Opdateret: 11-08-2018 09:22

Denne beretning om sommerturen 2016 i Mini er skrevet til os selv, uomtvisteligt. Men der er også passionerede sejlervenner som bestemt er interesserede. Og så er der passionerede venner som har ønsket at høre lidt, og I kan jo selv dosere. Endelig er der jo dem der bare elsker at læse rejseberetninger.
Teksten er et stilurent mix mellem umiddelbare notater og senere formulerede referater. Det er heller ikke entydigt om jeg skriver til bekendtskabskredsen, som kender de omtalte personer, eller til almindeligt interesserede. Begge skavanker har jeg ladet stå som de er.
God fornøjelse til alle.

Planen var at være parat til at bruge op til seks uger på et rigtigt sommertogt, hvor både Mini og parforholdet skulle prøves af på nye måder (det turde vi godt). Det er en helt anden måde at være sammen på, ja, og at leve på.
Når vi ligger ved siden af de store flotte både med fuld ståhøjde, toilet og måske bad, så kan jeg frygte at Annamarie kunne synes at vores lille skib er lidt sølle. Det blev helt fejet af bordet, da hun kaldte kahytten en hule og tilføjede at huler har hun elsket lige siden hun var barn. Så er den hjemme. Det kan en L23 leve op til!  
Planen var at nå Limfjorden via København til moster Dittes 90 års fødselsdag. Svipturen til København nåede vi. Men i en sejlbåd er planer altid med forbehold. Overordnet startede turen med elendigt sommervejr med megen vind, altså mange dages indeblæsning, og koldt vejr i Nordvestjylland. "Vejret bestemmer" hedder det på søen. Og det gjorde det. Vi droppede Limfjorden. Det gjorde vi i Grenå efter 16 dage med den slags vejr og ikke udsigt til andet.
Havde vi vidst at vejret ville arte sig som det gjorde, var vi næppe taget af sted. Men det var et stort held at vi ikke vidste det, for en af de meget fine erfaringer var, at vi klarede det hele og havde det tilmed pragtfuldt med det. (Når bare båden er tæt også oppefra.)

Så til søs!

Vi starter nede i venstre hjørne. Numrene på kortet er destintionen for de enkelte etaper

1. etape: Søndag d. 26. 6. Østerhage – Marstal Bugt (for anker)

Sommerturen 2016 startede faktisk i spiseklubben på Hertug Hans vej. Da de andre begyndte at tale om at forlænge samværet ud over kl. 20, som er den faste ramme når der skals på arbejde dagen efter, meddelte vi, at lige nede i lystbådehavnen lå Mini klar til at påbegynde sommerturen 2016.
Afgang Østerhage kl. 20:30.
Spiler fra Kegnæs fyr i solnedgangen til Marstal Bugt på Annamaries opfordring. Men så gik solen jo også ned. Det var første gang hun sejlede natsejlads, og første gang jeg gjorde det med spiler. Vind SV, 5-7 m/s. Månefri, men lys nat. Annamaries første ængstelse opstod da spileren skulle ned lige efter midnat i mørke. Men ned skulle den jo. Det gik helt uden problemer. Første skippersucces. Det vedblev ikke sådan ubetinget (sagt for at vedligeholde spændingen hos læseren fra starten).
Anker kastet i Marstal Bugt kl. 1.
En urolig nat på grund af dønninger der drejede rundt om pynten.
Vi sov - med afbrydelse - fra kl. 2 til 5, fordi vejrmeldingen lovede vejrskifte vestfra med 10-11 m/s med fare for at blæse inde og ikke nå København torsdag. Østpå var der udsigt til mindre blæst og først senere. Derfor:

2. etape: Mandag d. 27. 6. Marstal Bugt - Vordingborg

Anker lettet kl. 6, og så gik det i et stræk gennem Rudkøbing løb og Smålandshavet til Vordingborg, hvor vi lagde til kl. 19:15.
Vi red lige på forkanten af vejrskiftet som først indhentede os i mild form og uden nedbør mellem Omø og Vejrø.
Der var fin mulighed for spilersejlads hele vejen op gennem Rudkøbing løb. Vi undlod for at spare på mine kræfter (lang tur, 3 timers søvn og vi var først lige begyndt)
Jeg har aldrig været så heldig med vind og strøm. Begge var med, og vinden det meste af tiden lige til grænsen, men aldrig over.
Annamarie sejlede den sidste time mod Vordingborg, mens jeg faldt hen på kistebænken (ja, det hedder det altså)

3. etape: Tirsdag d. 28. 6. Vordingborg - Strøby Ladeplads (for anker)

Afgang Vordingborg kl. 9:15 i meget lidt vind. Vi fik prøvet, og ordentligt beset, vores nye spiler med meget glædeligt resultat. 
Men den var ikke så anvendelig i det meget snoede farvand. Det gik langsomt fremad, men efter gårsdagens store etape havde vi ikke travlt. 
Efter det snoede og smalle løb, da vi var ude i den åbne Stege Bugt, slappede vi lidt af - og stod pludseligt stille på Hagegrund. Det er et mærkeligt bredt farvand med så ringe dybde. Vi kunne let med motoren på tværs vende båden og sejle tilbage hvor vi kom fra. Og så opmærksomt videre.
Ud gennem den sidste del af bøgestrømmen, bliver det igen en meget smal rende. Men den lå brugbart for spiler bortset fra korte stræk lidt foran for tværs. Spilerstagen kom desværre til at hvile på staget, så jeg ikke kunne få fokken ned. I forsøg på at trække stagen ud fik jeg med spillet trukket så hårdt at det luv skøde bristede ved krogen i spileren. Den blev let bjerget med det læ skøde, og sejladsen blev ikke påvirket, og skødet blev let repareret. Vi ventede dog med at sætte den igen til vi var ude af den sidste, lange smalle rende.
Men så kom den også op og blev oppe helt til klinten. Klinten starter med en lang, forunderlig struktur. Ikke så høj som længere ude, men forunderlig. (billede)
Vinden, ca. 4 m/s, drejede den anelse fra SV mod V som gjorde at vi kunne beholde spileren oppe hen omkring pynten. Men så løjede den, og efter lidt udvist tålmodighed slap også den op, og den sidste time gik for motor til opankring ud for Strøby Ladeplads kl. 20 - valgt fordi der dér er en lille bule på kysten som kunne være nyttig i forbindelse med den varslede vinddrejning mod SØ og do opfriskning. Men foreløbigt skøn, stille aften i havblik.
Faktisk kunne vi være i København onsdag eftermiddag. Men så skal vi sejle i forventet regn og har først bestil plads torsdag.

