Så til søs!

 

Highlights fra vores tidlige L23-karriere: Vores første udflugt med overnatning i 2007. I august samme sommer tog vi rundt om Fyn.

Nu - først nu - skulle den have en tand til:

Sommerturen 2014, rundt om Sjælland

Turen blev med afgang mandag d. 7. juli og gennemført af Claus, skipper, og Annamarie, stornyder.

Annamarie havde tidligere sagt at hvis det op til hendes sommerferie ser ud til dårligt vejr, så tager vi sydpå. Op til afgangen tydede det slet ikke på dansk sommer. Men da det kom til stykket, viste det sig at hun ville ud at sejle. Jeg erklærede mig parat til at tage endog en hel dag alene ved roret i regnvejr hvis det skulle være. På afrejsedagen så vejrmeldingerne dog lysere ud, men da ville en rejse sydpå jo være bestilt, så det var et svineheld at hun ville sejle: Vi traf den danske sommer lige i øjet! (Og tænk hvad vi kunne være kommet ned til).

Vi har lært - endnu en gang - at vi ikke kan basere noget afgørende på vejrmeldingerne, og dog konsulterer vi dem uafbrudt mens vi sejler og bestemt med noget udbytte, men ofte også med megen undren.

Turen blev:

Turen.jpg

0 Sønderborg, 1 Søby, 2,3 Skarø (to overnatninger på grund af for meget vind), landgang i Svendborg til tandlæge, 4 Lundeborg, 5 Omø, 6 Vordingborg, 7,8 Stege (to overnatninger på grund af for meget nedbør), 9 Stevns klint (for anker), 10,11 København (to overnatninger på grund af for meget ...), undervejs Ven, 12 Espergærde, 13 Hesselø (for anker), 14 Sejerø, 15 Samsø (for anker), 16 Hejlsminde, 17 Sønderborg, onsdag d. 23. 7. 17 dage. Vi brugtre 10 liter benzin, dvs, ca. 10 timer for motor.

 

Her kommer et uddrag af de bedste billeder undervejs. (Vi har flere bedste billeder. Dette er kun et uddrag!)

 

1 Mandag aften.  Solnedgang i Søby, det mindst bedste billede, men noget skulle der være fra den første stræknking hvorfra der ellers ikke er meget at berette. Men det havde der måske været hvis vi var taget af sted to dage senere … (bare vent!)

 

2, Tirsdag starter med onsdagsovervejelser, for der var lovet stærk vind for onsdag, så det galdt om at vælge et sted hvor man gerne ville blæse inde.

Jeg stemte på Svendborg, Annamarie gik ind for Skarø, så det blev Skarø.

Det var ikke bare en dejlig overkommelig ø vi vågnede op til

 

3 Onsdag. Det var en spændene ø på en spændende dag. Vi gik dejlige ture. I Det sydfynske Øhav er udsigten i princippens ens på alle øerne. Uanset hvor man ser hen, er der en ø i det fjerne og bagved er der endnu en ø. - Skarø havde også en kirke. Den vakte minder fra Færøerne (det er bare størrelsen) - og så var det også en ø hvor der onsdag eftermiddag åbnede en festival. Antallet af personer på øen 30-dobles hvert år i de dage, og tilstrømningen var overvældende. Øfærgen sejlede kontinuert frem og tilbage mellem Skarø og Svendborg, når den ikke lige skulle overholde en af de tre daglige anløb af Drejø.

Og som vores nabo i havnen sagde: “Normalt er hele havnebassinet totalt fyldt, men i år har blæsten holdt mange væk (og vi blæste inde).

Og så kan de lave is som de tilsyneladende eksporterer til hele øhavet, for vi fik is på Strynø sidste år, og de pralede med at det var ægte Skarøis!

