rundt omkring.

Med udsigt til meget svag vind skiftede jeg igen til genua. Motoren var i brug en times tid. Så kunne vi forlade den sømilelange, gravede indsejlingsrute og gå mod Bønnerup. Fra starten for sejl, men vinden var præcis imod og vi ville nå Grenå efter Bønnerup, så vi startede motoren. 

I Bønnerup tog jeg et bad.

Så videre kl. 15.20 for motor mod Grenaa hvor vi kastede anker i Ålebugten lige nord for Grenå. Meget lidt vind, men en del dønninger. I dem sover man godt. Om aftenen havde vi kigget på vindudsigterne med bekymring. Vi ville til Ebeltoft for at blæse inde der onsdag. Men der var varslet meget vind omkring næsedryppet. Vi snakkede om at blive i Grenå, eller at Annamarie tog bussen, og jeg sejlede alene, eller...? Vi udsatte beslutningen til tirsdag morgen.

22. Tirsdag d. 11. 7.   Ålebugt ]   Ebeltoft ,  31 NM  (25)

Vindprognoserne var ikke blevet værre, og Annamarie var blevet modigere. Det blev en røvkedelig tur på grund af for lidt vind og så var den tilmed imod. Af skærmdumpet fremgår hvornår vi sejlede for motor og hvornår for sejl. Især påfaldende at vi startede motoren på det stykke under næsedryppet hvor vi havde frygtet mest vind til trods for at den vind der var, ikke havde ugunstig retning. Der var bare for lidt. Vi kom til Ebeltoft lidt før kl. 17.

23. Onsdag d. 12. 7.   Ebeltoft   Q

Onsdag en dejlig dag i Ebeltoft. Den er suverænt landets mest attraktive og imponerende provinsby. Vi tog en nat til, for torsdag kom det blæsevejr som var varslet onsdag, varslet som gjorde at vi ikke gav os tid i Hobro.

Onsdag aften var der pludselig en båd i båsen ved siden af os. Det var en L23, D383, Lene II, og vi snakkede slet ikke båd. Vi snakkede faktisk ikke før vi drog af mod Stavns Fjord og Ballen.

24. Torsdag d. 13. 7.   Ebeltoft   Q

Det blev så til at vi blæste inde torsdag. Det blev til endnu en dejlig dag i den helt forunderligt indtagende by.

Med Ebeltoft og Mariager er det som med Tunø og Endelave, de er som nat og dag selvom man må synes at vilkårene er meget ens. Begge byer er gamle købstæder med mange gamle huse (Ebeltoft langt flest). Ebeltoft har et rigt, varieret og kvalitetspræget forretningsliv. Gågaden er meget lang og fuld af mennesker. Her er lidt stemningsbilleder: billede1, billede2, billede3, billede4. billede5. Der er en skibsudstyrsforretning, som ifølge ejeren er blandt de førende i Europa. Jeg tør godt tro på det. Endelig var det selvfølgelig i Ebeltoft jeg sidste år fandt en Punt e Mes, som jeg har eftersøgt i vinspecialforretninger i mange år.

Mariager er helt død med kun få, magre forretninger.   

25. Fredag d. 14. 7.   Ebeltoft   ]   Stavns Bugt   ,   20 NM (0)

Fredag d.14. afgang fra Ebeltoft ved 9-tiden. En ret træls tur til Stavns fjord. Bidevind, SSV, 3-6 m/s, dumme bølger og koldt. Det lovede solskin levede ikke op til forventningerne - før vi ved 14-tiden fandt et godt sted at kaste anker med den lovede vind fra mellem vest og sydvest i tankerne, Lindholm med Vejrø i baggrunden. At den var i nord fra kl. 14 til 16, meget stabil ca 3 m/s, afskrækkende os ikke, for svag ville den vel blive. Men efter vi havde spist, bemærkede jeg at den stadig var på afveje, nu nordøst, målt til 3 m/s. Det vedblev til vi gik i seng ved 22-tiden.

Nå, det var nu en dejlig eftermiddag og aften med solnedgang over Kyholm. Solen var med os fra vi havde kastet anker. Det er meget smukt og særpræget at kigge ind over fjorden. En sæl gjorde os selskab hele aftenen på et par hundrede meters afstand. Jævnligt lå den i længere tid højt i vandet og viftede med halen, dvs den lå jo nok på meget lidt vand. Det et der meget af her.