4. etape: Onsdag d. 29. 6. Strøby Ladeplads – Wilders Plads

Der var ikke bare varslet regn, men også over 10 m/s ude i Køge Bugt. Det var DMI, farvandsdirektoratet og yr.no enige i. Vores plan var derfor at sejle til Mosede havn i en passende afstand fra kysten. Vindspringet og regnen kom ved 6-tiden som forudsagt. Men da vi nød morgenmaden under cockpitteltet, tjekkede jeg lige vejrmeldingen. "Nu siger de 5-6 m/s ude i bugten" sagde jeg. "Perfekt!" jublede Annamarie, "så tager vi direkte til København."
Vi lettede anker 13:20 med store forventninger om en dejlig spilersejlads tværs over bugten. Men spileren hang og slaskede i dønningerne. Motoren måtte i gang. Senere prøvede vi igen for sejl med samme resultat. Et par gange hvor vi lå stille for at fylde benzin på, målte vi 2-3 m/s. Det er godt nok forbløffende at man er nødt til at sejle for motor dagen efter at der er varslet over 10 m/s. Vejret var også adskilligt mere solrigt end varslet, så det blev dog en fin tur. Da vi kom rundt om Amagers sydspids, kom der vind, og det gik for sejl helt til Lynetteløbet.
Da vi nærmede os Amager, prøvede jeg at ringe til Knut, Havnemesteren på Wilders Plads, for at få plads en dag tidligere. Men der var ingen dækning. Overraskende da jeg et par år tidligere kunne ringe fra Hesselø Bugt midt mellem Gilleleje og Hesselø. Vi skulle ret tæt på Amager før jeg fik fat i Knut. "Lad mig lige se... I kan gå ind på plads 14"
Vi kom gennem Trangravsbroens åbning kl. 20:30.
Så nu ligger vi så igen ved Wilders plads som vi også gjorde sidste år og året før.

København 29. 6. – 4. 7.

Det er et helt særligt miljø dér i Christianshavns kanaler.

I de kasser som ingen sad på, var der vin og øl.

Nu tager vi nogle dage i København, ja til mandag, for vi skal ud på Bryggen søndag aften og se Island - Frankrig (og det er jo Islands Brygge. Det bliver stort!)

Foruden fødselsdagen løb vi ind i så mange uforberedte dejlige overraskelser, at der, de mange dage til trods, ikke blev plads til de ting vi havde forestillet os på forhånd (bl.a. alle de gode, aktuelle film som ikke kommer til Sønderborg f. eks. Men det er nu også noget af en mundfuld. Vi nåede En mand der hedder Ove. Annamarie havde læst bogen. Hun skiftevis lo og græd ved læsningen, fremførte hun som anbefaling. Sød og morsom film).
Vi ville også se Askepot på Pantomimen. Det var en meget fin forestilling. Det nåede vi at få et klart indtryk af inden publikum druknede i skybrud med torden og hagl. Jeg sad med paraplyen trykket ned mod issen for ikke at skygge for det tilfælde nogle bag mig var blevet siddende. Jeg kan forsikre at det haglede. Vi måtte hjem og skifte og oplevede en lille efternøler.
Det var så søndag aften Island røg ud af EM. Det blev til at vi overværede kampen på den Nordatlantiske Brygge hvor islændingene i København havde deres særlige hovedkvarter. Stemningen dalede forståeligt nok i løbet af aftenen, men blev aldrig urimelig. Jeg sagde til et par stykker da det stod 5-1: "Vi er stolte af jer". Det blev modtaget med et forstående smil.

5. etape: Mandag d. 4. 7. Wilders Plads - Espergærde

Mandag kom vi igennem Trangravsbroens åbning kl. 10 og havde en fin sejlads til Espergærde hvor vi fortøjrede kl. 13.50. 4-6 m/s. Halvvind, V.

Espergærde 4. 7. – 5. 7.

Der var flere grønne pladser i den efter sigende mindste havn på kysten mellem København og Helsingør. Den er hyggelig og primitiv. Der er et lille hus med ét rum med bad og toilet til gæstesejlerne. Og det var rigeligt (men kunne jo ikke rigtigt reduceres yderligere). El-installationen så ud som sidst vi var der - der stikker en brun ledning ud under den lille automat. Og den virker som sidst vi var der: Man skal indkaste en femmer, og den ryger lige igennem og kan bruges igen. Men processen åbner for det varme vand så det fungerer fint for gæsterne. Der mangler den skuffe som skal opsamle femmerne. Men det må havnen være blevet klar over i mellemtiden, så alt er vel som det skal være.
Og så skal man bare betale et beløb i fiskerestauranten som skulle være aftalt med havnemesteren og beholde kvitteringen for tilfældet. Havnemesteren kunne vi ikke finde, så vi betalte bare kr. 150,-. Strøm er der også bare.
Men man skal have provianteret inden man vælger Espergærde. Der er en lille kiosk hvor vi kunne købe mayonnaise og en rulle kiks, karakteristisk for varesortimentet. Vi manglede druer og skyr til morgenmad. Og vi manglede benzin til morgendagens tur som ville blive i næsten vindstille. Så vi begav os af sted med en tom og en halvtom 5L-dunk. "Der er ikke så langt" sagde de i kiosken. Vi skulle bare "derhen og til venstre". Og benzinen? Så skulle vi bare fortsætte til Hovvej. Men det blev ved og ved. Der er halvanden km, viste det sig, til centret og lige så langt oveni til Hovvej. Og den halvtomme dunk var blevet halvfuld undervejs. Det gik slet ikke. Heldigvis var vores gode veninde Bodil hjemme og reddede os resolut.
Fra Bodil og Hans havde vi en invitation til om aftenen, hvor vi nød en lækker italiensk middag på Restaurant Devino, fulgt op af et kaffe med mere arrangement på båden i en dejlig stille, solrig havn.