 

4 Torsdag gik turen videre gennem Svendborg Sund. Her tog vi lige en afstikker til Svendborg by. Den var imponerende, en meget driftig og stor havn og store gamle kvarterer. Nå, det var nu ikke målet med besøget. Jeg havde allerede første dag knækket et hjørne af en tand og stumpen kunne jeg ikke rokke ud, så jeg pressede den ned i tandkødet når jeg spiste. Det var ret hæmmende. Da vi havde fortøjret kl. 12:30, ringede jeg til en tandlæge - og ventede … ”Tak for deres tålmodighed”- Men dér tog de fejl. Jeg afbrød og ringede til den næste, fik straks kontakt og blev tilbudt en tid kl. 13:30. Det kunne ikke passe bedre. Vi spiste frokost og gik op i byen. Jeg kom straks i stolen, og det var en imponerende dygtig, svensk pigetandlæge som lagde et midlertidigt låg på, så jeg kunne nyde maden. Det var en befrielse - og de 4,5 kg jeg tabte mig på turen med helt ubesværet madindtag var rigeligt.

Vi anløb Lundeborg sent eftermiddag i en ikke ubetydelig pålandsvind, hvor motoren skiftevis havde skruen ude af vandet og næsten hele motorhuset under den næste bølge, da vi gik op mod vinden for at bjærge sejlene. Med fuld kraft frem lå vi stille i modvinden, og der var ingen styring på roret. Og da Annamarie har svært ved at tumle motoren som sidder meget lavt, måtte jeg løbe noget frem og tilbage. Det var lidt hektisk. Men ingen panik hos nogen af os.

 

5 Fredag var dødssyg. Vores plan var at tage nordpå, men vinden var lovet NØ og ret kraftig både fredag og lørdag. Udsigten til at ligge og banke pæle to dage i træk måske ret voldsomt fik mig til at ændre plan og drage mod Smålandsfarvandet via Omø. Vinden var fra starten meget ustabil og nord for Langeland helt fraværende hvad vi før har oplevet og ofte set på prognoser - mærkværdigt. Men det var ikke det eneste. Vi sejlede for motor lidt, og så kom der vind. Og godt sur blev jeg, da den kom fra SSØ. Så skulle vi alligevel have taget nordpå? Efter lidt sejlads kiggede jeg på vejrmeldingen og så da, at udsigten stadig var NNØ nord for storebæltsbroen og SSØ som faktisk iagttaget syd for Langelands spids (og derfor vindstille på spidsen). Dvs ligegyldigt hvilken vej vi sejlede, så fik vi modvind. Det har jeg nu ikke oplevet før. Og strømmen var nordgående, og Omø drev sydpå, og det var en meget træls sejlads.

 

6 Lørdag gik det videre til Vordingborg. Min bror, som er en meget erfaren sejler, 15 gange Sjælland rundt, var i sommerhuset på Møn og ville gerne sejle med os fra Vordingborg til Stege lørdag aften. Det var noget af en forlængelse som vi ikke var så vilde med, så heldigvis kunne jeg ringe og helt oprigtigt fortælle at udsigten lød på helt vindstille - hvad det også blev - og foreslå at vi lavede manøvren søndag formiddag. Således gjort.

 

7, 8 Søndag, mandag. Brormand tog bussen fra Stege kl. 9:11 og mønstrede Mini lidt over 10. Det blev en dejlig selads gennem det meget snoede og lunefulde farvand, delvis med spiler som kom en del op og ned. Den var oppe da vi sejlede ind i Stege bugt, og da var vinden frisket ret meget. Men op skulle spileren, og fart var der på. Siddende med rorpinden følte min bror anledning til at bemærke at spileren er for stor til den båd. Bølgerne bagfra fik den til at rulle voldsomt. Da vi skulle have spileren ned, var kræfter og sø så voldsomme, at jeg bjærgede den lidt hensynsløst - og fik den flænget 3 meter. Ups! (og jeg tror der blev bandet). Det var så søndag middag. ”Jeg kender en ovre på den anden side der kan lave det”, sagde min bror. ”Jamen det er søndag”, sagde jeg. ”Det er ligegyldet”, sagde han så - og det var det! Det gik lige så ubesværet som hos tandlægen. Vi ringede, vi fandt ham hurtigt ovre på den anden side af havnen, og han tog spileren med hjem og vi kunne give ham hele mandagen, for vi havde besluttet at blive i Stege på grund af udsigt til regn.

