Afslutning

Jeg vil fint kunne forstå hvis I mener at det her er en overflødig luksus at beskæftige sig med når man ser på de aktuelle problemer vi har i vores verden nu.

Dertil har jeg en vigtig indvending: Det vi ser, udspiller sig på overfladen af det aktuelle paradigme. Vi tænker nødvendigvis indenfor samfundets totale verdenssyn, paradigmet. Og det er fra Descartes position at forstå verden ved en betragtning udefra. Men det har konsekvenser for vores forhold til naturen.

Det betyder at vi betragter os som en selvstændig del af naturen, uafhængig af denne, og vi mener vi bare kan udnytte naturen til egen fordel. Vi er godt nok blevet agtpågivende, men vi er ikke i stand til at gennemføre det der skal til. Information havde den 16. september en lang artikel om vores miljøreddende beslutninger. De var alle undtaget en enten udskudt eller helt opgivet. Vi kan ikke få vores klimapolitik til at virke.

Hvis vi – dvs. kommende generationer - gennemlever overgangen til en ny virkelighed, et nyt paradigme hvor vi ser os selv som intet mere end en enkelt del af og ligeværdig med resten af verden. Så vil det slet ikke komme på tale at misbruge naturen. Så vil vi, som del af den totale helhed, handle i interesse af den helhed, hvoraf vi selv er en del.

Miljø- og klimaproblemerne må ikke forblive en politisk udfordring. Det drejer sig om en grundlæggende mental, total udfordring.