Sommerturene
2017
1. Først til Mariager Fjord, så til
2. Til Klokkeren
fra Notre Dame på Det kongelige Teater, hvilket betød en tur rundt om
Sjælland.
Intro:
Denne beretning om Sommerturen 2017 i D33 MINI er den tredje
grundige reportage af vores sommerture, tidligere er Sommerturen 2014, Sommerturen 2016.
Vi nyder selv at vende tilbage til dem og fortryder på en måde at vi ikke har
rapporteret dem alle.
Som sidste år var Limfjorden et mål vi havde i tankerne, og som sidst år droppede vi
det, men tog dog et skridt længere nordpå, til Mariager Fjord. Man skal ikke
forestille sig at tage så langt og til så stort et farvand som Limfjorden, hvis
ikke man har fuldstændig frihed mht. tiden. I år havde vi to fikspunkter, den
store spejderlejr i Sønderborg som Annamarie gerne ville besøge d. 23. 7. da
hun havde et deltagende barnebarn. Og så skulle vi til Det kongelige Teater og
se Klokkeren fra Notre Dame d. 30. 7. Det gav så mange overvejelser om hvor vi
skulle lade båden ligge mens vi tog frem og tilbage, at det faktisk endte med
at vi sejlede hjem d. 19. 7.
Og så tog vi
søreme båden som rent transportmiddel
til København med afgang mandag d.24. 7. Så sparede vi togbilletterne! Ja,
og en hotelovernatning, men fik jo havne- og benzinudgifter. Men hovedsagen: Vi
fik en meget begivenhedsrig tur rundt om
Sjælland. Ja, det var helt vildt.
Tidspresset
betød også at vi sejlede meget for motor.
De enkelte etapers tilbagelagte strækning er angivet og i parentes hvor meget
der blev sejlet for motor. Det er et slag på tasken som i alt resulterede i 218
NM for motor ud af de 799 NM vil sejlede. Ved slutningen af odysseen opgjorde
vi benzinforbruget til 58 L. Det svarer til 290 NM. Vi har sejlet mere for
motor end jeg har kunnet rekonstruere med slag på tasken.
I år var der væsentlige forbedringer i båden som
skulle gøre den til en lille luksusliner. Det betød bl.a.
at vi kunne være sikre på at have kolde øller og ditto hvidvin hele tiden – og
det nød vi! Vi drog af med 48 dåser øl, 24 dåser Indian tonic (og en flaske
gin, naturligvis) og 24 dåser pseudo-gin-tonic. De lå helt foran sammen med
vores nye 50 L vandtank. Man kunne ikke beskylde MINI for at stikke næsen i sky
da vi drog af. Jeg tog også et VHF-certifikat så jeg havde lov at bruge den
VHF-radio som jeg så købte. Dermed indgår man i en omfattende søredningstjeneste som også kan komme en selv til gode hvis
man kommer i nød uden for mobildækning. Det var for at gøre Annamarie tryggere
ved at sejle langt fra land. Jo mere jeg fortalte om hvornår vi kunne få brug
for radioen, jo mere ængstelig blev hun. Den havde jeg ikke lige set komme (som
man siger!)
Vi planlagde
længe i forvejen at afgangen skulle
være tirsdag d. 20. juni uanset vejret, for i 2016 erfarede vi at vejret er
underordnet … Men vi skulle sættes på prøve:
Tirsdag d.
20. 6. var den dag sommeren forlod landet for ikke at vende tilbage (lørdag
blev en fuser) – før d. 19. 7. for en enkelt dag. Det blev vores sidste dag i Sommerturen
2017. Men hvilken
sejlerdag!
NB. Man skal ikke annoncere en side som denne
før den er færdig.
Når jeg ændrer, f.eks. tilføjer billeder i teksten,
så tager min browser billeder fra cachen, og så går der helt kuk i den.
Så skal man vide hvordan man sletter billeder
i cachen. Jeg står gerne til rådighed i den udstrækning jeg magter det.
Jeg kan på Google Chrome.
Så til søs!
Vi starter
nede i venstre hjørne. Numrene på kortet er destinationerne for de
enkelte etaper
1. Tirsdag d. 20.
6. Sønderborg ]
Barsø, 19 NM (6)
Afgang Østerhage
(Sønderborg) tirsdag d. 20. juni, så vi nåede broen kl. 11. Som sædvanligt når
vi skal op gennem Als Sund, var vinden præcis NV. Vi sejlede for motor, op til Snogbæk Strand hvor vil
kastede anker og spiste frokost.
Efter frokost sejlede vi kort for
motor. Kl. 13:15 satte vi sejl og kunne gå lige indenom mærket Snogbæk Hage, gå
over stag og holde fri af Hardeshøj. Derefter gik det på kryds i større bølger,
og turen til Barsø var en øv-tur, og under det sidste stykke mod havnen som
skulle anduves i pålandsvind, overvejede vi om vi skulle sejle om på læsiden af
øen og bjærge sejlene. Tæt på havnen og land blev bølgerne dog mindre, og vi
fik motoren i gang - med skruen delvist i vandet - bjærget sejl og kom i havn
kl. 17. Vi lå fint og havde en god nat.
2. Onsdag d. 21. 6. Barsø ]
Torø Red 
, 15 NM (0)
Onsdag var lovet lidt sol om
eftermiddagen og ca 5 m/s hele dagen. Om formiddagen
gik vi en tur og gav os ellers god tid med alt. Allerede den første dag
oplevede vi den anden tidsmetrik som er karakteristisk for livet i et hjem der
flyder for vind og vejr som hovedvilkår. Vi afgik fra Barsø kl. 12:50 mod Torø
Red lige syd for Assens. Halvdelen af turen en dejlig spilersejlads,
halv vind.
Torø Red var en oplevelse. En naturhavn som
garanteret har været brugt sådan siden Arrilds tid, og som stadig nyder mangesidig
anvendelse. Vi sejlede ind i overensstemmelse med Navionics
og for motor for en sikkerheds skyld - og gik på grund. På vej ud viste det sig
at man skal gå helt tæt på begge kyster vest for den dybe rende. Det har vi
stor erfaring med, både at vi ikke kan stole på Navionics
og på at gå på grund. Det foruroliger os ikke. Vi får let vores lille
håndterlige båd fri igen. Sejlene kom op, og styrende med motoren fik vi lagt
MINI på bidevind så hun krængede maksimalt. Således går man fri af grunden. Så
prøvede vi forsigtigere et andet sted og fandt en pæl.
Der var udsigt til en spændende
nat med regn og torden, men samtidigt nede og runde vindstille omkring
tordenvejret. Og så sad vi altså i Torø Vig bundet til en pæl og nød et
timelangt regnvejr med torden og derunder meget vind og hyggede os med læsning
og mailskrivning til vennerne.
3. Torsdag d. 22. 6. Torø Red
]
Bågø, 4,5 NM (0)
Efter himlens udladninger stilnede
det af, vi spiste frokost i lovende vejrlig og tog straks efter af sted. Vinden
var svag, så vi satte hurtigt spileren i en plat læns hvor vi lige kunne holde
Bågø. Vinden friskede op, så det endte med at være en perfekt sejlads. Vejret
blev undervejs bedre og bedre, og på Bågø var det vidunderligt indtil der om
aftenen kom et par tordenvejr forbi.