26. lørdag d. 15. 7.   Stavns Bugt   ]   Ballen,                      19 NM  (10)

Lørdag var stadig lovet meget lidt vind. Vi havde besluttet at kigge helt ind i Stavns fjord. Vi gik for sejl til Langør og derefter for motor ind i det snævre løb. Et enkelt sted sad vi let på bunden, men kom straks fri. Længere inde gik det mindre godt. Jeg ved ikke om jeg var uopmærksom. Vi burde i hvert fald have sejlet meget langsommere. Vi må være røget henover en sten eller to som forhindrede at vi kunne bakke ud. En 180 grader drejning hjalp heller ikke og jeg gjorde klar til at hoppe i baljen. Så kom der en rar svensker og en dreng i en gummibåd med ret beskeden motorkraft. Manden var så rar at spørge om vi var stødt på grund. Så var der lissom skabt kontakt, og de fik en line. Det var åbenbart lige det der manglede. Vi kom fri. Så sagde Annamarie: "Så tager vi tilbage!" Det var ikke lige det jeg havde forestillet mig. Men hun kender mig og satte hårdt ind fra starten. Vi tog tilbage. Vi kom til mellem Hjortholm og Eskeholm

Men det var en sejltur mættet med indtryk.

Så gik det videre ud af fjorden og sydpå, delvist for motor, men den sidste del mod Ballen for sejl. Her skulle vi blæse og regne inde søndag.

27. Søndag d. 16. 7.   Ballen   Q

Da vi sejlede fra Ebeltoft og fortalte nabo-L23eren at vi skulle til Langør og derefter til Ballen, blev der sagt: "I Ballen, der er stopfyldt. Bådene ligger lag på lag.” Hvad gør man så i en L23? Man sejler ind i bunden til de små både, og hvad finder man så? En plads. Der ligger man så trygt - og solidt. Men så kan man benytte lejligheden til at give MINI en underbådsbehandling.

Udsigten til at kunne komme videre mandag morgen var dog glimrende. Også i den grad.

Da vi kom til Ballen, mailede jeg til fætter Peter at vi nu var her hvor vi mødtes sidste år med et billede af hvor de boede set fra havnen og en beklagelse over at de ikke bor der mere.

Et par timer senere var der nogen der gik på vores båd. Han sagde at han havde banket, men ikke fået svar. Så gik han bare om bord. Fætter Peter. Så var han her alligevel, og så måtte han have set min mail. Næh, han have set Annamarie på kajen og mig i båden. Selv boede han på en båd som ejedes af en ven hvis katte han skulle passe. Og så i øvrigt besøge alle vennerne på Samsø. "Jeg tager bare en sovepose med, så finder jeg altid et sted at sove." Min fætter vagabonden, min dejlige fætter.

Annamarie har hele tiden gerne villet til det store spejderhalløj på Als på søndag d. 23. Vi valgte Samsø fordi vi herfra kunne beslutte om vi ville fortsætte nord om Sjælland til København hvor vi skulle se Klokkeren fra Notre Dame d. 30. 7. og lade MINI blive i en havn omkring d. 23. eller om vil ville tage hjem.

Det blev til at vi ville tage hjem. Så ville vores sidste sejldag blive den dag, onsdag, hvor sommeren aflagde lynvisit, og vi kunne være hjemme på den følgende regnvejrsdag. Og så tage nyt bestik af situationen.