Vi besøgte vi sommerhuset søndag og nød Stege mandag da regnen hørte op. Fin, gammel by.

På den bro vi lå på, lå der en lille motorbåd fra Høruphav, nærmeste nabohavn til Sønderborg. Så måtte vi jo sige goddag til folkene hjemmefra. De sagde også pænt goddag, men på en mærkeligt distræt måde. Der var noget der var meget vigtigere. De havde forståeligt nok været ”helt oppe og køre”. Vi sejler rundt og syns det er vældig interessant når vi ser marsvin. Det har vi til dels fået ødelagt. En kåd pukkelhval i Lillehav ved overgangen til Sønderborg Bugt og det blot to dage efter vi sejlede forbi præcist samme sted. De to møller til venstre i billedet står yderst på Kegnæs.

 

9 Tirsdag morgen fik vi spileren, betalte kr. 1200,- og sejlede videre. Det er ikke til at tænke på at skulle have undværet spileren på resten af turen. Halvdelen af tiden sejlede vi med spiler, og de bedste ture havde vi med den, over Fakse Bugt og Køge bugt f.eks. Vi holder meget af den stabilitet - og fart - spileren giver båden. Her er den fotograferet af Annamarie første gang den var oppe på turen, altså før den revnede. Reparationen holdt, men pæn er den ikke mere.

Så begyndte de lange ture. Først ud af den sidste del af Bøgestrømmen. Man skal søreme holde sig til mærkerne. Man sejler på store havområder hvor dybden for det meste er under 2 meter - og ved lavvande givetvis tørlagt i høj grad - indtil man er ude helt oppe til højre på søkortet. Det er pudsigt at opleve første gang.

Men derefter er det lige ud over Fakse Bugt, destination Stevns Klint. Et par timer for fuld drøn med spileren, lige til kanten hvor man skulle overveje om det kunne blive ubehageligt. Men det blev det ikke. (Jeg kan i øvrigt sætte spileren alene, også alene i båden, fra cockpittet (men ikke bomme).)

Vi sejlede lige rundt om Mandehoved for at finde læ og kastede anker

Det var et magtfuldt sted at ligge helt alene. Solopgangen (som vi satte alarm til for at overvære) var dækket af skyer på selve tidspunktet, og jeg var gået i køjen igen, da jeg opdagede at det skinnede ind ad ruden. Så kom vi op begge to. Det blev dejligt drammatisk på grund af skyerne. En gang til.

Og solopgangen kastede en smuk glans på klinten. Også på Mandehoved.

Vi spiste morgenmad og tog tidligt videre

 

10 Onsdag morgen. Det var et held, for der var meget langt op langs Amager. Det gik rask over Køge Bugt, igen med spiler, men Amagers vestkyst er et af de steder hvor strømmen i Øresund intensiveres - og den var naturligvis imod og vinden vigende. Så er Amager er meget, meget lang og Københavns Havn ligeså. Man skal helt op nordpå til Lynetteløbet, og så tilbage igen.

Men det lønner sig. Vi var blevet anbefalet Wilders Plads, og det er et paradisisk hjørne af København, hvor lystsejlere har lov at lægge til, store som små. Det var ren idyl, her Orlogsmuseet (set fra Mini som lå lige på hjørnet). Her lå vi med to overnatninger.

 

11 Torsdag havde vi lidt gøremål i byen og om aftenen gæstgiveri på og omkring båden. Faktisk var vi nygifte 6.6. - lisså stille - men havde fået tilsendt gaver af min bror og en gammel ven. Vi skyldte ligesom lidt middagsfestlighed - vi benyttede i hvert fald situationen til en dejlig aften. Champagne på båden, middag på Sankt Annæ 8 lidt henne ad gaden - desværre var der sommerferie på Noma - og tilbage til båden til kaffe med chokolade og rom og tørret æblesnacks.