4. Fredag d. 23. 6.
Bågø Q
Fredag på Bågø, trist vejr. Vi tog
færgen til Assens som underholdning og for proviantering - og oplevede en
dejlig by som stadig bar på mange minder fra en rig og driftig fortid. For
århundreder siden var al tung trafik vandbåret. Det ser man på de byer vi
besøger på vores sommerture. Særligt blivende indtryk har Svendborg, Æbeltoft og nu Assens gjort. Og se bare Plums
trælade.
5. Lørdag d. 24.
6. Bågø ]
Kolding, 20 NM (1)
Fra Bågø til Kolding lørdag d 24.
i meget fin vind, 6-8 m/s, halv vind, foran for tværs, på kryds op forbi Fænø
og ind gennem Kolding fjord. Motoren ventede til det sidste kvarters tid hvor
renden blev snævrere og bølgerne mindre, så skruen kunne være i vandet det
meste af tiden.
I Lillebælt kan man opleve de
spøjseste bølgefænomener som følge af den meget stærke strøm. Denne gang var
det bag Fænø Kalv hvor små hidsigt toppende bølger spillede på et større
område. Desværre tænkte vi ikke på at fotografere før vi var forbi. Tilsvarende
har vi oplevet ved Strib.
6. Søndag d. 25.
6. Kolding Q
I Kolding har en rar og meget
hjælpsom mand i skibsprovianteringen på havnen, åbent kl. 8-21 alle dage! Han
ville kunne skaffe et beslag til min rorpindforlænger
magen til det der var gået i stykker. Og han havde en slange hvormed jeg
prøvede at reparere vores vandværk. Vandtanken er den fleksible type, men den
mærkeligere konstruktion med udtag øverst i tanken betød at pumpen ikke kunne
suge selvom der var en del vand tilbage. Jeg ville sætte en slange indvendigt i
bøsningen ned til bunden af vandtanken. Mandens slange var dog for tyk, og
trods store bestræbelser på at slanke den ved at lægge den i kogende vand og
strække den af al magt hjalp ikke nok. Den slange hvormed jeg leder brint væk
fra min ene akkumulatorer var som udgangspunkt lidt tyndere. Med kogende vand
og maksimalt udspænd mellem to skruetvinger lykkedes det. Mandens rykkere
slange kunne indsættes i stedet for det stykke jeg tog. Alles kl.ar.
Pumpen blev også forbedret, og den
indretning til måling af vandstanden jeg havde forsøgt mig med hjemmefra, fik
sin endelige form.
Der går mange timer med sådan
noget, her en hel formiddag. Imens var Annamarie på strøgtur. Det er så hendes
udbytte af sådan en formiddag. Jeg føler en stor tilfredsstillelse ved at løse
de problemer som hele tiden opstår på sådan en lang sommertur. Båden fungerer
godt. Vores nye køleskab er rigeligt stort og bruger meget lidt strøm.
Solcellerne giver meget lidt, men de har nu hellerikke
fået meget at arbejde med.
Om eftermiddagen gik vi igennem
Kolding by til Koldinghus. Det er hver gang en oplevelse at se hvordan den
gamle ruins indre er blevet udnyttet til et helt utraditionelt, moderne museum
hvor de gamle mure og den gamle historie er fuldstændigt nærværende.
Denne gang var der
middelalderhalløj i gården og i lokaler i stueetagen. Der var gøgl, musik, en
smedje m.m. og så solgte de mjød. Det var lækkert! Og skønt at få en tår når
saltvandet dominerede munden. Den fine flaske varede desværre ikke så længe.
7. Mandag d. 26. 6. Kolding ] 
] Skarre Odde , 6 NM (0)
Efter at have modtaget et fuldt
tilfredsstillende rorpindforlængerbeslag tog vi
mandag kl. 16:10 fra Kolding for at smide anker i fjordens munding. Det sparede
os for en overnatning, kr. 150, og gav os en time mindre sejlads til Juelsminde
dagen efter. Det blæste ret meget inden den lovede vindmildning henad midnat,
så efter at have forsøgt en ankerplacering for langt ude gik vi tilbage og
bandt os til en pæl bag Skarre Odde.
8. Tirsdag d. 27. 6 Skarre Odde
] Juelsminde, 22,5 NM (0)
Tidligt op og afgang fra Skarre
Odde kl. 8:10. Der var varslet aftagende vind hen mod næsten intet på kursen
til Juelsminde. Strømmen i Snævringen var let med, dagen inden voldsomt imod,
så alt passede fint, bortset fra at vindretningen ikke var helt som varslet, så
vi kunne ikke bære spiler, som jeg havde set frem til, på det lange stræk fra
Tragten (udmundingen ved Strib) til Juelsminde (vi prøvede). Vindstyrken var
perfekt til en rolig sejlads, vi kunne spise frokost undervejs, men vi kom fint
fremad. Vi lagde til i Juelsminde lige før kl. 13.
Havnen er virkelig dejlig med en
fantastisk fiskeforretning - vi købte 2 fjæsing og 100g tangsalat - og mange
spisesteder og boder, 3 meget besøgte isboder bare på den gamle havn. Men især
overrumplende var vejret. Vi kom, helt på tværs af det aktuelle vejrlig, til
decideret sommervejr. Der var 27 grader i den helt åbne kahyt.
I Juelsminde var vi dårligt
færdige med at færdiggøre båden efter sejladsen før Annamarie råbte: "Der
går min elevkammerat", og så var hun af borde. Det var Kirsten, og hun fik
straks øje på de kendte delfiner på siden af MINI. "Nejjj,
er det jer! Vi passerede jer jo ud af Snævringen ved Strib" (det skal
siges at deres er en langt større båd). Og vi sagde: "Så var I den eneste
anden båd vi bemærkede på vejen", bl.a. fordi vi så at båden var
hjemmehørende i Juelsminde, så vi bare kunne følge dem. Så var vi henne til
hyggesnak hos Kirsten og Hans.
9. Onsdag d. 28.
6. Juelsminde ] Horsens, 16,5 NM (0)
Onsdag afgik vi fra Juelsminde kl.
9.15 i østenvind, 6-8 m/s. Først på kryds til østmærket
i ret store bølger. Så en fin halvvind resten af
vejen til Horsens fjord. Hans havde læst i lokalsprøjten at Horsens havde åbnet
for det allerinderste af havnen for lystsejlere. Det skulle vi naturligvis
prøve. Miljøet omkring vandet på turen derind var helt usædvanligt frastødende.
Det var tydeligvis havneområdet for udskibning at storskrot. Der lå kæmpe
bunker, og området var i overensstemmelse dermed beskidt og forfaldent. Men
inde i bunden var man helt tæt på bymidten. Her ligger vi sammen med de store.
Men der er planer, store planer.
De var bare ikke færdige. Der var bygget store mondæne lejligheder med udsigt
til skrotbunkerne. Det må være på forventet efterbevilling. Planerne er Jan
Trøjborgs. Han var borgmester i Horsens fra 2005 til sin pludselige død 2012.
Der er bygget en lang ny kaj til lystsejlere på den nordlige side af havnen. Og
der er skal ryddes op på den anden side.