28. Mandag d. 17. 7.   Ballen   ]   Nyborg ,   31 NM (0)

Vi tog fra Ballen havn. 9.30. Det blæste fint fra start, 8-10 m/s og fri af Samsø syntes Annamarie at bølgerne var meget store (det var nu ikke så slemt). Fra Kerteminde bugt kiggede vi efter ankerplads. Men der var mange sommerhuse langs kysten, og vi kom ret tæt på Nyborg før vi fandt noget. Vinden var kun meget langsomt aftagende. Det blæste stadig en del og der var dønninger på langs af stranden sammen med fralandsvind. Vi lagde båden nogenlunde med stævnen mod dønningerne vha reserveankeret. Alligevel var det sin sag at holde panden på gasblusset. Men dejlig aftensmad fik vi, og vugget i dejlig søvn blev vi også og sov godt…

- Indtil ved 1-tiden. Vinden eller strømmen må have vendt. I godt sommervejr snorkler jeg tit en tur rundet omkring ankeret for lige at nyde badet og orientere mig. Det havde jeg ikke gjort. Der er to måder at grundstøde på. Man kan stå på grunden, og man kan hoppe på grunden. Det sidste er tilfældet når der er dønninger, så vi hoppede, og når man hopper, så kommer man længere og længere ind på grunden. Det var en sandrevle. Vi kunne ikke få den fri med motoren, og der var ikke vind så vi kunne krænge båden. Den var i øvrigt overhovedet ikke klar til at blive sejlet med sejl. Cockpitteltet var løftet af omkring motoren, og der var ingen vej uden om. Vi måtte bruge den metode som fik os fri en gang vi med spiler for fuld fart løb på en blød grund ved Birkholm på et område hvor der skulle være mindst 4 m vand. (Vi sejler en del uden for de afmærkede ruter.) Metoden består i at jeg går i vandet. Ved Birkholm var det en fin sommerdag. Her var det en kold sommer og det var midt om natten. Iført undertrøje, underbukser og galocher sprang jeg i baljen, forsynet med en lang livline så Annamarie ikke sejler fra mig når processen lykkes. Så går jeg rundt om båden og finder ud af i hvilken retning det bliver dybt. Så drejer jeg båden med hækken i den retning, vender motoren om så skruen i fremadgeret hvor den arbejder bedst, sprøjter vandet ind under kølen og derved skyller det sand væk som jeg kan hvirvel op ved at stå i stævnen og dreje båden fra side til side. Annamarie mener jeg var i vandet i ½ times tid. Det tager lidt tid at tage bestik af situationen, men det er nu nok lidt overdrevet. Vi fik den fri, men Annamarie opdagede det ikke. Motorlarmen var maksimal så hun hørte heller ikke at jeg råbte ”Stop!”. Jeg havde fat i rælingen så jeg krabbede mig frem til bagenden mens båden sejlede fint baglæns udad. Jeg vil ikke sige at jeg var helt henne og prikke hende på ryggen. Men jeg var tæt på før hun opdagede hvad der foregik. Jeg kom om bord. Vi kastede ankeret på større dybde, jeg blev tørret og fik tørt tøj på, rigeligt! og fik egentlig ret hurtigt varmen – og sov videre. Det var jo det vi kom fra. Jeg er tilbøjelig til at gå for tæt på kysten med ankeret. Normalt er det for at finde læ i fralandsvind, men det er blevet en vane og nu fik jeg lidt at tage med mig.

29. Tirsdag d. 18. 7.   Nyborg   ] Lindelse Nor ,   30 NM (0)

Så gik det sydpå. Man behøver ikke tage ud i den afmærkede rute under vestbroen. På nettet finder man gennemsejlinghøjderne for alle buerne. Nr 15 fra vest skulle have 15 frie meter, så den tog vi. Når man nærmer sig sådan en, syns man altid at det går da ikke. Jeg stolede på oplysningerne og det gik, ja, rigeligt. Vores mast er 10 m og den står højst 1 m over vandet og højvande … nej. Alles klar.

Videre ned langs Langeland, hvor det egentlig var vores tanke at gå igennem Svendborgsund. Men da vi kom til indsejlingen hertil, mente Annamarie at det måtte være kortere at tage forbi Rudkøbing. Det mener jeg nu ikke det er, men det er for os mindre besøgt farvand, og den meget stærke modstrøm jeg havde set skulle være omkring Langelandsbroen fra Tåsinge kunne vi vel klare. Vi tog den vej. Dermed skulle vi syd om Ærø i stedet for nord om, og dermed fik vi den herligste spilersejlads dagen efter fra Ærø til Als i stedet for en nærmest bidevind fra Skjoldnæs. Jeg takkede Annamarie mange gange.

