Fri vilje, Dan Brown-version

Dan Browns seneste knaldroman.  Her er en lille prøve fra en samtale mellem de to hovedpersoner, hvoraf den ene er en banebrydende kvindelig noetisk hjerne- og bevidsthedsforsker, og den anden er Browns gennemgående hovedperson, semiotikeren Richard Langdon:

"Efter min opfattelse foretager hjernen ikke valg … den modtager dem snarere.”
Langdon skævede over på hende. ”Modtager valg … hvorfra?”
”Fra bevidsthedsfeltet omkring os. Uanset at man selv føler, at man foretager et aktivt valg at, er det faktisk allerede blevet foretaget og strømmer nu ind i ens hjerne.”
”Det er der, jeg bliver hægtet af … Hvis jeg kun forestiller mig at foretage mit valg, findes der jo ingen fri vilje!”
”Sandt nok. Men fri vilje er måske også overvurderet.”
”Hvordan kan du på nogen mulig –”
Katherine lænede sig over mod førersædet og kyssede ham på munden. Så satte hun sig tilbage på plads og smilede. ”Jeg har ingen anelse om, hvor den beslutning kom fra … men betyder det egentlig også noget? Er illusionen om fri vilje ikke nok?”

Det er en herlig udlægning af dilemmaet, og man er lige ved at tænke ”ja, der er den”. Men det er en indtagende poetisk omskrivning af ”Hold kæft og regn”. Er et kys ikke nok? Behøver du forstå? Men kysset er livet i oplevelsens sfære. Og livet kan vi ikke køre ud på et sidespor.

Et dualistisk komplementært ramme er nødvendig for at undgå ”Men fri vilje er måske også overvurderet” - som vi indledningsvis konstaterede at det er den ikke.

Eller som min gamle ven, juristen Hans Gammeltoft-Hansen, sagde da vi var unge: ”Hvis vi ikke havde en fri vilje, måtte vi opfinde den”

Efter vores seneste samarbejde behøver han ikke mere tale om at opfinde den…