Der var ikke vand i hanerne. El
skulle være i orden, og det kunne vi nok få ved at erhverve et Tally-kort ude i lystbådehavnen (ret langt væk) mente en
mand der stod og pillede ved elskabet. "Ved du
om der er indrettet badefaciliteter". "Det er der ikke. De skal stå dér!"
Vi gad ikke gå ud til havnen og ville så til gengæld afprøve vores elkapacitet via de to akkumulatorer og den sol der skinnede
lige da vi landede i Horsens. Den første dag var dejlig sommerlig. Men der var
lovet meget regn de følgende to, så vores hensigt var at regne inde i Horsens.
Det var rigtigt smart, for vil lå gratis.
Onsdag aften fik Annamarie et hekseskud.
Og torsdag morgen meldte det sig igen. Vi er meget glade for vores lille skib,
men der er jo den hage ved det at man i kahytten går meget foroverbøjet rundt.
Det er ikke sundt for folk i vores alder. Øv. Jeg gik alene på indkøb i et
lille ophold i regnvejret. Resten af dagen har vi faktisk hygget os med meget
lidt.
Hekseskuddet forsvandt helt efter
3-5 dage, og vi vænnede os faktisk til vilkårene. Kroppene fik det bedre og
bedre.
10. Torsdag d. 29.
6. Horsens Q
Torsdag aften skulle jeg jo alligevel
lige afprøve elstikkene - og så var der søreme strøm! Vores køleskab bruger
næsten ingen strøm. Måske balancerede det med solcellerne onsdag, vi havde kun
brugt 10% af vores store batteri. Men torsdag regnede det hele dagen, og vi
ladede op.
11. Fredag d. 30.
6. Horsens Q.
Vi blev i Horsens i dårligt vejr. Der er
kundetoilet i et ikke så fjernt supermarked. Bad købte vi ude i lystbådehavnen
fredag eftermiddag. Vi meddelte havnemesteren at vi lå helt inde i bunden af
havnen. ”Det er helt OK, men der er jo ikke strøm. Vi lod ham blive i troen.
Han kunne næppe registrere vores forbrug og tilhørende betaling regulært, så vi
risikerede at han sagde at vi bare kunne stikke ham 20 kr. som så havnede i
hans egen lomme. Det ville vi ikke udsætte ham for.
12. Lørdag d. 1. 7 Horsens
] Endelave, 16 NM (0)
Lørdag d. 1. juni vågnede vi til
sol og dejligt vejr, præcis som varslet. Vinden var varslet, ØNØ, 8m/s,
aftagende til intet, og vi besluttede vi os for at sejle kl. 11 mod Endelave.
Vi afgik kl. 11.10 i fin vind, foran for tværs er en god retning, og lange
stræk gik det med mere end 7 knob ud af fjorden. Længere fremme noget ude til
luv lå en Drabant 24. Jeg syntes vi halede ind på den. Da vi begge nærmede os
et mærke vi skulle runde, indså jeg at jeg måtte trække til luv for Drabanten
for ikke at blive hængende i dens vindskygge. Vi kom på hilsehold, og da vi
senere kom på råbeafstand, startede de
kommunikationen med "Den sejler godt!" Det blev en behagelig samtale.
De skulle til Hjarnø. De var hjemmehørende i Horsens. Det er så det man kan
hvis man skal hjem igen samme dag. Det må være træls at ligge i bunden af en
fjord...
Vi kom til Endelave kl. 15. Vinden
kunne bruges hele vejen. Vi kom til det herligste sommervejr. Vinden forsvandt
helt til aften, ren idyl.
Kl. 23 blæste det op, og dermed startede det blæsevejr som holdt os i land.
13. Søndag d. 2. 7.
Endelave Q
Søndag formiddag vaskede vi tøj.
Om eftermiddagen lejede vi et par cykler og tog hele turen ud til nordspidsen
og tilbage en anden vej. En dejlig frisk tur i en meget afvekslende biotop.
Om aftenen var vi publikummer til visens skib.
På Endelave har de noget ingen
andre har, en samler af Guds nåde, se bare, Phonografer.
Han har også 78-plader. Han har i hundredvis af Edisonvalser i et
baglokale. Det udstillede er i et sidelokale med fransk dør til hans
forretning, som han kalder Købmandsgården, men det er ikke dagligvarer, der er
specialiteter og meget vin. Han er eksklusiv!
14. Mandag d. 3.
7. Endelave ]
Tunø, 14NM (0)
Mandag afgang kl. 13:30 mod Tunø.
Det blev en dejlig frisk tur i god vind og en del regnbyger. Efter godt to
timer lagde vi til på Tunø.
Der er et mærkeligt forhold mellem
de to øer. På Endelave koster en overnatning 130 kr. og så er strøm, bad,
vaskemaskine og tørretumbler med i prisen.
På Tunø koster en overnatning 145
kr. og ved siden af skal der betales for strøm, bad og vand - vand! det har vi liggodt
aldrig oplevet andre steder. Der er masser af plads i Endelave havn. Der er
masser af skibe i Tunø havn.
Tunø og Endelave ligger på samme nord-syd
rute mellem Samsø og Jylland, tilsyneladende helt samme vilkår. Men de er som
nat og dag. På Endelave ser man mange forfaldne huse, mange til salg. Store, en
gang rige, fornemme firelængede gårde, forfaldne, måske med beboelse i den ene
halvdel af stuehuset. På Tunø er husene velholdte, få men fine huse til salg.
På Endelave så vi mange voldsomme skrotbunker, gammelt ragelse som umuligt
kunne renoveres, som bare skulle væk, men det kommer det ikke. Det så vi ikke
på Tunø. Købmandsforretningen på Tunø var en lille fin udgave af en
fastlandsforretning, stort udvalg af frugt og grønt, friske kager og brød en
lille afdeling med lidt isenkram foruden alle dagligvarer. Købmanden på Endelaved var svær at få øje på - faktisk gik vi forbi
første gang - og når man kom ind, mødte man en mut herre i et lille, tætpakket
lokale med de nødvendigste dagligvarer. Tunø havde en større og flottere kirke
(der som den eneste i Europa også fungerer som fyrtårn) end Endelave, trods
mindre ø med færre beboere (111/162), og offentligt toilet på hovedgaden, hvabbehar?
"Hvorfor er Tunø så meget
rigere end Endelave?" spurgte jeg købmanden på Tunø. Skulle det stilles,
skulle der være på Tunø. "Det er ikke let at sige. Måske er det afstanden
til Århus." Han problematiserede ikke spørgsmålet, og han hoverede ikke.
Han undrede sig ligesom vi.
Men Endelave har jo altså denneher samler af Guds nåde.
15. Tirsdag d. 4. 7. Tunø ]
Øer Marina, 15 NM (0)
Ud fra Tunø skal man langt ud
omkring et mærke. Og det gælder om at komme uden om!
Øer Marina skal man prøve - for at se
hvad det er, er hvad der kan siges om den ting. Det er stort tænkt, men det
fungerer af en eller anden grund ikke. Det er trist og hensygnende. Det var
sjovt at gå gennem slusen. "Det
omkringliggende hav ligger 1,60 m under vandspejlet i havnebassinerne"
skriver de i brochuren. Bassinerne er åbenbart verdens navle, og omkring
ligger der et hav. Det er saltvand i indsøen. Hvad der lukkes ud af slusen bliver pumpet ind igen.