6. etape: Tirsdag d. 5. 7. Espergærde - Gilleleje

Tirsdag kom vi af sted ved 9-tiden. Strømmen drillede os ikke i snævringen ved Helsingør, men vinden var ikke til megen hjælp. Lige efter Kronborg satte vi Spileren. Det gav mening i en halv times tid. Men så måtte vi bøje os. Det gik for motor i tre en halv time og vi tankede tre gange. Når man fører sejl samtidigt med at man går for motor gælder ” Et skib, der er under sejl, og som tillige fremdrives ved maskineri, skal forude, hvor den bedst kan ses, vise en kegle med spidsen nedad”. Hvis man ikke har den pågældende signalfigur, skal man forsøge at meddele det relevante på bedste måde. Jeg brugte en tophue sammen med en rund fiskeribøje.
Vi gik ind i Gilleleje havn kl. 13:50 og søgte som sædvanligt helt inde i bunden mellem de små både. Men der er masser af vand, 1,4 m under kølen.

Gilleleje 5. 7. – 8. 7.

Der er også masser af vand fra oven, men stadig ingen vind. DMI varsler over en halv måneds regn i det kommende døgn, og kuling fra midnat med stærk vind de næste par dage.  Vi får se...
Præcis midnat kom kulingen og regnen. Støjen af blæst og buldrende regn var til tider meget voldsom. Nye lyde fra skibet blev kategoriseret, alle ufarlige, og vi kunne godt sove videre med kun korte afbrydelser. Cockpitteltet er totalt vandtæt, men luftfugtigheden er jo 100% og mærkes. Vi fik dog et udmærket morgenmåltid ved halvni-tiden.
Nu kl. 10:45 sidder jeg klar for at komme hurtigt til badehuset når regnen, som radarbillederne synes at vise, snart stilner af.
I eftermiddag skal vi besøge Elna og Peter, sejlervenner som passer børnebørn i Frederiksværk
Vi havde ikke ligget længe i Gilleleje før vi blev spottet (som det hedder, men det var tværtimod). Vi blev budt herligt velkommen:
"Hej Claus. Velkommen til Gilleleje. Vi ligger også her, i hvert fald til i morgen."
Den var ikke signeret, men klart! Den var fra den gode skipper Erik på det ditto skib D217, Helge. Vi har for et par år siden kommunikeret meget i forbindelse med vores skibsdagbøger fra dejlige indenrigsture i vores fælles kærlighed, L23. Vi var også tæt på hinanden sidste år uden at vide det mens tid var. Men nu var der bid, og onsdag formiddag var vi så på gensidig fidus-, erfarings- og gode rådvisit. I år blokker vi begge intenst, se bare Helge2016.
Vinden holdt os begge i havn. Torsdag aften antog karakter af lidt idyl, og Helges besætning besluttede at tage til Hundested og fredag til Odden. Vi blev og brugte hele fredagen til Odden direkte. Trods idyl blæste det dog stadig meget ude i bugten, beretter de, (5. etape).
Bugten hedder Hesselø Bugt. Der har en gang boet et fyrmesterpar på øen, det var alt, og jeg har tænkt at det var det valg af navn som muliggjorde fredelig sameksistens mellem Gilleleje, Hundested og Odden. Men Hesselø "tegner" faktisk bugten, som danner en del af en cirkel med Hesselø i centrum. Og vi har set øen fra Gilbjergs hoved ved Gilleleje, fra Knud Rasmussens hus ved Hundested og nu fra Odden. Den er noget, selvom den er bitte.

7. etape: Fredag d. 8. 7. Gilleleje - Odden

Kl. 9:30 afgik vi med fok og rebet storsejl. Det var perfekt et stykke tid, men vinden løjede. Så fjernede vi rebet, og det var perfekt et stykke tid. Men vinden løjede, og så startede vi motoren. Vi fyldte benzin på to gange. Så kom der vind nok, og sejlene blev sat. Der kom også regn i tiltagende mængder. Vi gik ind i havnen kl. 18.35, Helge kom fra Hundested de to timer tidligere som betød at deres cockpittelt kom op lige inden regnen. Det gjorde vores jo så ikke.

Odden 8. 7. – 10. 7.

Vi var sjaskvåde og fik afprøvet cockpitteltet som afklædningsrum for vådt tøj og derefter "ned i kælderen", som mit barnebarn siger, til tørt tøj. Der var resten af aftenen og natten dog så vådt i cockpittet at spisebordet for en sjælden gang kom op i soveværelset.
Men der manglede jo ikke noget.

Ankommet til Odden var udsigterne for den kommende uge ildevarslende med mulighed for kuling fra tirsdag til fredag og måske også for meget vind dagene inden. Lørdag havde vi brug for at tørre tøj, og så vaskede vi lige lidt ved samme lejlighed. Men at blæse inde i Odden det meste af den følgende uge var ikke en opmuntrende tanke. Så vejrudsigten, især vinden, for de følgende dage måtte vi være meget opmærksomme på.
Helge var klar til at tage af sted lørdag.

Odden Havn med Helge i baggrunden, 9. 7. kl. 10:20

For os blev det i Odden en dejlig dag, langt mere sol end stillet i udsigt. Og så var der fest, "Odden sætter sejl" med masser af boder, flot flyveopvisning og meget mere. Som sagt var vi meget opmærksomme på vejrudsigten. Søndag slog vi til!

8. etape: Søndag d. 10. 7. Odden – Grenå

Søndagen startede med regn, varslet indtil middag. Derefter åbnede farvandsudsigten for overgang til Jylland. Vinden var i overkanten af hvad vi normalt ville gå ud i på så stort åbent vand, men vi var under pres. Vi besluttede os for afgang kl. 13 og kom af sted kl. 13:15, og vejret blev stort set som forudsagt. Det betryggende var, at tendensen var aftagende vind, idet vindfeltet forventedes at rykke nordpå.