 

12 Fredag drog vi videre. Her ændrede vi igen planer. Vi ville have været tilbage til de idylliske strømme syd for Sjælland og undgå de meget lange stræk nord om Sjælland. Men nu var strømmen ret stærk nordgående i svag søndenvind. Det var helt håbløst andet end for motor hele dagen. Vores beslutning om at tage nordover betød to afgørende ting. Vi fik gennemført vores projekt om Sjælland rundt, og vi undgik meget blæsende vejr i Syddanmark de følgende dage. Tilmed blev vejret ideelt for turen nordover, som resten af beretningen vil bekræfte. Vinden var fra starten svag, men vi kom da fremad med vinden når den var der, ellers med strømmen eller for motor.

Vi tog til Ven, og jeg ville se Thygo Brahes museum (det ville Annamarie også). Det var en spændende ø. Den har ligesom Helgoland en mindre underø med havn og så en stejl skrænt op til en ret flad overø. Markant ø, Saltholm sejlede vi forbi næsten uden at få øje på den. Mærkeligt med to så forskellige øer i midten af Øresund.

Man kommer let rundt på Ven, for der er cykeludlejning, ”De gule Cykler” - simpelthen.

Man mærkede straks man var kommet til Sverige, for der blev brugt hækanker i havnen. Det skulle man passe på (lærte jeg).

Derefter tog vi til Espergærde, hvor vores i går inviterede venner bor og blev inviteret på havnegrillen. Lækker mad, dejlige omgivelser. Overnatning samme sted.

 

Så til søs:

13 Lørdag blev dejlig lang. Op til det så kendte og elskede syn hvor Kronborg luder. Og nok en gang. Der var ikke meget vind til at begynde med og strømmen som var markant nordgående fik lidt hjælp af motoren - eller vel snarere omvendt. I hvert fald: Vi kom videre og fulgte Sjællands kyst forbi Gilleleje, inden vi stak VNV, destination Hesselø. Det er første gang vi har sejlet i lang tid uden landkending. Her forsvinder Nordsjælland [kl. 12:25]. Måske kunne landet anes en time endnu. Men så var det slut. Så sejler man mod en helt bar horisont bag hvilken øen skulle ligge og håber den er der når man kommer frem. Den er der[kl. 15:59]!

Og når man så således har sejlet på helt-alene-eventyr i flere timer, så er det godtnok skuffende at se masten af en anden lystsejler stikke op over øen når man nærmer sig. Vi havde naboer. I baggrunden det nordøstre rev som stak op af vandet. Hesselø ikke bare en ø. Den bliver forberedt langt mod SØ og fortsætter langt mod NV, Wikipedia om dette. Her er et skærmdump af Navionics

 

HesseloeSoekort.jpg

 

som vi sejlede efter når vi skulle smutte uden om de officielle sømærker. Så er det ikke nødvendigt at runde sydmærket forneden. Men vi sejlede (gult spor) indenom revet som vi opdagede ret langt ude derved at der sad/svømmede? 6-10 sorte fugle, sikkert skarv, og der var meget brænding. Faktisk er det en klippe, uhadada! Det er med at være opmærksom, for det er jo ca. en sømil fra selve øen. Det blå er under 2 m, vi stikker 1,3 m.

Det var en dejlig, idyllisk ø. Et eller andet sted var jeg forberedt på noget helt andet. Hesselø var ved at blive anledning til en krigstilstand mellem Danmark og Sverige. Det var noget med fastlandssoklen. Ekstrabladet foreslog Kronborgs kanoner rettet mod Sverige hvorefter Carl Bild fór op og krævede at den danske regering bekendte kulør. Dagen efter hed han  ”den svenske superhumorist” i  samme blad.

Også i fredstid er der en ubehagelig fims omkring øen. Ejeren, en våbenfabrikant, mente sig frigjort fra ethvert forhold til fædrelandet og øver sig stadig i (produktfremmende?) ufredsattituder

 

14 Søndag tog vi videre til Sejerø dvs. rundt om Sjællands Odde. Igen sejlede vi listigt vha. Navionics igennem det inderste hul kun 0,9 sømil fra Odden.