Det er formodentligt et område på kote 0 som er omgivet af land på kote 2 m og
derover som er inddraget, og med det indpumpede vand
opstår der en indsø med vanddybde på 1,6 m.
16. Onsdag d.
5. 7. Øer Marina ]
Grenå, 21 NM (0)
Onsdag kl. 10:14 gik vi gennem slusen
for at sejle til Grenaa. Straks forbi Hassensør kunne vi sætte spiler. Se hvor flot den står!
Ren idyl, ca. 4m/s, og vi kunne på bagbord halse holde pynterne forud. Det
lignede 4-5 timer i ro og mag. Men sådan skulle det ikke gå. Vejrliget ud for
næsen var præget af meget lokale, egenrådige vindforhold, så det blev en stadig
justeren af kurs og sejl. Skærmdumpet er kun en
smagsprøve på variationesmulighederne. En time før
Grenaa var vi presset så langt ind mod kysten af den mod syd drejende vind, at
vi måtte stryge spileren og bomme. Vi anløb Grenaa kl. ca. 15:30.
Dejligt gensyn med Grenå, et
gensyn tilsmilet af dejligt vejr, som det havde været hele dagen.
Grenå er en stor og aktiv havn som
også tager sig af det helt store.
17. Torsdag d. 6.
7. Grenå ]
Randers Fjord 
, 31 NM (25)
Fra Fornæs og nordpå var vinden
først mellem nord og øst. Fra kl. 11 var der ingen vind. Kl. 14:20 kom der 3-4
m/s fra vest. Vi var da et par sømil forbi Tangen på vej til Mariager fjord.
Langt det meste af vejen for motor, og nok også det meste af tiden (tænk lige over
den!)
Vi for vor part tænkte ikke så
meget. Vi hyggede os. I den springende vind lagde jeg på et tidspunkt en
kurs til det jeg mente var Mariager fjord. Randers og Mariager Fjorde ligner
meget hinanden på kortet, og jeg havde ikke zoomet nok ud på min tablet. Jeg
opdagede det først da vi skulle til at orientere os nærmere på vej ind i
kanalen. Annamarie var godt tilfreds og ville så langt ind i fjorden at vi
kunne sige vi havde været i Randers fjord. Hendes plan er at besøge alle de
østjyske fjorde. Nu mangler hun kun Vejle Fjord og Limfjorden. Vi tankede i
Udbyhøj og sejlede ind til en bøje til sejlere. Det var en dejlig stille solrig
og lun aften.
Forankret i Randers fjord kredsede
3 marsvin om båden i mange
minutter.
Østkysten nord for Djursland er et
særpræget vadehav med store vådområder som tørlægges ved ebbe. Det er store
fugleområder. Den biotop strækker sig langt ind i både Randers og Mariager
fjorde.
Efter den vindrige
periode, var vi nu inde i en vindsvag. Der er lidt huller i notaterne her: Jeg
tror det var i Øer jeg skiftede til genua, og jeg tror det var i Randers fjord
jeg skiftede tilbage igen, fordi vi kunne forudse mange kryds ved
zigzagindsejlingerne i de to fjorde.
18. Fredag d. 7. 7. Randers Fjord ]
Mariager Fjord , 25NM (15)
Så fortsatte det delvist for motor
fra Randers fjord til Mariager fjord.
Vi sejlede for motor til
Hadsundbroen hvor vi var ca. kl. 16:20. I håb om en tidligere åbning end kl. 17
som papirerne sagde, stillede jeg VHF’en ind på kanal
12 og kaldte broen og spurgte til næste åbning. Det blev en klar og jævnbyrdig
kommunikation hvilket var en stor lettelse, eftersom det var min første af slagsen.
Vi fik at vide at en stor fragtbåd skulle passere ca. kl. 17, og hvis den kom
før, kunne vi smutte med lige bagefter. Det gjorde den, og vi smuttede med lige
bagefter. Annamarie ville længere ind så hun kunne nå en strøgtur i Mariager
dagen efter som var en lørdag. Vi fandt en velplaceret bøje og fortøjrede os ved den.
Det var en stille og relativ lun
aften og nat.
19. Lørdag d. 8.
7. Mariager Fjord ]
Mariager, 5 NM (1)
Lørdag formiddag kom vi til
Mariager, tog bad, spiste frokost og gik i byen. Der var en fin, gammel, men
lille bykerne. Forretningsliv var stort set fraværende. Men sikken en kirke. Et
imponerende højt hovedskib, 15m. Og så var 4/5 af den oprindelige kirke med
hovedskib 25m revet ned! Man
tror der er løgn!
20. Søndag d. 9. 7. Mariager ]
Hobro ]
Mariager Fjord , 9 + 21 NM (0)
Søndag morgen tog vi i frisk
vestlig vind, dvs, på kryds, hele vejen til Hobro
hvor vi fandt ind i den gamle bådehavn tæt ved byen, ikke marinaen. Der lå vi
fint sammen med nogle fornemme gamle både. Hvad
er der for nogle? I Hobro er der et fint skibsværft, se evt. vores
eget billede, og et lystfartøjsmuseum. Desværre var vi under pres, for der
var varslet meget vind onsdag, og vi ville blæse inde i Ebeltoft. Vi så tingene udefra.
Kl. 14:30 strøg vi østpå igen.
Vinden var løjet lidt, men det blev en meget fin spilersejlads
helt til vi kom til zigzaggerne. Gennem hadsundbroen
kl. 17 og ud til tusindvis af fugle yderst i Mariager fjord. Vi fandt en bøje
yderst i fjorden, og også her havde de meget på hjerte. Til natten løjede vinden helt, og
inden vi sov, vendte båden 180 grader sammen med strømmen.
21. Mandag d. 10. 7. Mariager Fjord ] Bønnerup ] Ålebugt (v. Grenå) , 18 + 13 NM
(27)
Mandag d. 10, kl. 6:40 så vi vores
første vandmand, solitær. Endnu ingen brandmænd. (Da turen var slut havde
vi set én vandmand og tre brandmænd.)
Dejlig, vindstille morgen yderst i
Mariager fjord. Men slet ikke stille, for det er utroligt så meget fuglene har
på hjerte døgnet rundt. Og fugle er der enormt mange af. På vej ud af Mariager
fjord talte jeg 35 fiskehejrer på et lille område. Der var flere rundt omkring.
Med udsigt til meget svag vind
skiftede jeg igen til genua. Motoren var i brug en times tid. Så kunne vi
forlade den sømilelange, gravede indsejlingsrute og gå mod Bønnerup. Fra
starten for sejl, men vinden var præcis imod og vi ville nå Grenå efter
Bønnerup, så vi startede motoren.
I Bønnerup tog jeg et bad.
Så videre kl. 15.20 for motor mod
Grenaa hvor vi kastede anker i Ålebugten lige nord for Grenå. Meget lidt vind,
men en del dønninger. I dem sover man godt. Om aftenen havde vi kigget på
vindudsigterne med bekymring. Vi ville til Ebeltoft for at blæse inde der
onsdag. Men der var varslet meget vind omkring næsedryppet. Vi snakkede om at
blive i Grenå, eller at Annamarie tog bussen, og jeg sejlede alene, eller...?