Vi gik ud for fok og rebet storsejl. Det var jo en lang tur over åbent hav. Men de første par timer var mere sejl passende, og kl. 15 mistede vi tålmodigheden og fjernede rebet. Kl. 16 blæste det imidlertid op til ca. 8 m/s. I stedet for at bakse med rebning på åbent vand tvistede jeg storsejlet så det levede i toppen. Det var ikke en vindretning som gav stor krængning, SV, lidt bagfra, men med den fart vi skød blev det jo halvvind! Ideelt, og vi sejlede ca. 6 knob de næste par timer. Situationen gav Annamarie lejlighed til at bemærke "Vi er helt alene." Det var vi. Ingen landkending, ingen andre skibe, ingen måger, intet. Hun havde kun mig. Den tilstand varede vel små to timer, så afslørede det forjættede land sig som en helt svag skygge over horisonten. Lidt senere, vel tre kvarter, (tidsbegrebet er et helt andet når man sejler på åbent hav) tonede sågar to sejlskibe frem inde ved kysten. Da vinden så løjede det sidste stykke mod Grenå, indrømmede Annamarie: "Det var lidt skræmmende, men også fascinerende."
Vi anløb Grenå havn kl. 18:40. 30,2 sømil på 5 timer og 25 minutter giver en gennemsnitsfart på 5,6 knob. Sådan føltes det også.

Grenå 10. 7. – 13. 10

I Odden konstaterede jeg to små huller i sprayhooden hvorigennem det dryppede ned på køkkenbordet og på kahytgulvet. Det holder man meget lidt af. Vi måtte trække skydeklappen helt ud hvorved vi fjernede vores eneste areal med fuld ståhøjde, sådan ca. A4-størrelse. Men det er meget værd. Altså reparerede jeg hullerne med noget elastisk lim. Jeg skulle have ladet det blive ved det. Men dryppende vand skaber panik, og nu skulle den dæleme være helt tæt. Altså tog jeg Alaska imprægneringsdåse og gjorde som beskrevet. Det ødelagde totalt stoffet. Når det regnede, sivede vandet igennem på hele det behandlede område. Og derunder lagde vi normalt fugtigt tøj som ikke skulle med i kahytten, men jo heller ikke skulle blive mere vådt. Det forekommer mig at jeg blev advaret af leverandøren mod bare at bruge imprægnering på stoffet. Det skulle være det rigtige. Konklusionen er nu uden nogen mulighed for fejlkilder at sådan en advarsel skal man tage ekstremt alvorligt. Og så skal man måske læse at der står "Fugtafvisende" og ikke vandafvisende. Situationen var gået fra bekymrende til alarmerende. Det hører med til et langt togt, at problemer skal løses undervejs med forhåndenværende materialer. Et billigt tyndt plastikregnslag som vi for en del år siden købte i Ærøskøbing, var gået en del i stykker, og jeg havde det fremme nogle dage tidligere med bemærkningen: "Det smider vi ud". Heldigvis glemte vi at tage det med til affaldscontaineren derefter, og det blev redningen for resten af turen:

Jeg har også ofte konkluderet "Man skal aldrig smide ud" men det er jo heller ikke holdbart.
Hvad så videre? Limfjorden var som udgangspunkt målet. Men vejret havde indtil nu været blæsende vestenvind og ret koldt. Så langt DMIs øjne rakte var der ikke nogen ændring i vente. Det er nogle lange stræk yderligere nordpå, og så at komme frem til en forblæst og kold Limfjord var ikke så fristende. Det var her Odense kom ind i billedet og vi besluttede at boltre os i farvandet nord for Fyn.
Det blev så til nogle dage i Grenå på grund af ubehagelige vindforhold. I det store og hele kunne vi sejle. Men på farvandsudsigterne optrådte små heftige områder med over 10 m/s - som dog hurtigt drev videre. Vi oplevede det også sådan i havnen. Også som mere end 10 m/s. Det er en upålidelig situation at stikke til søs i. Men onsdag så bedre ud, især hvis vi kunne passere Gåsehage (sydspidsen på halvøen med Ebeltoft) inden kl. 15.

9. etape: Onsdag d. 13. 7. Grenå - Ebeltoft

Vi tog af sted kl. 8:15. Fint vejr, SV, urolig, til tider kraftig vind som fik os til at sætte et reb. Men det var nok hvirvler fra kysten. Længere ude fortrød vi og gik videre for fuld sejlføring. Det var lige i overkanten da vi efter den første pynt skulle holde den næste på hård skæring. Men jeg tilskriver det forstørrede ror æren for at det ikke blev hårdt arbejde for rorsmanden (vi skiftes pænt) med den lidt for store krængning.
Vinden drejede lidt så vi ikke en gang kunne holde Hjelm. Vi slog et bagbordshalseben ind i bugten modsat Ebeltoft på halvøen. Det tillod os at passere Hjelm inden vi gik over stag mod Ebeltoft Vig.
Det var en meget tiltalende kyst syd for Grenå, smuk, lav nåleskov, dejlig sandstrand. Hjelm var også spændende at passere. "Der er folk derovre", bemærkede Annamarie "flaget er sat". Sandhagen lige inden Ebeltoft er imponerede. Et stort område med ½ m vand og Ebeltoft lokkende bagved. Der ligger da også et par vrag.
Vi anløb den nye lystbådehavn ca. kl. 15:15.

Ebeltoft 13. 7. – 15. 7.

Onsdag aften gik vi ud og spiste for første gang (vi ligger lidt for eksponeret efter Annamaries mening) og bagefter til orgelkoncert med et spændende program i kirken.
I skrivende stund, torsdag middag, gider vi ikke sejle til Tunø i genau modvind. I morgen skulle den stå i VNV. Lidt kraftigere, men mere sol. God sejlads i vente.

Men hvad fordriver man så tiden med i Ebeltoft? Ja, der var jo orgelkoncert da vi ankom, men:
Ebeltoft er en forunderlig by. Ikke nok med det gamle, arkitektoniske særpræg som er af klasse som Ærøskøbing. I modsætning til denne (jeg søgte en gang et simpelt værktøj og fik at vide at jeg måtte til Marstal) så er denne by med blot 6700 indbyggere rig på specialbutikker. En overvældende velassorteret skibsproviantering, europaførende fremførte chefen som en selvfølgelighed - jeg vil ikke afvise det - og en specialforretning i vin og spiritus. Den sidste testede jeg ved at spørge efter en Punt e mes. Jeg har de seneste 10-20 år jævnligt, men forgæves, i den slags forretninger efterspurgt denne specielle, dejlige vermouth. Den unge ekspedient kendte den ikke lige, men der gik ikke et halvt minut, så stod han med den. Forretningen var tilsyneladende velorganiseret som et bibliotek.
I en folder fra forretningen står: "Du går ikke forgæves, hvis du kommer efter noget specielt." Så sandt, så overvældende sandt!
Hovedgaden var et sandt opbud af eksotiske forretninger på en måde så det slet ikke virkede kommercielt, men snarere et udslag af sand interesse for specialiteter.