 

InderrevetSoekort.jpg        OddenSoekort.jpg

Blåt er mindre end 2m vanddybde          Blåt er mindre end 4m vanddybde

Den officielle anbefaling er 6,1 sømil fra kysten.

Midt ude på det åbne vand møder man myriader af små insekter og også større, her har en sommerfugl fundet en landingsbane, hvepse og en humlebi. Humlebien så lidt træt ud så vi tilbød den en blomst som den tog taknemmeligt imod. Måltidet varede ca. 10 minutter, så kunne den flyve videre. Men hvorhen? Ingen ved hvad en humlebi tænker …

Nord rundt om Sejerø og i havn og så den sædvanlige lille inspektionstur.

Vi kunne ikke ligge for anker to nætter i træk. Vi måtte i havn for at lade batteriet op som drev vores lille køleskab. Vi må tænke på større akkumulatorkapacitet og energi fra sol og/eller vind. Det har vi vinteren til.

 

15 Mandag videre til Samsø i en herlig agten for tværs hvor vi sjovtnok(?) lod spileren være. Hvor blev Sejerø egentlig af? Vi tog syd om øen og lidt op langs vestkysten for at finde læ for den hårde SØ-vind, som ville dreje mod N. Her ligger vi nord for Grydenæs Odde til højre i billedet. Billedet, som er sammensat af 3, skal bukkes ca. 90 grader til en bugt.

Vi var begyndt at tænke på hjemkomsten. Annamarie ville gerne være hjemme i løbet af onsdagen. Der var så meget … (sommerhus m.m. og så skulle hun starte arbejdet mandag)

 

16 Tirsdag var målet derfor sat godt nede i Lillebælt. Vind var der ikke så meget af som vi havde vænnet os til, og som var stillet i udsigt. Vi lå noget stille/sejlede for motor, fik lidt mere vind i Lillebælt, hvor der var modstrøm, nød igen (som da vi tog Fyn rundt) de voldsomme hvirvler ved Strib, hvor man ligefrem slingrer fra side til side når man sejler igennem. Videre efter den gamle bro ville vi gerne have besøgt et par andre venner, og vi havde faktisk annonceret vores ankomst. De stod også klar med eftermiddagskaffen, men desværre. Ved den bro John kunne tilbyde, var der næppe ½ meter vand, og jeg var ikke meget for at forlade båden for anker i den stærke strøm.

Det blev til få bemærkninger frem og tilbage, så sejlede vi videre. Vi var også for sent på den, og for uforberedete på lige den detalje. Men vi fik da set deres nye terresse.

Turen endte i Hejlsminde, et hyggeligt, lille bade- og bådemiljø. Det er Christianfeldts havneby, ligesom Årøsund er Haderslevs (Der er en times sejlads igennem Haderslev Fjord hvis man har sin båd liggende i Haderslev. Det er en hyggelig tur når man er på besøg, men ikke hver gang man skal ud at sejle).

Her spiser vi morgenmad på broen

 

17 Onsdag morgen, mens vores cockpittelt ligger og damper natteduggen af i morgensolen.

Så gik det ellers hjemad i en absolut utilregnelig vind. Der var lovet fin NØ, men vinden kunnne slet ikke bestemme sig, hvorfor den for det meste simpelthen bare blev væk. Skønt sommervejr, men en del for motor. Dog havde vi brugbar vind i næsten to timer. Men så kom den fra SV, så det var både mod løfter og mod det vi havde brug for.

En lille del af Als Sund kunne sejles for sejl, tildels med spiler, som røg hurtigt op og ned, men det meste blev for motor, for vi ville nå den sidste gratis brooplukning

kl. 21.

Og således kom vi da hjem igen.  Og på G24, Østerhage, gik solen ned for vores sommertur 2014.

 

Kærlig hilsen

Selfie.jpg

Undervejs fandt vi ud af at vores nye mobiltelefoner, Samsung Galxy S3 mini, kan tage selfies.

claus@munchow.net

PS. Se alle billederne som slide-show