Vi udsatte beslutningen til tirsdag morgen.
22. Tirsdag d. 11.
7. Ålebugt ]
Ebeltoft ,
31 NM (25)
Vindprognoserne var ikke blevet
værre, og Annamarie var blevet modigere. Det blev en røvkedelig tur på grund af
for lidt vind og så var den tilmed imod. Af skærmdumpet
fremgår hvornår vi sejlede for motor og hvornår for sejl. Især påfaldende
at vi startede motoren på det stykke under næsedryppet hvor vi havde frygtet
mest vind til trods for at den vind der var, ikke havde ugunstig retning. Der
var bare for lidt. Vi kom til Ebeltoft lidt før kl. 17.
23. Onsdag d. 12.
7. Ebeltoft Q
Onsdag en dejlig dag i Ebeltoft.
Den er suverænt landets mest attraktive og imponerende provinsby. Vi tog en nat
til, for torsdag kom det blæsevejr som var varslet onsdag, varslet som gjorde
at vi ikke gav os tid i Hobro.
Onsdag aften var der pludselig en
båd i båsen ved siden af os. Det var en L23, D383, Lene II, og vi snakkede slet ikke båd. Vi snakkede faktisk
ikke før vi drog af mod Stavns Fjord og Ballen.
24. Torsdag d. 13.
7. Ebeltoft Q
Det blev så til at vi blæste inde
torsdag. Det blev til endnu en dejlig dag i den helt forunderligt indtagende
by.
Med Ebeltoft og Mariager er det
som med Tunø og Endelave, de er som nat og dag selvom man må synes at vilkårene
er meget ens. Begge byer er gamle købstæder med mange gamle huse (Ebeltoft
langt flest). Ebeltoft har et rigt, varieret og kvalitetspræget forretningsliv.
Gågaden er meget lang og fuld af mennesker. Her er lidt stemningsbilleder: billede1, billede2, billede3, billede4. billede5.
Der er en skibsudstyrsforretning,
som ifølge ejeren er blandt de førende i Europa. Jeg tør godt tro på det.
Endelig var det selvfølgelig i Ebeltoft jeg sidste år fandt en Punt
e Mes, som jeg har eftersøgt i vinspecialforretninger i mange år.
Mariager er helt død med kun få,
magre forretninger.
25. Fredag d. 14. 7.
Ebeltoft ]
Stavns Bugt , 20 NM (0)
Fredag d.14. afgang fra Ebeltoft
ved 9-tiden. En ret træls tur til Stavns fjord. Bidevind, SSV, 3-6 m/s, dumme
bølger og koldt. Det lovede solskin levede ikke op til forventningerne - før vi
ved 14-tiden fandt et godt sted at kaste anker med den lovede vind fra mellem
vest og sydvest i tankerne, Lindholm med Vejrø i
baggrunden. At den var i nord fra kl. 14 til 16, meget stabil ca 3 m/s, afskrækkende os ikke, for svag ville den vel
blive. Men efter vi havde spist, bemærkede jeg at den stadig var på afveje, nu
nordøst, målt til 3 m/s. Det vedblev til vi gik i seng ved 22-tiden.
Nå, det var nu en dejlig
eftermiddag og aften med solnedgang over Kyholm. Solen
var med os fra vi havde kastet anker. Det er meget smukt og særpræget at kigge
ind over fjorden. En sæl gjorde os selskab hele aftenen på et par hundrede
meters afstand. Jævnligt lå den i længere tid højt i vandet og viftede med
halen, dvs den lå jo nok på meget lidt vand. Det et
der meget af her.
26. lørdag d.
15. 7. Stavns Bugt ] Ballen, 19
NM (10)
Lørdag var stadig lovet meget lidt
vind. Vi havde besluttet at kigge helt ind i Stavns fjord. Vi gik for sejl til
Langør og derefter for motor ind i det
snævre løb. Et enkelt sted sad vi let på bunden, men kom straks fri.
Længere inde gik det mindre godt. Jeg ved ikke om jeg var uopmærksom. Vi burde
i hvert fald have sejlet meget langsommere. Vi må være røget henover en sten
eller to som forhindrede at vi kunne bakke ud. En 180 grader drejning hjalp
heller ikke og jeg gjorde klar til at hoppe i baljen. Så kom der en rar
svensker og en dreng i en gummibåd med ret beskeden motorkraft. Manden var så
rar at spørge om vi var stødt på grund. Så var der lissom
skabt kontakt, og de fik en line. Det var åbenbart lige det der manglede. Vi
kom fri. Så sagde Annamarie: "Så tager vi tilbage!" Det var ikke lige
det jeg havde forestillet mig. Men hun kender mig og satte hårdt ind fra
starten. Vi tog tilbage. Vi kom til mellem Hjortholm og Eskeholm
Men det var en sejltur mættet med
indtryk.
Så gik det videre ud af fjorden og
sydpå, delvist for motor, men den sidste del mod Ballen for sejl. Her skulle vi
blæse og regne inde søndag.
27. Søndag d. 16.
7. Ballen Q
Da vi sejlede fra Ebeltoft og
fortalte nabo-L23eren at vi skulle til Langør og derefter til Ballen, blev der
sagt: "I Ballen, der er stopfyldt. Bådene ligger lag på lag.”
Hvad gør man så i en L23? Man sejler ind i bunden til de små både, og hvad
finder man så? En plads.
Der ligger man så trygt - og solidt. Men så kan man
benytte lejligheden til at give MINI en underbådsbehandling.
Udsigten til at kunne komme videre mandag morgen var
dog glimrende. Også i den grad.
Da vi kom til Ballen, mailede jeg
til fætter Peter at vi nu var her hvor vi mødtes sidste år med et billede af
hvor de boede set fra havnen og en beklagelse over at de ikke bor der mere.
Et par timer senere var der nogen
der gik på vores båd. Han sagde at han havde banket, men ikke fået svar. Så gik
han bare om bord. Fætter Peter. Så var han her alligevel, og så måtte han have
set min mail. Næh, han have set Annamarie på kajen og mig i båden. Selv boede
han på en båd som ejedes af en ven hvis katte han skulle passe. Og så i øvrigt
besøge alle vennerne på Samsø. "Jeg tager bare en sovepose med, så finder
jeg altid et sted at sove." Min fætter vagabonden, min dejlige fætter.
Annamarie har hele tiden gerne
villet til det store spejderhalløj på Als på søndag d. 23. Vi valgte Samsø
fordi vi herfra kunne beslutte om vi ville fortsætte nord om Sjælland til
København hvor vi skulle se Klokkeren fra Notre Dame d. 30. 7. og lade MINI
blive i en havn omkring d. 23. eller om vil ville tage hjem.
Det blev til at vi ville tage
hjem. Så ville vores sidste sejldag blive den dag,
onsdag, hvor sommeren aflagde lynvisit, og vi kunne være hjemme på den følgende
regnvejrsdag. Og så tage nyt bestik af situationen.