Og så har Ebeltoft Fregatten Jylland. Omkring den er der opbygget et spændende museum. Og der tilbydes mange oplevelser. Bl.a. kunne man opleve matrosernes arbejde på et stort sejlskib, idet man formedelst 50 kroner -  "det er alene til forsikringen, blev der sagt" - kunne få lov at entre det første mærs, 22 m, ad vantene. Jeg stod længe og udtrykte mit ønske om at prøve. ”Gør det!” sagde Annamarie. Men så skulle hun stå og vente. Vi snakkede lidt frem og tilbage. Da jeg var på vej hen efter en billet, råbte Annamarie efter mig: "køb to!"

Annamarie som Spidermann (med instruktøren til højre)    -     vi smilede før     -     og vi smilede efter     -      ja, og undervejs

10. etape: Fredag d. 15. 7. Ebeltoft – Tunø

Da vi ikke skulle så langt, og jeg ikke kunne garantere Annamarie højst 10 m/s, afgjorde jeg bare at vi sejler for fok alene. Stor var min forbløffelse da vi faktisk ræsede derudad og gennemførte det lange stræk med 5,52 knob i snit. Vi afgik for motor i tre kvarter i stik modvind ud omkring Sandhagen. Her drejede vi skarpt til bagbord, og jeg satte fokken, standsede motoren og sagde: "Nu skulle vi helst bevare farten." Den øgedes.
Hvad skal man så med alt det sejl når en bitte fok er nok? Det gælder kun for netop de aktuelle forhold: ganske lidt foran for tværs, 6-8 m/s. Men farten er ganske vis. Når man fotograferer via Navionics, min navigationsapp, får man både position og tid på fotoet. Jo, det afgørende er at vælge et sejlareal som er ideelt til vinden. For lidt, så er der for lidt pres på sejlet, for meget, så bliver krængningen for stor, og man bremser med roret. Tilpas er optimalt (en meningsfuld tautologi).
Vi afgik kl. 8:45 og lå fortøjret på Tunø kl. 12:30.

Tunø 15. 7. – 17. 7.

Det kan være så idyllisk at ligge for anker. Men idyllen indtræffer ikke bare fordi man smider ankeret. Der skal afgjort tænkes og forudses den anden vej. Fredag aften var det dejligt vejr.
Det blev et forfærdeligt blæsevejr natten til lørdag.  
Lørdag morgen satte det også i med regn.
Vi sov længe, fik sen morgenmad, fik læst og hygget, mens ankerliggeren bankede pæle uden at komme nogen vegne. Billedet er fra lørdag formiddag.
Ved middagstid løjede det af, og ud på eftermiddagen kom der også perioder med sol. Vi gik en dejlig tur ud til udsigstårnet og købte ind til aftensmaden på tilbagevejen. Købmanden ligger i den fjerne ende af hovedgaden set fra havnen. Det er meget smart, for så kommer øens indtægtskilder, sejlerne, forbi alle byens udsalgssteder, gårdbutiksboder, en kro og nogle udskænkningssteder og et væld af kunstbutikker og -værksteder, faktisk med meget spændende ting.
Sen middag i båden.

11. etape: Søndag d. 17. 7. Tunø – Kolby Kås, Samsø

En ret triviel sejlads startede kl. 10:15 og sluttede kl.  12:20. Bidevind ca 5 m/s.

Kolby Kås 17. 7. – 18. 7.

Men den fulgtes af et dejligt besøg hos fætter Peter som hentede os fra Ballen. Vi blev inviteret på aftensmad.
Kolby Kås er ikke en havn man søger med mindre man har en speciel grund. De fleste havne er kommunale og får tilskud fordi det giver omsætning og liv i kommunen. Kolby Kås er en privat havn, og Brattingsborg Gods har ikke samme interesse. Både havnen og byen omkring havnen er sygnet hen efter at færgetrafikken er lagt til Sælvig. Færgekroen (som også var hotel) er til salg, og et stort hus ved siden af står tomt. Det ser ret trist ud. Men der er strøm på broerne og bademulighed.

12. etape: Mandag d. 18. 7. Kolby Kås - Endelave

Afgang 9:40.
Igen en banal/træls sejltur i 5 m/s, på bidevind. Ved Svanegrund var der lidt at kigge på. Stadig ustadig vind.

På vej ind mod havnen gik vi to gange ind over blåt område, tilmed med markering på 0,9 m, klar til at dreje væk hvis dybdemåleren viste 3 m. Begge gange viste den ikke mindre end 5-6 m. Det var så en unøjagtighed i Navionics til den sikre side. Senere kommer to til den anden side med grundstødning til følge - hæng på!
Vi lagde til kl. 13:20

13. etape: Tirsdag d. 19. 7. Endelave – Dalby Bugt (for anker).

Lovet VNV, 2-4 m/s perfekt til spiler. Faktisk SSV 0-3 m/s øv til spiler.
På foran for tværs, næsten bidevind, 150 grader efter vi forlod Endelaves grunde. Kl. 10:20 fandt jeg genoaen frem. Klar forbedring. Indtil nu havde vi sejlet med fokken. Herefter var det genoaen. Det passede fint med vejrliget kun at skifte denne ene gang. Det var ikke et udtryk for dovenskab! Vinden SSV, se skærmdump.
Kl. 12 spiler. 10 minutter perfekt, så løjede vinden.
Fra 12:20 for motor.
Kl. 13:15 benzinpåfyldning i nordenvind, som havde blæst nogen tid. 13:40 vindstille.
Vi har indtil nu slet ingen vandmænd set og brandmænd i snit én pr. dag.

Ved indsejlingen i Dalby Bugt ser vi pludselig mange brandmænd, men kun små. Og så så vi en sæl for tredje gang. 
Anker kastet kl. 14:15. Og så begyndte det gode vejr. Og så kommer der billeder!

Det muliggjorde at kaptajnen kunne foretage en underbådsinspektion. Der var ingen ruer.