Den dag havde vi slet ikke gang i motoren. Det er der sport i. Det gik meget langsomt i modstrømmen, men det gik fremad. Vi gik på styrbord halse, så der var ikke noget at rafle om. Vi startede heller ikke motoren da vi ganske langsom gled ind mod den ankerplads vi havde udset i Lindelse Nor, bugten lige syd for Rudkøbing. Da vi var et par hundrede meter fra målet, strøg en motorbåd lige forbi os og kastede anker hvor vi havde tænkt os at gøre det. Det var lige frækt nok, således at springe over i køen bare fordi man kan. Det var tydeligt hvor vi var på vej hen. Så vi fortsatte og kastede vores anker ret tæt på motorbåden. Det syntes de vel var lige frækt nok, så de startede deres snydemiddel og sejlede et andet sted hen. Sådan. En skøn aften og nat. Der lå et par tyske sejlbåde for anker lidt længere ude.

30. Onsdag d. 19. 7.   ]   Hjem,   36 NM (1)  

Onsdag morgen var ren idyl. Men vi måtte af sted. Hjem skulle vi, og der var lovet stadig opfriskende vind. Vi sejlede for forsigtig motor for at vise at vi ikke ønskede at forstyrre idyllen. Men det var nok uundgåeligt. Ud for Strynø var der vind nok til at sætte sejl. Og for sejl sejlede vi indtil lige inden Marstal hvor den snævre passage indenom en stenmole var lige mod vinden. Derefter satte vi igen sejl, og det smalle løb ud derfra kunne vi lige netop holde. Vi insisterede på at alle de modgående måtte vige selvom alle andre overholdt højrekørsel, og for motor i vores retning.

Ude i det fri kunne vi sætte spiler, og det blev en herlig sejlads fra Marstal for vinden friskede op fra den rigtige retning. Det var på bagbord halse, og vi kunne ikke skære ind mod Østerhage (hjemmehavnen) uden at bomme, så det blev til midt i Sønderborg til bugt. Her, som så ofte, er vi de eneste der sejler med spiler. Er det for voldsomt for de store både? Vinden var frisk og der var fart på.

Så kan vi gøre op, Fase 1: 448 NM heraf 111 NM for motor.

 

Vi besøgte spejderlejren både lørdag og søndag. 37.000 spejdere på halvøen Kjær. Meget, meget imponerende.  Næste fase: Så gælder det Klokkeren fra Notre Dame på Det kongelige Teater.

 

Sommerturen 2017, fase 2 – helt vildt

Vildt 1: Modsat hvad man har lov at forvente når man starter i dårligt vejr, så blev det kun værre.

Vildt 2: Enten sejlede vi i vindstille for motor, eller også var vi blæst inde – for med en firkantet formulering alligevel at karakterisere sommerens sejlervejr.

Vildt 3: Vi havde endnu et fikspunkt som lokkede os ud i situationer vi ellers ville have undgået – og kunne have undgået. Annamarie skulle så bare have taget toget til Sønderborg til et møde i sommerhusets grundejerforening søndag d. 6. 8. Jeg havde annonceret at vi nok kom til at blæse inde på Sejerø torsdag og fredag.  Men hun føler et stort ansvar for båden, ”Vi må have båden hjem” sagde hun, og så var hun med på at sejle.

kulingTorsdag d. 3. 8. fra Sejerø til Julesminde, hvor der var varslet op til 10 m/s, men gunstig halv vind, og regn. Det regnede fra ½ time før vi forlod Sejerø til et kvarter før vi anløb Juelsminde. Senere læste vi om året vådeste døgn. Det var også vores indtryk.