28. Mandag d. 17.
7. Ballen ] Nyborg , 31 NM (0)
Vi
tog fra Ballen havn. 9.30. Det blæste fint fra start, 8-10 m/s og fri af Samsø
syntes Annamarie at bølgerne var meget store (det var nu ikke så slemt). Fra
Kerteminde bugt kiggede vi efter ankerplads. Men der var mange sommerhuse langs
kysten, og vi kom ret tæt på Nyborg før vi fandt noget. Vinden var kun meget langsomt
aftagende. Det blæste stadig en del og der var dønninger på langs af stranden
sammen med fralandsvind. Vi lagde båden nogenlunde med stævnen mod dønningerne vha reserveankeret. Alligevel var det sin sag at holde
panden på gasblusset. Men dejlig aftensmad
fik vi, og vugget i dejlig søvn blev vi også og sov godt…
- Indtil ved
1-tiden. Vinden eller strømmen må have vendt. I godt sommervejr snorkler jeg
tit en tur rundet omkring ankeret for lige at nyde badet og orientere mig. Det
havde jeg ikke gjort. Der er to måder at grundstøde på. Man kan stå på grunden,
og man kan hoppe på grunden. Det sidste er tilfældet når der er dønninger, så
vi hoppede, og når man hopper, så kommer man længere og længere ind på grunden.
Det var en sandrevle. Vi kunne ikke få den fri med motoren, og der var ikke
vind så vi kunne krænge båden. Den var i øvrigt overhovedet ikke klar til at
blive sejlet med sejl. Cockpitteltet var løftet af omkring motoren, og der var
ingen vej uden om. Vi måtte bruge den metode som fik os fri en gang vi med
spiler for fuld fart løb på en blød grund ved Birkholm på et område hvor der
skulle være mindst 4 m vand. (Vi sejler en del uden for de afmærkede ruter.)
Metoden består i at jeg går i vandet. Ved Birkholm var det en fin sommerdag. Her
var det en kold sommer og det var midt om natten. Iført undertrøje, underbukser
og galocher sprang jeg i baljen, forsynet med en lang livline så Annamarie ikke
sejler fra mig når processen lykkes. Så går jeg rundt om båden og finder ud af
i hvilken retning det bliver dybt. Så drejer jeg båden med hækken i den
retning, vender motoren om så skruen i fremadgeret hvor den arbejder bedst,
sprøjter vandet ind under kølen og derved skyller det sand væk som jeg kan
hvirvel op ved at stå i stævnen og dreje båden fra side til side. Annamarie
mener jeg var i vandet i ½ times tid. Det tager lidt tid at tage bestik af
situationen, men det er nu nok lidt overdrevet. Vi fik den fri, men Annamarie
opdagede det ikke. Motorlarmen var maksimal så hun hørte heller ikke at jeg råbte
”Stop!”. Jeg havde fat i rælingen så jeg krabbede mig
frem til bagenden mens båden sejlede fint baglæns udad. Jeg vil ikke sige at
jeg var helt henne og prikke hende på ryggen. Men jeg var tæt på før hun
opdagede hvad der foregik. Jeg kom om bord. Vi kastede ankeret på større dybde,
jeg blev tørret og fik tørt tøj på, rigeligt! og fik egentlig ret hurtigt
varmen – og sov videre. Det var jo det vi kom fra. Jeg er tilbøjelig til at gå
for tæt på kysten med ankeret. Normalt er det for at finde læ i fralandsvind,
men det er blevet en vane og nu fik jeg lidt at tage med mig.
29. Tirsdag d. 18.
7. Nyborg ] Lindelse Nor , 30 NM (0)
Så gik det sydpå.
Man behøver ikke tage ud i den afmærkede rute under vestbroen. På nettet finder
man gennemsejlinghøjderne for alle buerne. Nr 15 fra vest skulle have 15 frie meter, så den tog vi.
Når man nærmer sig sådan en, syns man altid at det går da ikke. Jeg stolede på
oplysningerne og det gik, ja, rigeligt. Vores mast er 10 m og den står højst 1
m over vandet og højvande … nej. Alles klar.
Videre ned langs Langeland, hvor
det egentlig var vores tanke at gå igennem Svendborgsund. Men da vi kom til
indsejlingen hertil, mente Annamarie at det måtte være kortere at tage forbi
Rudkøbing. Det mener jeg nu ikke det er, men det er for os mindre besøgt
farvand, og den meget stærke modstrøm jeg havde set skulle være omkring
Langelandsbroen fra Tåsinge kunne vi vel klare. Vi tog den vej. Dermed skulle
vi syd om Ærø i stedet for nord om, og dermed fik vi den herligste spilersejlads dagen efter fra Ærø til Als i stedet for en
nærmest bidevind fra Skjoldnæs. Jeg takkede Annamarie mange gange.
Den dag havde vi slet ikke gang i
motoren. Det er der sport i. Det gik meget langsomt i modstrømmen, men det gik
fremad. Vi gik på styrbord halse, så der var ikke noget at rafle om. Vi
startede heller ikke motoren da vi ganske langsom gled ind mod den ankerplads
vi havde udset i Lindelse Nor, bugten lige syd for Rudkøbing. Da vi var et par
hundrede meter fra målet, strøg en motorbåd lige forbi os og kastede anker hvor
vi havde tænkt os at gøre det. Det var lige frækt nok, således at springe over
i køen bare fordi man kan. Det var tydeligt hvor vi var på vej hen. Så vi
fortsatte og kastede vores anker ret
tæt på motorbåden. Det syntes de vel var lige frækt nok, så de startede deres
snydemiddel og sejlede et andet sted hen. Sådan. En skøn
aften og nat. Der lå et par tyske sejlbåde
for anker lidt længere ude.
30.
Onsdag d. 19. 7.
] Hjem, 36 NM (1)
Onsdag
morgen var ren idyl. Men vi måtte af sted. Hjem skulle vi, og der var lovet
stadig opfriskende vind. Vi sejlede for forsigtig motor for at vise at vi ikke
ønskede at forstyrre idyllen. Men det var nok uundgåeligt. Ud for Strynø var
der vind nok til at sætte sejl. Og for sejl sejlede vi indtil lige inden
Marstal hvor den snævre passage indenom en stenmole var lige mod vinden.
Derefter satte vi igen sejl, og det smalle løb
ud derfra kunne vi lige netop holde. Vi insisterede på at alle de modgående
måtte vige selvom alle andre overholdt højrekørsel, og for motor i vores
retning.
Ude
i det fri kunne vi sætte spiler, og det blev en herlig sejlads fra Marstal for
vinden friskede op fra den rigtige retning. Det var på bagbord halse, og vi
kunne ikke skære ind mod Østerhage (hjemmehavnen)
uden at bomme, så det blev til midt i Sønderborg til bugt. Her, som så ofte, er
vi de eneste der sejler med spiler. Er det for voldsomt for de store både?
Vinden var frisk og
der var fart på.
Så kan vi gøre op, Fase 1:
448 NM heraf 111 NM for motor.
Vi besøgte
spejderlejren både lørdag og søndag. 37.000 spejdere på halvøen Kjær. Meget,
meget imponerende. Næste fase: Så gælder
det Klokkeren fra Notre Dame på Det kongelige Teater.