Det blev en dejlig aften (19-07-2016 18:37)

Morgenhimlen mod nordøst (20-07-2016 03:52) og samtidigt fuldmånen på vej ned mod sydvest (20-07-2016 03:53):

Morgenen kl. 5:05. (Ja, jeg blev oppe. Det var så smukt)

14. etape: Onsdag d. 20. 7. Dalby Bugt - Odense

Efter en vidunderlig aften, nat, morgen og formiddag lettede vi anker kl. 12:50 i let vind fra SØ. Med genoa gik der rask fremad.
I Odense fjord bugter det markerede løb sig meget også i områder hvor der er god plads omkring løbet. For at undgå det lange løb lige mod vinden (SØ) gik vi ud i det store område syd for indsejlingen for at støde til løbet bagefter. Men i stedet stødte vi på grund. Vi skulle ind mellem to områder med under 2 m. Jeg behøvede bare det store overblik, det var jo let nok, og sejlede med en zoom som på det venstre billede. I det stærke lys bemærkede jeg ikke den sorte streg.

Med stor indzooming ser man en smal ø som stikker et godt stykke ud i et område hvor der straks er mere end 2 m, billedet til højre. Det må så enten være en lodret betonkonstruktion eller en fejl. Det er en fejl. Det er et naturligt rev, som tilmed slet ikke ragede op over vandet ved den aktuelle vandstand. Jeg trackede tilfældigvis turen.
Vi drejede med motoren let båden så den stod til bidevind som giver største krængning. Men vi stod ret fast på den ret stenede grund. Vi flyttede os kun lidt i det første kvarter. Så kom der heldigvis en ung familie i en speedbåde forbi. Ja, et stykke forbi, før de opdagede situationen og vendte om. Vi fik den snor han havde fint i hækken til vandski, og det var uden problemer at trække os fri med kurs efter bidevind og vi også med motor.
Det var en lærestreg: med kortplotter er man fristet til bare at sejle og så undervejs følge sig selv vha GPS'en. Man skal zoome ind forskellige steder på det mulige område for at undersøge detaljer - og evt. fej! Faktisk genkendte jeg fejlen. Jeg har set mysteriet for et eller nogle år siden.
Den flinke unge mand råbte til os da det hele var godt overstået: "Der er ingen der besejler Odense fjord for første gang uden at gå på grund. " Det var måske lige flinkt nok. Men humøret var højt i deres båd. Konen og de to små piger smilede og vinkede om kap med kaptajnen. Familien fik sig bestemt en særlig oplevelse.

Odense fjord var smuk i det fine vejr. Der er meget industri, men det er velholdt og smukt udført, når det skal være. Der er meget store skibe i havnen, og det må være ubehageligt at blive passeret af sådanne i den meget lange kanal. Den er så smal at det i hvert fald må være reguleret således at de ikke møder hinanden.

Odense 20. 7. – 21. 7.

Det var let nok at finde plads i havnen i nærheden af toilet og bad. Og så var det ikke bare toilet og bad. Det var som på et førsteklasses hotel. Måske fik vi forklaringen da vi opdagede navnet på kajen. Bad og toilet var i hvert fald en begyndelse.
Der var også et meget veludstyret stort køkken med køleskab og fryser. Og vaskemaskine og tørretumbler og automat med drikkevarer var der også.

Vaskemaskine og tørretumbler kostede 20 kr. hver. Resten, også strøm og vand til båden var inkluderet i havnepengene, kr. 120. Det laveste beløb vi oplevede.
Torsdag gik vi på indkøb i Odense. Havnen ligger i byen, men der et nu ret langt til butikkerne.

15. etape: Torsdag d. 21. 7. Odense – Odense Fjord (for anker)

Vi kom igennem Odins bro kl 17:30.
Så gik det for motor i et par timer ad kanalen. Det var varmt og solskin og meget idyllisk. Ude i den yderste åbne del af fjorden gik vi tæt forbi det sted hvor vi havde grundstødt dagen før. Nu var det lavvande, og der var faktisk en lang stribe som stak op af vandet. Tidevandet er markant her nord for bælterne.
Vi sluttede med en lille time for genoaen alene over til ankringspladsen. Vi gad ikke pakke storeren ud. Det var ren dovenskab!
Vi lå godt selvom vinden var parallel ned kysten.

16. etape: Fredag d. 22. 7. Odense fjord – Æbelø (for anker).

Fredag morgen tog vi af sted lidt over 10. Der blev til sightseeing helt op omkring Fyns Hoved og så tilbage til Korshavn, hvor vi lagde til ved broen lidt over 12 for at tanke strøm (vi planlagde to på hinanden følgende ankernætter), og så spiste vi frokost samtidigt. Det var interessant at se denne unikke naturhavn. Imens vi lå der ankom der en 83-årig tysker med en større båd, alene! Han havde problemer med ankerspillet, så ankeret hang og slæbte over bunden. Men han styrede både skib og de tililende hjælpere suverænt. Dejligt at se. Så kan man regne med en del år endnu.
Fra kl. 14 til 17 gik det med spiler til Æbelø. Ved Æbelø gik vi igen på sightseeing fra søsiden. Vinden var svag tæt ved øen, så det var for motor. Ved nordspidsen var det oplagt at sejle igennem hullet mellem øen og banken. Banken selv skulle ikke være et problem, da vi kun stikker 1.3 m. Men vi sejlede naturligvis midt i det hvide.
Da dybdemåleren viste 2 m/s, satte vi farten ned. Men dybden mindskes yderligere faretruende, og jeg foretog en hurtig 180 grader vending - og lå så og tøvede. Det var jo ærgerligt at skulle hele vejen udenom, når der nu skulle være et hul. Så jeg listede ind igen lidt ved siden af det første forsøg - og stødte hårdt på en sten, så hårdt, at jeg er spændt på at se skaden.
Så gik vi hele vejen udenom og har nu tilbragt natten for anker på øens vestside. Ærgerligt at jeg ikke trackede ruten. Og det uhyggelige er jo at det hul Helge og Mini har benyttet ved Sjællands Rev, på kortet fremstår fuldstændigt som hullet her.

17. etape: Lørdag d. 23. 7. Æbelø -(Vejle) Røjle Klint (for anker).