Fredag d. 4. 8. hvor der var varslet op til 10 m/s. Der kom imidlertid en opdatering kl. 16:54 på fcoo.dk. Den så vi jo ikke, og nu var der kuling i det åbne ud for Julesminde – det var også vores indtryk – og tre skybrudsheftige regnbyger af blot 5 minutters varighed fik vi også med. Og så var vinden præcist imod. Men meget værre var det at sejle i Tragten (indsejligen til Snævringen). Vinden syntes af fcoo uanfægtet stadig at være kuling inde i Tragten. Bølgerne var uregelmæssige, store og ubehagelige (stejle), hjulpet af at strømmen (med os) var mod vinden. Under vendingerne hvor jeg blev siddende i læ for at hale fokken ind – af al magt -  krængede vi, så Annamarie mente hun stod næsten lodret med fødderne på den ene karm og ryggen mod den anden. Der kom en del saltvand ind i styrbords kistebænk hvis låg ikke var tæt. Jeg kan godt lide at sejle i hårdt vejr, men jeg sagde på et tidspunt: ”jeg syns heller ikke det er sjovt. Nu gælder det overlevelse”. Det lyder dramatisk, men det er bare et udtryk for at man må bide tænderne sammen. Der er ingen mulighed for at stå af, ingen havne før Strib. Foruden os var der kun to både på vej ind, og de gik for motor, en stor, og en på vores størrelse. Mens vi krængede 45 grader som udgangspunkt, så stod den anden ustandseligt med stævnen 45 grader opad for derfter at plaske ned med et brag og stort sprøjt. Da vi første gang passerede den, var de 30 m bag os og forsøgte at følge med i vores kurs, velsagtens for at se hvordan vi klarede det. Men følge med kunne de slet ikke. Da vi nogen tid efter passerede deres kurs igen efter at have sat meget til under en elendig vending, var de 150 m foran os.

 

Det går overraskende let at få motoren i gang og bjærget sejlene selv i så voldsomt vejr. Der var nu delvis bølgelæ foran Ny Havn - tidligere Tel-Ka Marina (ikke så velrenomeret), men megen blæst. Da vi inde i havnen sejlede rundt og ledte efter en plads, var der en venlig mand som råbte, ”helt ind i bunden og til bagbord” (man siger ikke venstre når man er sejler). Vi kunne ikke rigtigt se nogen plads og satte motoren i bakgear. Men han instisterede ”helt ind i bunden og til bagbord”. Og ganske rigtigt, der var et lille bitte hul, og vi kunne lige klemme os ind. ”I sådan et vejr må man hjælpe hinanden” råbte han, da han kom med den næste. Og med en til, men så kunne der heller ikke klemmes flere ind.

Motorbåden som man lige ser stævnen af til venstre, var ubemandet og lå der da vi lagde til på langs med broen. Senere kom motorsejleren ved siden af og den tyske sejlbåd som også ligger næst.

”I ligner nogen det har været ude i uvejr” sagde et selskab der kom forbi, da de så os og alt vores våde tøj der hang til tørre. ”Joe, vi kommer fra Juelsminde”, ”Uhadada”.

Og så var der en der fortalte os til sin kone at have udbrudt: ”Dér ligger en lille potte. Han kan da ikke komme ud! - Jamen det er jo Claus!” Og det var Peter der udbrød således til sin kone Elna. Det er vores nærmeste sejlervenner, og vi havde overhovet ingen koordinering. Der er en masse dejlige sejlerfarvande i Danmark og en masse havne i Lillebælt, og så skulle vi lige vælge samme farvand og samme havn på samme dag, og så skulle de lige komme forbi på samme tidspunkt som jeg stod og gjorde klar til at rejse cockpitteltet! for endnu en byge truede.

Man hjælper hinanden både ind og ud. Vi havde om aftenen talt med besætningen på motorsejleren at vi nok gerne vil tidligt ud. ”OK. Sig til!” Og det gjorde vi så ved 8:30-tiden, og et kvarter efter var vi i gang. Et mindre mandskab fik den store motorsejler lempet ud – der var kommet yderligere en uden for hullet som lå i vejen – ved at motorsejleren flyttede tilo en nu ledig plads i havnen, og de bemandede både rykkede sig, og mandskab på broen rykkede med en den ubemandede motorbåd. Vi kom først af sted 9:15, og alle vinkede med store smil. En meget vanskelig, men helt selvfølgelig, operation var lykkedes.