Sommerturen 2017,
fase 2 – helt vildt
Vildt 1: Modsat hvad man har lov at
forvente når man starter i dårligt vejr, så blev det kun værre.
Vildt 2: Enten sejlede vi i
vindstille for motor, eller også var vi blæst inde – for med en firkantet formulering
alligevel at karakterisere sommerens sejlervejr.
Vildt 3: Vi havde endnu
et fikspunkt som lokkede os ud i situationer vi ellers ville have undgået – og
kunne have undgået. Annamarie skulle så bare have taget toget til Sønderborg
til et møde i sommerhusets grundejerforening søndag d. 6. 8. Jeg havde
annonceret at vi nok kom til at blæse inde på Sejerø torsdag og fredag. Men hun føler et stort ansvar for båden, ”Vi
må have båden hjem” sagde hun, og så var hun med på at sejle.
Torsdag d. 3. 8. fra Sejerø til Julesminde, hvor der var varslet op til 10 m/s, men
gunstig halv vind, og regn. Det regnede fra ½ time før vi forlod Sejerø til et
kvarter før vi anløb Juelsminde. Senere læste vi om året vådeste døgn. Det var også vores indtryk.
Fredag d. 4. 8. hvor der var varslet op til
10 m/s. Der kom imidlertid en opdatering kl. 16:54 på fcoo.dk. Den så vi jo ikke, og nu var der
kuling i det åbne ud for Julesminde – det var også vores indtryk – og tre
skybrudsheftige regnbyger af blot 5 minutters varighed fik vi også med. Og så
var vinden præcist imod. Men meget værre var det at sejle i Tragten
(indsejligen til Snævringen). Vinden syntes af fcoo uanfægtet stadig at være
kuling inde i Tragten. Bølgerne var uregelmæssige, store og ubehagelige
(stejle), hjulpet af at strømmen (med os) var mod vinden. Under vendingerne
hvor jeg blev siddende i læ for at hale fokken ind – af al magt - krængede vi, så Annamarie mente hun stod
næsten lodret med fødderne på den ene karm og ryggen mod den anden. Der kom en
del saltvand ind i styrbords kistebænk hvis låg ikke var tæt. Jeg kan godt lide
at sejle i hårdt vejr, men jeg sagde på et tidspunt: ”jeg syns heller ikke det
er sjovt. Nu gælder det overlevelse”. Det lyder dramatisk, men det er bare et
udtryk for at man må bide tænderne sammen. Der er ingen mulighed for at stå af,
ingen havne før Strib. Foruden os var der kun to både på vej ind, og de gik for
motor, en stor, og en på vores størrelse. Mens vi krængede 45 grader som
udgangspunkt, så stod den anden ustandseligt med stævnen 45 grader opad for
derfter at plaske ned med et brag og stort sprøjt. Da vi første gang passerede
den, var de 30 m bag os og forsøgte at følge med i vores kurs, velsagtens for
at se hvordan vi klarede det. Men følge med kunne de slet ikke. Da vi nogen tid
efter passerede deres kurs igen efter at have sat meget til under en elendig
vending, var de 150 m foran os.
Det går
overraskende let at få motoren i gang og bjærget sejlene selv i så voldsomt
vejr. Der var nu delvis bølgelæ foran Ny Havn - tidligere Tel-Ka
Marina (ikke så velrenomeret), men megen blæst. Da vi inde i havnen sejlede
rundt og ledte efter en plads, var der en venlig mand som råbte, ”helt ind i
bunden og til bagbord” (man siger ikke venstre når man er sejler). Vi kunne
ikke rigtigt se nogen plads og satte motoren i bakgear. Men han instisterede
”helt ind i bunden og til bagbord”. Og ganske rigtigt, der var et lille bitte
hul, og vi kunne lige klemme os ind. ”I sådan et vejr må man hjælpe hinanden”
råbte han, da han kom med den næste. Og med en til, men så kunne der heller
ikke klemmes flere ind.
Motorbåden som
man lige ser stævnen af til venstre, var ubemandet
og lå der da vi lagde til på langs med broen. Senere kom motorsejleren ved
siden af og den tyske sejlbåd som også ligger næst.
”I ligner nogen
det har været ude i uvejr” sagde et selskab der kom forbi, da de så os og alt
vores våde tøj der hang til tørre. ”Joe, vi kommer fra Juelsminde”, ”Uhadada”.
Og så var der en
der fortalte os til sin kone at have udbrudt: ”Dér ligger en lille potte. Han
kan da ikke komme ud! - Jamen det er jo Claus!” Og det var Peter der udbrød
således til sin kone Elna. Det er vores nærmeste sejlervenner, og vi havde
overhovet ingen koordinering. Der er en masse dejlige sejlerfarvande i Danmark
og en masse havne i Lillebælt, og så skulle vi lige vælge samme farvand og
samme havn på samme dag, og så skulle de lige komme forbi på samme tidspunkt
som jeg stod og gjorde klar til at rejse cockpitteltet! for endnu en byge
truede.
Man hjælper
hinanden både ind og ud. Vi havde om aftenen talt med besætningen på
motorsejleren at vi nok gerne vil tidligt ud. ”OK. Sig til!” Og det gjorde vi
så ved 8:30-tiden, og et kvarter efter var vi i gang. Et mindre mandskab fik
den store motorsejler lempet ud – der var kommet yderligere en uden for hullet
som lå i vejen – ved at motorsejleren flyttede tilo en nu ledig plads i havnen,
og de bemandede både rykkede sig, og mandskab på broen rykkede med en den
ubemandede motorbåd. Vi kom først af sted 9:15, og alle vinkede med store smil.
En meget vanskelig, men helt selvfølgelig, operation var lykkedes.
Fase 2 er slet ikke så
minutiøst fastholdt som fase 1, for vi skrev intet ned undervejs. De lige
refererede torsdag og fredag vil vi sent glemme, og meget mere hænger ved. Her
kommer det:
1. Mandag d. 24. 7. til Bjørnø
, 25NM (10)
Bidevind mod
Skjoldnæs. Bidsk vind videre mod Avernakø, dvs. vi kunne ikke holde øen, og der
var ikke meget af vinden, så det var med motor i stigende grad. Vi ville have
været i havn på Avernakø. Men der var stop fyldt, og vi bryder os ikke om at ligge
uden på andre skibe. Så vi sagde farvel og tak og sejlede videre til en dejlig
stor skrænt på Bjørnø hvor vi lå i fin læ for anker.
2. Tirsdag til Lohals, 31 NM (7)
Tirdag regnede
det det meste af dagen og der var en strid nordøstenvind. Det var OK på turen
gennem Svendborg Sund, men da vi kom ud i bæltet mellem Fyn og Langeland (som
vist ikke har noget navn?) blev det i stigende grad strabadserende. Vi holdt os
tæt ved Langeland, for der skulle være en del modstrøm ovre ved Fyn-siden. Der
var kun få der anløb Lohals den dag. De fleste blev i havn.
