Kære Erik.

Jeg har behov for at fortælle om det seneste døgns tildragelser. Det har givet mig ret dramatiske overvejelser. Beskrivelsen er også et bidrag til den kommende Sommerturen2021.htm:

Vi har siden i går aftes ligget for anker kort før Hadsundbroen og ligger her til i morgen. Og vi ligger solidt; Navionics-track over 14 timer og 26 minutter:

Og det var så her vi lå:

Det kom sig således:

Vi havde været rundt i Mariager fjord som vi ville og ville videre til Bønnerup i dag. Vi planlagde at ligge klar ved en ankerbøje eller for eget anker og tage tidligt af sted fordi udsigten var en bagatel bedre dér. 

Generelt var udsigten fra i morges og til kommende midnat 8-10m/s V og ½-1m bølger. Selv glædede jeg mig til at prøve det. Det lægger dog et særligt ansvar på mig at Edith er med på det hele. Hun har aldrig prøvet at være på "en lille båd der gynger" og farvandet nord for Mols har ry for at være specielt ubehageligt. Bølgerne kommer fra alle retninger.

Jeg har jo skaffet VHF-radio for tilfældet, og den satte jeg (igen) helt nødtørftigt Edith ind i. Men hvis hun faktisk fik brug for den på søen, ville hun ikke kunne komme ned til radioen uden formentlig at slå sig alvorligt. 

Jeg så også for mig mulige vanskeligheder ud ad den zigzaggede smalle yderfjord hvor vi skulle 'bomme' med fokken alene. Det er helt ubekymrende med mindre det ene skøde smutter og fokken måske vikler sig om staget. (Det er sket, men jeg tænkte i nattens løb på forhindrende foranstaltninger). 

Ud over min fristelse til at prøve udfordringen pressede udsigten til vindstille i morgen også på for at sejle - og mens jeg her skriver kommer flere sejlbåde forbi på vej ud! (måske lægger de ind i Hadsund, trøster jeg mig med). Hvis man fortsætter, er der ingen vej tilbage. Næste havn er Bønnerup. Vi ville ikke kunne vende om. Selv inden vi var helt ude, ville vi næppe kunne sejle mod vinden og evt. strømmen med MINIs 4 HK. 

En væmmelig tanke. 

Hvad der imidlertid var helt udslagsgivende: Edith vågnede glad op efter ni timers god søvn - man vugger jo dejligt når man ligger for anker i uroligt vejr. Og da jeg i vist lidt bekymrede vendinger fortalte hvad vi havde i vente, sagde hun: "Hvorfor ikke blive her?" så nu ligger vi for anker i kraftigt blæsevejr med to overnatninger. Efter en uhyggelig oplevelse på Hallands Väderö, hvor vinden mod prognoserne friskede op fra værste retning i Kappelhamn, og vi lå i flere timer med stævnen ½m fra klippen kun holdt tilbage af mit normale anker, har jeg fået stor respekt for hvad det anker kan. Så jeg sover også godt. 

Vi tager nok meget tidligt af sted i morgen, for lidt vind er der fra dagens start. 

Alt i alt har vi det begge godt med beslutningen. 

Vi fjernede landstrømmen i går morges, og begge vores batterier er fuldt opladede selvom solen kun har skinnet sporadisk. 

Kender du windy.com? Den er meget stabil og hurtig. 

Håber I nyder vestkysten. I har vist noget flotte bølger?

Hils gerne familien. De må næsten snart kende mig så fint du skriver om mig på din blog. 

Hilsen Claus 

Jeg fik svar fra Erik med b.a.:

Det lyder som en klog beslutning at blive hængende en ekstra dag. Jeg traf selv en dårlig beslutning på mit første stræk. Det var utålmodighed. Sådan var det også, da vi mødtes i Gilleleje i 2016. Vi skulle være blevet i havn, men havnekuller havde gjort mig utålmodig, og du viste jo med al tydelighed, at vi havnede samme sted dagen efter alligevel.

Ja, jeg bruger Windy. Den og Sejl Sikkert er mine to foretrukne. Er det på dem, du kan se bølgehøjde og -retning? Jeg er ikke vant til at fokusere på bølger, fordi de ikke spiller nogen rolle for øresundssejlere. Men det bør jeg sætte mig ind i. Det var mere bølgerne end vinden, der stoppede mig på Kattegat sidst.

Her kommer en anekdote fra min barndom: Vi skulle mødes med nogle københavnersejlere til et togt i Skærgården. VI sejlede over Læsø på udturen og Anholt på hjemturen. Desværre blev vi fanget på Anholt og lå indeblæst dér i fem dage. Til sidst sagde min far, at nu måtte vi gøre forsøget. Hvis det blev for slemt, måtte vi vende om og sejle tilbage til Anholt. Vi sejlede ud i hård østenvind og store bølger. Min far besluttede hurtigt, at det var for slemt, og vi vendte om. Men vi kunne ikke forcere vind og bølger og komme tilbage til Anholt. Der var ikke andet at gøre end at sætte kurs mod fjorden og håbe, at det gik. Det gjorde det, og vi kom hjem i en flyvende fart.

(’fjorden’ er Mariager Fjord)