I
pensionisttilværelsen
tænker
man både frem - og tilbage, ikke mindst.
Tilbage blev jeg fristet til at samle mine livslange overvejelser over
den frie viljes problem og give udtryk for min undren over at den uomtvistelige,
fundamentale udfordring af bevidstheden fra den kvantemekaniske belæring endnu
ikke har resulteret i et afgørende paradigmeskift for denne bevidsthed.
Det
kom der ret meget ud af, f.eks. en bog med en – uomtvisteligt - lille
målgruppe. Men lad os nu se. Nu går jeg på Facebook med den!
Præsentation
Vestlig
filosofi arbejder indenfor selvvalgte begrænsende rammer som udforskes med en
streng logik. Logik kan imidlertid være hjælpeløs over for problemer som hviler
på selvreference. Bevidstheden som spørger "hvad er bevidstheden?" er
den ultimative selvreference.
Som
fysiker har jeg den kvantemekaniske belæring, som Bohr uddrog af udfordringerne
fra den atomare verden i 1927, som grundlag for at nytænke bevidsthedens
vilkår. Det kan give et nyt og bedre grundlag for forståelse af klassiske
filosofiske problemer - og aktuelt: En nytænkning af vores bevidsthed kan synes
nødvendig for vores overlevelse.
Den
iagttagerposition som har været grundlag for vesteuropæisk tænkning siden
antikken, og som er blevet præciserende kanoniseret af Descartes, kommer
fundamentalt til kort overfor de kvantemekaniske udfordringer. Generaliseret
kan man overveje om den ikke også kommer til kort over for vores livsform
hvormed vi truer os selv: Klimakrise, ressourcekrise, biodiversitetskrise,
kapitalismekrise, overbefolkningskrise, x-krise (indsæt selv!)
Bogen
problematiserer bevidstheden og prøver at finde en ny forståelse af forståelse
– og en vej frem!?