Opdateret: 22-02-2024 21:05
To artikler af
Preben Bertelsen:
Den
frie vilje, Journal of Anthropological Psychology, 1997
Her præsenteres en behandling af en frygtindgydende mængde
avancerede logiske muligheder for at få struktur i den frie viljes problem.
Artiklen ender med en lang opremsning af alt det der mangler efter 21 siders intellektuel
kraftanstrengelse og slutter med
"Indtil vi ved noget mere om
disse relative gennemslagskræfter for de forskellige niveauer af
psykodynamikker, er det faktisk stadig overladt til den enkelte forsker alt
efter hu og stil at udstyre sine psykologiske teorier om mennesket og det menneskelige
enten med en betoning af det organiserende, som det psykologisk væsentlige,
eller en betoning af det konstituerende, som det psykologisk væsentlige."
Det videnskabelige resultat: "alt efter hu og stil"
Den frie vilje, Internet-version
marts 2001
er en overkommelig oversigt over emnet på baggrund af og
henvisende til den ovenstående. Den slutter med dette overblik over behandlingen
af den frie viljes problem:
I dette perspektiv undersøges og
forklares, hvordan der udvikles højere niveauer i psyken, de kognitive, emotive
og konative handlingsformende processer, og endnu højere niveauer i form af
personligheden og selvet, som på sin side (nedadretet) virker organiserende ind
på det konstitutive grundlag. Konstitutive processer som f.eks. neurale
processer i nervesystemet kan jo indgå i og konstituerer en række forskellige
psykeformer også meget primitive, som f.eks. dem vi finder hos en fisk eller et
insekt. Kun når de er udviklet i tilstrækkelig grad og organiseret på en ganske
bestemt måde, former og konstituerer de imidlertid sådanne højere psykeformer
som f.eks. den menneskelige personlighed eller det menneskelige selv (se opslag
om selvet**). Pointet er, at der hersker en uadskillelig dobbelthed her. Set
nedefraog-op er de højere niveauer i psyken konstitueret af fundamentale
processer. Set ovenfra-og-ned er det præcist eksistensen af disse højere
niveauer, der på sin side organiserer de lavere niveauer til at være
konstituerende på denne og ikke en anden måde. Den frie vilje ligger ifølge en
sådan hierarkisk tankegang netop deri, at de højere niveauer kan organisere de
lavere niveauer til at være konstituerende på den måde, som frembringer netop
disse højere niveauer. Med denne forståelse af organiseringens/konstitueringens
dobbelthed er der altså åbnet op for en videnskabelig psykologisk forklaring
baseret på et begreb om den frie vilje: Den videnskabeligt forklarlige frie
vilje består i de lovmæssige og kausalt nedadrettede organiseringer, som de
højniveaupsykiske personligheds- og selv-fænomener udøver på eget grundlag,
således at de netop bliver konstitueret på denne og ikke en anden måde..
Den frie viljes problem hviler i denne behandling tydeligvis
direkte på det psyko-fysiske problem. Løsningen er en ren påstand: Den ”frie vilje består i de lovmæssige og kausalt nedadrettede organiseringer,
som de højniveaupsykiske personligheds- og selv-fænomener udøver på eget grundlag,
således at de netop bliver konstitueret på denne og ikke en anden måde.”
Intet om hvad en ’vilje’ er som kan
indgå i disse lovmæssigheder, og intet om lovmæssighederne ud over at de må
være der og virke som ønsket.
Dette er et eksempel på aktuel filosofisk-psykologisk
forskning; nok ekstremt, men det er en naturlig forlængelse af de midler og
metoder der tages i brug i denne forskning. De to konklusioner viser at den
ikke er kommet nærmere noget mål. Tværtimod, ser det bestemt ud til.
Hvad er en ’vilje’?
https://livsstil.tv2.dk/2014-11-26-karina-har-anoreksi-jeg-doer-hvis-jeg-ikke-faar-hjaelp:
- Jeg har aldrig været så syg, som jeg er nu. Hvis jeg ikke får den
hjælp, jeg har behov for, så dør jeg. Og det ved jeg. Min krop kan ikke blive
ved med at holde til det her. Sådan siger Karina Kristensen, der i dokumentaren
'For tynd til at leve' giver et indblik i en sygdom, som de færreste forstår.
Hun lider af alvorlig anoreksi og er så tynd, at hun er akut
indlagt på Holstebro Sygehus, fordi hun er i overhængende livsfare. Hun vejer 37
kilo, og lægerne holder hende i live med væske, mens hun venter på at komme i
specialbehandling.
Det er jo bare at spise normalt!
Og vi kender alle en ryger som med
overbevisning siger hun/han ønsker at standse rygningen.
Hvorfor kan ’vilje’ ikke bare gribe
ind?
Vi kan ikke undvære begrebet ’vilje’
i vores levede liv. ’Jeg gjorde det med vilje’. ’Min sidste vilje’. Og følelsen
af at vores vilje i det hele taget styrer vores handlinger, er en kendsgerning.
Men denne ’vilje’ har ingen plads i en naturvidenskabelig sammenhæng, hvor
neurologiske lovmæssigheder er grundlaget.
Problemet med ’den frie vilje’ kan
kun forstås/forklares ved at acceptere dets to komplementære aspekter. Det
kommer jeg frem til i Afsnit 7.