 

Fase 2 er slet ikke så minutiøst fastholdt som fase 1, for vi skrev intet ned undervejs. De lige refererede torsdag og fredag vil vi sent glemme, og meget mere hænger ved. Her kommer det:

 

1.   Mandag d. 24. 7. til Bjørnø ,   25NM (10) 

Bidevind mod Skjoldnæs. Bidsk vind videre mod Avernakø, dvs. vi kunne ikke holde øen, og der var ikke meget af vinden, så det var med motor i stigende grad. Vi ville have været i havn på Avernakø. Men der var stop fyldt, og vi bryder os ikke om at ligge uden på andre skibe. Så vi sagde farvel og tak og sejlede videre til en dejlig stor skrænt på Bjørnø hvor vi lå i fin læ for anker.

2.   Tirsdag til Lohals,   31 NM (7)

Tirdag regnede det det meste af dagen og der var en strid nordøstenvind. Det var OK på turen gennem Svendborg Sund, men da vi kom ud i bæltet mellem Fyn og Langeland (som vist ikke har noget navn?) blev det i stigende grad strabadserende. Vi holdt os tæt ved Langeland, for der skulle være en del modstrøm ovre ved Fyn-siden. Der var kun få der anløb Lohals den dag. De fleste blev i havn.

3.   Onsdag til Bøgestrømmen via Vordingborg ,   41 + 6 NM  (37)

Vi brugte motoren op til nordspidsen af Langeland i stik modvind. Men så stod vinden godt til spiler tværs over Store Bælt, en meget fin sejlads. Men så forsvndt vinden og det blev for motor hele vejen videre. Vi ville et stykke ind i det dejllige farvand efter Vordingborg. Men der var lavvande i benzinbeholdningen, vi har to 5L-dunke, og der var fortsat udsigt til manglende vind. Vi skulle jo til København, så vinden kunne vi ikke ligge og vente på. Ifølge Tursejler kan man ikke få benzin i nogen af havnene syd for Sjælland. Jeg ringede til Kalvehave og spurgte eksplicit, nej, den næste er Rødvig! Der er heller ikke benzin på havnen i Vordingborg, men der måtte være i byen, så vi måtte et smut skråt tilbage, ind til Vordngborg. Der var en lille spdseretur op til en tank og tilbage igen med 5 kg i hver arm.

Videre til en dejlig ankerplads ved Tærø.

4.   Torsdag til Rødvig,   23 NM (14)

Så igen for motor. I Bøgestrømmen begyndte der at komme lidt vind, forfra som sædvanligt, men da vi var ude i Fakse Bugt kunne den bruges til noget. Vi kom fint til Rødvig. En spændende aktiv mangfoldig havn, lidt ligesom Gilleleje. Fiskeri og værft.

5.   Fredag til Margrethe Holm.   31 NM  (1)

Vi ville have hilst på vore skivenner (en lille gruppe af L23-sejlere havde være på ski i Andorra sammen) i Køge, og Køge har også et fint gammelt torv. Men ingen af de to skivenner som er hjemmehørende i Køge, reagerede på opringning, ferie formodentlig, og da der også blev varslet meget vind i Køge Bugt lørdag, tog vi direkte over bugten til København og gik ind i Margretheholm lystbådehavn på ydersiden af Refshaleøen. Dels havde vi først plads på Wilders Plads lørdag, og dels ville jeg gerne besøge Lynettens Bådservice.

Det blev en meget fin spilersejlads over Køge bugt. Der var vaslet op mod 10 m/s ved 14-tiden, og da lurede jeg lidt på tegn på opfriskende vind. Men det var ikke mig der traf beslutningen. Da vi nåede Amager, sprang barberhalet, og vi bjærgede spileren. Så skulle jeg også købe nyt tovværk til barbarhalet, en dimension op.

Margretheholm er en meget stor havn, men et meget dejligt sted. Vi gik helt ind i bunden i et af afsnittene og lå helkt tæt ved Lynettens Bådservice.

6.   Lørdag til Wilders plads.   3,5 NM  (3)

Så skulle vi til vores yndlingshavn, Wilders Plads. Den er i særklasse ringe hvad angår tekniske installation. Men i særklasse vidunderlig hvad angår placeringen og det helt enestående miljø. Den gjorde et uudsletteligt indtryk på os da vi besøgte den første gang i 2014. I år var vejret noget derfra afvigende. Og så hørte vi et dårligt varsel: Havnen har fået ny ejer som skal lave penge. Den lille gule bygning hvor havnekontoret ligger, skal rives ned, og der skal bygges. Det er fortvivlende. Nu mister Wilders plads (måske) den helt unikke karakter … ?

