²⁰⁰⁸

Vi tog et hurtigt smut til Barcelona, afgang og ankomst Kastrup hhv. mandag d. 29.9. og torsdag d. 2.10.

Billetterne blev bestilt og betalt i januar og d. 29.10. erklærede Sterling Airlines sig konkurs, og folk der har købt separate rejser som vi havde, og stadig ikke været af sted som vi har, mister deres penge.

"I skal bo tæt ved Ramblaen" sagde min bror - så det gjorde vi!

- ved bollen, og så var det lige rundt om det meget store hus (kontorbygning) og til venstre rundt om hjørnet, så var vi på Ramblaen, krydset. Det var et billigt og udmærket hotel, ret forbløffende placeringen taget i betragtning.

Her er et foto fra den ende af Ramblaen - med svævebanen højt hen over havnen.

Tænk, den var ikke i gang da vi var på vej derhen i onsdags, så vi troede at den var holdt op pr. 1. oktober. Men så var det åbenbart bare onsdag der var hviledag. Torsdag hvor vi skulle af sted fra byen kl. 12, tog vi billedet - surt show! Det var så også den eneste skuffelse.

Barcelona er så imponerende som de største europæiske byer vi har besøgt, spækket med kultur, historie og liv (liv fik jeg pludselig lyst til at tilføje ved denne by).

Gaudis store kirke blev sat i gang for ca. 100 år siden for at den fattige del af et nyt kvarters befolkning skulle have deres egen kirke. Den er nu halvt færdig, men befolkningen er ikke fattig mere (lige pt., men hvis vi alle bliver det igen, så bliver der jo nok sparet på netop sådan en kirke, og hvis den alligevel bliver færdig, er der måske til den tid ikke nogen der aner hvad man bruger en kirke til. Det er formodentlig verdens eneste større kirkebyggeri, eller? herhjemme går det jo den modsatte vej)

Men det er vildt imponerende arkitektur. Indtil for en uge siden har jeg kun set billeder udefra.

Her har jeg fotograferet den fra forbjerget Montjuïc (til højre):

Og den er tydeligvis stor og original. Men når man kommer tæt på  er det helt overdådigt (t.v.),

og ind i (t.h.) så falder man i svime over det.

Pludseligt står Gaudi som en overtalentfuld arkitekt hvis kunstneriske ideer og tekniske kunnen er så totalt integreret at hans skabertrang blomstrer vildt uden at støde på grænser. Man læser om den stærke inspiration Gaudi har modtaget fra naturens former. Søjlerne rejser sig som træstammer og bærer kirkens loft. Det kan gøres til et stærkt symbolsk billede: Planternes klorofyl er receptorerne for den energi som muliggør livet her på jorden, energiens indgang i biosfæren, livets kilde. Her ser vi planternes ypperste repræsentanter række mod himlen - medbringende kirkes loft.

Vi så jo også den berømte forsøgsopstilling hvor han har vendt hele bygningen på hovedet og lader trækkræfterne vise hvilke kurver de bærende elementer skal have for at den retvendte bygnings søjler alene skal optage trykkræfter og ikke behøver stivhed.

Poserne repræsenterer egenvægten af alle byggematerialer.

Der er flere vanvittige - for en helt umiddelbart betragtning - huse af Gaudi i byen og Barcelona er fuld af fantastiske bygninger og skulpturer. Det er egentlig forbløffende at Gaudi for 100 år siden har fået lov at gennemføre sine projekter, for de afviger ekstremt fra hvad man umiddelbart forstår ved bygninger, og de er meget kostbare. Hans talent og personlige udstråling må have været suverænt overbevisende, og byen må have været i en form for skaberbegejstring - og så kom Franco. Mærkeligt at forestille sig. (det kunne også være sjov at have været historiker).

Vi var også på Picasso-museet som viser Picassos værker i kronologisk udvikling. Og dér oplevede jeg det samme. Et grænseløst talent som slet ikke finder tilfredsstillelse i det traditionelle (eller det dermed beslægtede) som han allerede i teenageårene beherskede til perfektionisme. Der var mange af hans tidlige værker, en mængde små malerier i impressionistisk/naturalistisk stil, strålende, suveræne og et større maleri i stil nærmest som Rembrandts. Han beherskede det hele inden han var fyldt 20. Og så sku der ske noget! Og på den baggrund må verden blive ved med - med ubesvaret nysgerrighed og undren? - at betragte hans senere værker.

Nå, jeg fik lyst til at filosofere lidt. I ved sikkert det hele - men nu er også jeg med! - lidt mere end før i hvert fald.

Et vigtigt mål var at besøge St. Maria del Mar. For jeg har oplevet Barcelona i 1300-tallet, levende beskrevet i Havets Katedral.

Handlingens omdrejningspunkt er opførelsen af

Den er enestående derved at initiativet til kirken og arbejdskraften til opførelsen er udgået af folket.