3. Onsdag til Bøgestrømmen via Vordingborg , 41 + 6 NM
(37)
Vi brugte motoren
op til nordspidsen af Langeland i stik modvind. Men så stod vinden godt til
spiler tværs over Store Bælt, en meget fin sejlads. Men så forsvndt vinden og
det blev for motor hele vejen videre. Vi ville et stykke ind i det dejllige
farvand efter Vordingborg. Men der var lavvande i benzinbeholdningen, vi har to
5L-dunke, og der var fortsat udsigt til manglende vind. Vi skulle jo til
København, så vinden kunne vi ikke ligge og vente på. Ifølge Tursejler kan man
ikke få benzin i nogen af havnene syd for Sjælland. Jeg ringede til Kalvehave
og spurgte eksplicit, nej, den næste er Rødvig! Der er heller ikke benzin på
havnen i Vordingborg, men der måtte være i byen, så vi måtte et smut skråt
tilbage, ind til Vordngborg. Der var en lille spdseretur op til en tank og
tilbage igen med 5 kg i hver arm.
Videre til en dejlig
ankerplads ved Tærø.
4. Torsdag til Rødvig, 23 NM (14)
Så igen for
motor. I Bøgestrømmen begyndte der at komme lidt vind, forfra som sædvanligt,
men da vi var ude i Fakse Bugt kunne den bruges til noget. Vi kom fint til
Rødvig. En spændende aktiv mangfoldig havn, lidt ligesom Gilleleje. Fiskeri og
værft.
5. Fredag til Margrethe Holm. 31 NM
(1)
Vi ville have
hilst på vore skivenner (en lille gruppe af L23-sejlere havde være på ski i
Andorra sammen) i Køge, og Køge har også et fint gammelt torv. Men ingen af de
to skivenner som er hjemmehørende i Køge, reagerede på opringning, ferie
formodentlig, og da der også blev varslet meget vind i Køge Bugt lørdag, tog vi
direkte over bugten til København og gik ind i Margretheholm lystbådehavn på
ydersiden af Refshaleøen. Dels havde vi først plads på Wilders Plads lørdag, og
dels ville jeg gerne besøge Lynettens Bådservice.
Det blev en meget
fin spilersejlads over Køge bugt. Der var vaslet op mod 10 m/s ved 14-tiden, og
da lurede jeg lidt på tegn på opfriskende vind. Men det var ikke mig der traf
beslutningen. Da vi nåede Amager, sprang barberhalet, og vi bjærgede spileren.
Så skulle jeg også købe nyt tovværk til barbarhalet, en dimension op.
Margretheholm er
en meget stor havn, men et meget dejligt sted. Vi gik helt ind i bunden i et af
afsnittene og lå helkt tæt ved Lynettens Bådservice.
6. Lørdag til Wilders plads. 3,5 NM
(3)
Så skulle vi til
vores yndlingshavn, Wilders Plads. Den er i særklasse ringe hvad angår tekniske
installation. Men i særklasse vidunderlig hvad angår placeringen og det helt
enestående miljø. Den gjorde et uudsletteligt indtryk på os da vi besøgte den første
gang i 2014. I år var vejret noget derfra afvigende. Og så hørte vi et
dårligt varsel: Havnen har fået ny ejer som skal lave penge. Den lille gule
bygning hvor havnekontoret ligger, skal rives ned, og der skal bygges. Det er
fortvivlende. Nu mister Wilders plads (måske) den helt unikke karakter … ?
Vi fandt vores
plads, nr 23, hvor man ligger på tværs i kanalen, og kun små både kan ligge. Så
provianterede vi i Fakta, og besøgte Papirøen og nød alle de specielle
kvarterer på Christianshavn.
7. Søndag, Wilders plads.
Søndag efter
frokost skiftede vi så til fint tøj. Det var lidt blandet vejr, paraply og
regntøj, men det blev ikke så slemt. Klokkeren far Notre Dame var en
forbløffende forestilling. Læs
selv, 26 gange 6 stjerner.
8. Mandag til Gilleleje. 38 NM (15)
Mandag var vinden
i syd – og strømmen har sgu nok også været nordgående. Vi valgte at tage hjem
nord om Sjælland. Vi havde til lørdag, så vi kunne ikke rutte med tiden. Vinden
var meget lunefuld, og en del af tiden gik det for motor. Men der kom også
nogle friske pust. Jeg havde opdaget en brist i genuaen, og skulle ubetinget
have pillet den ned straks. Men skift af sejl mens vi sejler, har jeg ikke
gjort før. Og den sejler elendigt med storsejl alene. Men før Helsingør kom der
et gevaldigt pust, MINI krængede, og genuaen revnede. Ja, så skiftede jeg til
fok mens vi sejlede, og så blev det med den resten af turen.
Vi kom fint til
Gilleleje som er en dejlig by. Mange gamle huse og snørklede gader og en dejlig
levende havn. Så forestod passage af Sjællands Odde som kan være en udfordring
hvis det blæser, og det kunne ikke udelukkes. Vi valgte at nærme os gradvist og
gå ind i Hundested.
9. Tirsdag til Hundested. 20 NM (0)
Altså tog vi til
Hundested!
10. Onsdag til Sejerø, 33 NM (17)
Passagen af Odden
var helt udramatisk, nærmest kedelig. En del for motor, og om eftermiddagen
slog vinden over i SV, så det igen var lige imod til Sejerø. Igen var motoren i
brug. Og så måtte vi igen skaffe benzin. Der var en lille km op til Brugsen,
men Brugsen havde stillet en del vogne op i havnen med reklame på. Muligheden
for storindkøb skulle ikke mangle. I havnen arbejder de på renovering
/forbedring, og vi havde lagt os ind i bunden hvor arbejdet foregår. Vi
bemærkede blot at der var god plads. Der kom flere til som så at vi lå fint
der. Men så kom der en venlig mand og sagde at de desværre skulle igang i
morgen tidligt kl. 6. Så forduftede alle de andre, men vi vågner tidligt og vi
skulle langt dagen efter, så vi blev. Og vi havde været i bad inden de
begyndte.
11. Torsdag til
Juelsminde, 40 NM
Det er så den
torsdag som blev beskrevet under Vildt 3.
12. Fredag til
Middelfart, 24 NM (0)
Det er så den fredag som blev beskrevet under Vildt 3
13. Lørdag Hjem, 43 NM (3)
Turen til
Middelfart var virkelig vild. Det var langt over Annamaries grænser, og hun sagde
at det slet ikke var sikkert hun ville sejle lørdag, men tage toget. Men hun
sagde også at hun ville sove på det. Det er gode tegn. Og efter at have sovet
på det og set vejrudsigten, var der ingen problemer. Det blev en perfekt
sejlads. Foran for tværs og kun sjældent bidevind, og meget fin vind, i lange
perioder mellem 6 og 7 knob over grunden, så det gik rask hjemad. Vi sejlede
kl. 9:15 og var i god tid til brooplukningen kl. 17 i Sønderborg.
Perfekt!
Lige bortsetr fra
benzinforbruget:
Efter rekonstruktion pr.
hukommelse:
1.
fase: 440 NM heraf 111 NM for motor, dvs 25% for motor
2.
fase: 359 NM heraf 107 NM for motor, dvs 30% for motor
I alt: 799 NM heraf 218 NM for motor, dvs 27% for motor
Eller opgjort efter
benzinforbruget:
I alt: 799 NM heraf 290 NM for motor, dvs 36% for motor
27%-36% …Det
håber vi ikke nogensinde at gentage.