Vi fandt vores plads, nr 23, hvor man ligger på tværs i kanalen, og kun små både kan ligge. Så provianterede vi i Fakta, og besøgte Papirøen og nød alle de specielle kvarterer på Christianshavn.

7.   Søndag, Wilders plads.

Søndag efter frokost skiftede vi så til fint tøj. Det var lidt blandet vejr, paraply og regntøj, men det blev ikke så slemt. Klokkeren far Notre Dame var en forbløffende forestilling. Læs selv, 26 gange 6 stjerner.

8.   Mandag til Gilleleje.   38 NM (15)

Mandag var vinden i syd – og strømmen har sgu nok også været nordgående. Vi valgte at tage hjem nord om Sjælland. Vi havde til lørdag, så vi kunne ikke rutte med tiden. Vinden var meget lunefuld, og en del af tiden gik det for motor. Men der kom også nogle friske pust. Jeg havde opdaget en brist i genuaen, og skulle ubetinget have pillet den ned straks. Men skift af sejl mens vi sejler, har jeg ikke gjort før. Og den sejler elendigt med storsejl alene. Men før Helsingør kom der et gevaldigt pust, MINI krængede, og genuaen revnede. Ja, så skiftede jeg til fok mens vi sejlede, og så blev det med den resten af turen.

Vi kom fint til Gilleleje som er en dejlig by. Mange gamle huse og snørklede gader og en dejlig levende havn. Så forestod passage af Sjællands Odde som kan være en udfordring hvis det blæser, og det kunne ikke udelukkes. Vi valgte at nærme os gradvist og gå ind i Hundested.

9.   Tirsdag til Hundested.  20 NM (0)

Altså tog vi til Hundested!

10. Onsdag til Sejerø,   33 NM (17)

Passagen af Odden var helt udramatisk, nærmest kedelig. En del for motor, og om eftermiddagen slog vinden over i SV, så det igen var lige imod til Sejerø. Igen var motoren i brug. Og så måtte vi igen skaffe benzin. Der var en lille km op til Brugsen, men Brugsen havde stillet en del vogne op i havnen med reklame på. Muligheden for storindkøb skulle ikke mangle. I havnen arbejder de på renovering /forbedring, og vi havde lagt os ind i bunden hvor arbejdet foregår. Vi bemærkede blot at der var god plads. Der kom flere til som så at vi lå fint der. Men så kom der en venlig mand og sagde at de desværre skulle igang i morgen tidligt kl. 6. Så forduftede alle de andre, men vi vågner tidligt og vi skulle langt dagen efter, så vi blev. Og vi havde været i bad inden de begyndte.

11. Torsdag til Juelsminde,   40 NM

Det er så den torsdag som blev beskrevet under Vildt 3.

12. Fredag til Middelfart,   24 NM (0)

Det er så den fredag som blev beskrevet under Vildt 3

13. Lørdag Hjem,   43 NM (3)

Turen til Middelfart var virkelig vild. Det var langt over Annamaries grænser, og hun sagde at det slet ikke var sikkert hun ville sejle lørdag, men tage toget. Men hun sagde også at hun ville sove på det. Det er gode tegn. Og efter at have sovet på det og set vejrudsigten, var der ingen problemer. Det blev en perfekt sejlads. Foran for tværs og kun sjældent bidevind, og meget fin vind, i lange perioder mellem 6 og 7 knob over grunden, så det gik rask hjemad. Vi sejlede kl. 9:15 og var i god tid til brooplukningen kl. 17 i Sønderborg.

 

Perfekt!

 

Lige bortsetr fra benzinforbruget:

Efter rekonstruktion pr. hukommelse:

1.      fase:  440 NM heraf 111 NM for motor,  dvs 25% for motor

2.      fase:  359 NM heraf 107 NM for motor,  dvs 30% for motor

I alt:    799 NM heraf 218 NM for motor,  dvs 27% for motor

Eller opgjort efter benzinforbruget:

I alt:    799 NM heraf 290 NM for motor,  dvs 36% for motor

 

27%-36% …Det håber vi ikke nogensinde at gentage.