Vi hævede ankeret kl. 11:20. Og 10 minutter senere så vi vores 6. sæl. Og den så vi flere gange her. Vi har kun set marsvin 2 gange, og ingen vandmænd. Men nu er den forbløffende situation bragt til ophør. Vandmænd og brandmænd i mængder. (Nu vil hun have motoren startet. Velbegrundet)
Kl. 12 blev det frokosttid. Vi slukkede motoren midt i det hele og spiste. Kl. 12:40, startede vi den igen. Da havde vi drevet en halv kilometer.   
Der kom lidt vind, og med spiler kunne vi netop holde Vejle op.
Da vi nærmede os mundingen af Vejle fjord, og så ind i den brede ret lige fjord, og erindrede den set fra toget og tænkte på de 2,3 timer til byen, blev det pludselig ikke så attraktivt, og vi besluttede os for at gå mod Fredericia hvor Annamarie gerne ville opleve Visens Skib søndag aften. Vi ligger nu for anker ved Røjle Klint.
Her ved indgangen til Lillebælt blev vi trætte af at tælle sæler. Det er overraskede idet vi tidligere næsten ikke har observeret sådanne. Der er stadig brandmænd, så det udelukker badning.

18. etape: Søndag d. 24. 7. Røgle Klint – Fredericia.

Afgangstidspunktet er ikke noteret. Det ser ud som om vi spiste en tidlig frokost, for kl. 12:26 og lige inden Strib så vi D227.
Spændende. ”Han går tæt ind under land”, bemærkede vi. Så vendte ”han” – som man siger - og så viste det sig at være en hun. Og alene.

Fredericia 24. 7. – 25. 7.

Søndag eftermiddag provianterede vi, en lang spadseretur i det vidunderlige vejr og retur med ca. 15 kg i rygsækken for mit vedkommende og en tung pose for Annamaries. Søndag aften hørte vi Visens Skib på Gamle Havn. Igen noget af en spadseretur.
Mandag morgen var vi klar til at tage af sted efter det ved 10-tiden lovede regnvejr, så vi kunne nå frem til en ankringsplads inden det lovede større regnvejr med torden kl 15.

19. etape: Mandag d. 25. 7. Fredericia - Fænø Øst (anker)

Da kl 10 nærmede sig, og det slet ikke lignede regn, gjorde vi os hurtigt klar og drog af sted for motor i sydlig vind og nordgående strøm. Det er altid meget spændende med strømmen i Lillebælt. Vi har engang sejlet baglæns gennem den gamle bro med spiler. Til venstre en pudsig situation. I snævringen er der ingen strøm. Men i farvandet lige uden for tragten står der en stor hvirvel. Det var ovenpå en kraftig nordgående strøm i snævringen. Og tidevandet skal måske ses som en bølge det på det tidspunkt er kommet ud af bæltet, ud hvor hvirvlen opstår. Fænomenet er svært at forstå med simple overvejelser. Til høje en situation med stærk nordgående strøm i bæltet som helhed.

Det er spændende at gå på opdagelse på http://www.dmi.dk/hav/udsigter/havprognoser/#indre_dk

På en vestgående strækning kunne vi sætte sejl, men i den løjende vind endte det med at vi lige inden den gamle bro ikke sejlede stærkere end modstrømmen, så det blev igen for motor. 
Vi havde i god tid mailet til Ellen og John som har sommerhus ved Snoghøj. Vi fik svar kort tid inden vi var fremme. Vi antydede at vi havde bedre tid til at finde forankrings- og landgangsmulighed denne gang end i 2014 - og blev straks inviteret på frokost. Vi gik så tæt på at båden faktisk stod på grund, men uden skrabelyde. Jeg undersøgte vandstandsprognosen. Svagt stigende, så det var OK. Vi skulle dog være parate til at svømme lidt især på tilbageturen. Med tørt tøj i min rygsæk (som dog ikke fungerede som sådan) listede vi os i vandet. Ellen havde lagt håndklæder frem, og vi skiftede tøj.

Vi sad så vi kunne holde øje med båden og kunne derfor nyde både frokost og samvær. Desværre sluttede det lidt påtvunget idet en vedvarende buldren kom nærmere. Ellens forberedte kaffe fik vi knap nok drukket før de første dråber faldt (tidligere end varslet).

Der kunne ikke være tale om at lade båden ligge alene i et markant vejrskifte, så vi takkede kvikt, men hjerteligt, for dejlig frokost og hastede af sted. Efter bjergning af ankeret gik Annamarie i kahytten og tørrede sig, og jeg som allerede var våd, så ingen ræson i at tage noget vandtæt på. Jeg fik en bomuldsbeklædning af en vandsugende art, som dog varmede tilstrækkeligt.

"Styrmand i skysovs".

Så opstod det som vi tidligere har oplevet endnu flottere end på billedet.

Under skybrud rejser havoverfladen sig lysende ca. 10 cm af dråbernes sprøjt, og bølgerne aftegner sig med hvide, glatte kurver.

Så gik det for motor mod Fænø sund i det der lignede skybrud. Men inden vi nåede sundet, skinnede solen skønt og varmende og sundet blev tilbagelagt for nedsat fart bl. a. forbi Hindsgaul, "Der er så smukt" som Annamarie fremførte som begrundelse. (Man ihukommer to Storm-P-vagabonder: ”Lad os gå langsom her forbi, Stakæus, her lugter så dejligt af bøf”. ”Ja, lad os gå meget langsomt”). Vi gav os meget god tid.
Vi kastede ankeret på østsiden af Fænø da den vind smule vind over 3 m/s der var lovet i løbet af natten skulle komme fra vest. Det var ved 16-tiden. Kort efter kom endnu et skybrud efterfulgt af dejlig sol som herefter varede ved. Vi har i denne dejlige vejrperiode ligget for anker i åben båd. Skønne nætter.

20. etape: Tirsdag d. 26. 7. Fænø – Kolding Fjord (for anker)

Vi træder vande i disse dage, for vi har en aftale med Annamaries søster Grete på Barsø på lørdag. Så vi har besluttet os for at tage lidt nordpå igen, til Kolding, først med overnatning i fjorden.
Og da vi havde god tid, afgik vi kl. 10:15 med genoaen alene først på sightseeing lidt ind i Gamborg fjord. Der er ikke meget naturoplevelse at komme efter. 1/3 inde sightseeing vi resten med kikkert og vendte om. Vi sejlede til Fønsskov Odde (lige over for hvor vi havde overnattet) og kastede anker og spiste frokost. Derefter fortsatte vi for genoa alene på kryds op langs Fænøs vestkyst, dejlig tur forbi Fænå Kalv, og ind i Kolding fjord og kastede anker i Agtrup Vig i perfekt læ bag Løger Odde for vestenvinden, bag en høj smukt varieret bevokset skrænt. Vejret blev bedre og bedre og til natten forsvandt vinden helt.

