Uddrag af

Fysikkens Erkendelseslære og Menneskekulturerne, foredrag ved en sammenkomst på Kronborg under Den internationale kongres for antropologi og etnografi i København, august 1938.

Trykt i Tilskueren 56, I, 1939 og udgivet i

Atomfysik og menneskelig erkendelse, J. H. Schultz Forlag, København 1957

…

Vi stilles her overfor et erkendelsesproblem, der er helt nyt inden for naturvidenskaben, hvor al beskrivelse af erfaringer hidtil har hvilet på den allerede bag almindelig sprogbrug liggende forudsætning, at det er muligt skarpt at skelne mellem objekternes opførsel og de midler, hvormed de kan iagttages; en forudsætning, der jo ikke alene er fuldt berettiget ved alle dagligdags foreteelser, men tillige danner hele grundlaget for den klassiske fysik, der netop gennem relativitetsteorien har fundet så vidunderlig en afrunding. [Fedmet ved mig]

Så snart vi imidlertid har at gøre med fænomener som de individuelle atomprocesser, der efter deres art er væsentligt betinget af vekselvirkningen mellem de pågældende objekter og de for forsøgsbetingelsernes fastlæggelse nødvendige måleinstrumenter, tvinges vi derfor til nærmere at undersøge karakteren af de oplysninger om objekterne, som der overhovedet kan blive tale om at vinde, og hvorledes disse oplysninger lader sig sammenfatte. …