Selvreference

Selvreference kan gøre logikken hjælpeløs.

’Denne sætning er falsk’

Hvis vi tager den for pålydende, så siger den at det skal vi ikke. Så må den være sand

OK. Hvis vi så antager den er sand, så siger den det modsatte.

Det kan siges sjovere: Bertrand Russel lader en menig soldat få ordren: “Du skal barbere alle de menige som ikke barberer sig selv” en menings fuld ordre - indtil han kommer til sig selv.

Det er blot underholdende eksempler. Men med bevidstheden har vi at gøre med den ultimative selvreference, selv referencen er fundamental og definerende. Bevidstheden eksisterer kun som selvoplevelse, indefra, som intern selvforståelse. Hvor skulle dens selvforestilling ellers komme fra? Videnskabeligt set er bevidstheden et mirakel. Videnskaben er afmægtig, for den leder efter bevidstheden ude i verden, dvs. set udefra. Problemet med bevidstheden følger af at der ikke sondres mellem verden set udefra og oplevede indre fænomener. De sidstnævnte søges behandlet på samme måde som, og sammen med, alle andre problemer. Alt under én hat. Dette er ikke muligt. Altså må vi udvikle en anden forståelse af forståelse.