21. etape: Onsdag d. 27. 7. Kolding Fjord – Kolding, Sydhavnen.

En helt triviel tur onsdag formiddag.

Kolding 27. – 28.

Dejlige ankernætter, men skønt at komme i bad efter to ankernætter. Desværre har der på denne sidste del af turen hvor vejret har været skønt, også været en del brandmænd. Det berøver os helt lysten til havbad.
Nu over middag er vejret igen varmt og dejligt. Kolding er en imponerende by, men dog med måde. Vi kom forbi en "Vineksperten" og det var jo oplagt at spørge om vi kunne få en Punt e mes (den i Ebeltoft erhvervede var drukket). Man kendte den slet ikke i forretningen.

22. etape: Torsdag d. 28. 7. Kolding - Bågø Vest (for anker)

En 8 timer lang tur. Fortøjninger bjerget kl. 10, anker kastet kl. 18.
De første par timer 0-3 m/s, de sidste 6 timer 2-4 m/s fra syd. Altså på kryds hele vejen. Men dejligt fladt vand og en meget behagelig tur hvor vi stadig let (maritimt) spiste frokost og fik os en lille en når det var aktuelt. Der er lovet 1-2 m/s fra S,  SØ, NØ og N. Men vi forventer helt roligt nattevejr.

Bogø (for anker) 28. – 29.

Natten var meget urolig i en times tid efter midnat. Det blæste ganske svagt fra øst som lovet, men strømmen lagde os med stævnen mod nord, og der kom store dønninger ind fra nordvest. Jeg gætter på at det højere oppe i bæltet har blæst en del i en periode.
Fredag morgen. Der var lovet regn og der kom regn, men Ikke lige på de lovede tidspunkter. Det kunne vi konstatere allerede fra morgenstunden, og vi besluttede at tage af sted i regntøj når vi var klar. Ingen udsigt til vind, og den smule vind der måtte komme, ville blive syd, altså direkte mod.

23. etape: Fredag d. 29. 7. Bågø Vest - Barsø.

Det blev til 3 timer for motor. Kl. 9:45 til 12:45

Barsø 29. – 30.

Vi fandt let en plads. 4 af de 10 pladser var besat. Havnen siger om sig selv: ” Som lystbådehavn er den måske lidt mangelfuldt udstyret, men der er da strøm på broen, bord/bænke på kysten og adgang til toilet.” Det var der.

Der var også en gang en skole. Og der var tydeligvis præstige i at have sådan en. Det er en saga blot for de fleste småøer.

Efter frokost gik vi øen rundt. Det er der mange der gør. 8 km lyder overkommeligt. Men det er betydeligt længere, om jeg så må sige. Over halvdelen af vejen skal man gå på store sten, op og ned og balancerende ustandseligt. Men man belønnes. Smukke udsigter og usædvanligt store områder med uberørt natur.

Men: Barsø er noget af det smukkeste småø vi har set. Lørdag kom Annamaries søster Grete med 10-færgen. Vi hentede hende udstyret med paraplyer, men nåede lige hjem(!) inden regnen. Så fik vi en kop kaffe med kage (medbragt af Grete). Før frokost foretog vi en byvandring. Til højre hovedgaden til Barsø by fra havnen, øens livline til resten af verden. Der er op til flere sidegader langs hovedgaden.

Grete tog 17-færgen tilbage til fastlandet. Og vi fulgte hurtigt efter.


Øen havde

24. etape: Lørdag d. 30.7. Barsø - Sottrup Skov (for anker)

Vi tog af sted kl. 17:15 med genoa alene. Vi havde iagttaget nogle ret hæftige vindbyger fra land. Det var nu ikke så voldsomt derude, så vi afklædte storsejlet og fik det sat. Vindretningen var perfekt til spiler, men Annamarie henstillede at vi nu slappede så meget af som muligt resten af turen. Det giver noget fortsat uro at sætte spiler oven på storsejl, så jeg renoncererede. Og det gik da også pænt stærkt uden. Vi fortsatte til lige nord for Sottrup Skov hvor vi smed anker ved 20-tiden. Vi har først meldt hjemkomst og reserveret vores plads søndag.

25. etape: Søndag d. 31.7. Sottrup Skov – Østerhage (hjemme)

Nu er det virkelig hjemmebane. Men ud over det sædvanlige havde Nydambåden inviteret til fortidsstævne. Der lå yderligere to vikingeskibe og der var vældig hygge på kysten.

Vi kom gennem Chr. X’s bro kl. 11, lagde til på G24 kl. 11:20, og var hjemme til frokost kl. 12 som det sig hør og bør.

Efterbemærkning 1:

En mærkelig, markant træthed greb os. Dagen var indtil da forløbet som alle de foregående. Jeg fattede ikke at jeg ville have kunnet sejle videre med det overskud jeg ellers havde følt under sejladserne i alle 5 uger. ”Det er kroppen der fortæller hjernen at du ikke behøves mere for at bringe os sikkert videre”, sagde Annamarie. Den analyse var jeg meget tilfreds med. Hendes krop må også have fortalt hende noget, for hun var også træt. Ja, nu var det godt overstået.

Efterbemærkning 2:

Da Erik havde fotograferet os i Odden havn over for hinanden, satte han billedet på klubbens facebookside. Kort efter kom der en henvendelse til ham:

Jesper Hansen

8. juli 21:07

Hedder D33 stadigvæk "Mini" og er fra Onsevig? 󾌵 Min far var anden ejer tilbage i slut 70'erne, og solgte den til fordel for en nybygget L29'er 󾌵

og fik svaret:

” Erik Riis Det hedder den stadig, Jesper. Og jeg kan bevidne, at den får masser af kærlighed og en masse sejlture.”

Jeg fik derefter en lang, dejlig samtale med Jesper som sendte mig nogle billeder fra gamle dage:

D33, Mini                                                                                                                Mini i godt selskab

Jesper oplyste at båden hed Mini da hans far købte den et år gammel. Den er altså født Mini, og det navn vil den beholde så længe det står til mig. Men siden er der kommet de kendte 4 delfiner på hver side. Dem prøver jeg også at vedligeholde. (De får desværre let nogle skrammer)