Opdateret: 22-02-2024 21:05

 

To artikler af Preben Bertelsen:

Den frie vilje, Journal of Anthropological Psychology, 1997

Her præsenteres en behandling af en frygtindgydende mængde avancerede logiske muligheder for at få struktur i den frie viljes problem. Artiklen ender med en lang opremsning af alt det der mangler efter 21 siders intellektuel kraftanstrengelse og slutter med

"Indtil vi ved noget mere om disse relative gennemslagskræfter for de forskellige niveauer af psykodynamikker, er det faktisk stadig overladt til den enkelte forsker alt efter hu og stil at udstyre sine psykologiske teorier om mennesket og det menneskelige enten med en betoning af det organiserende, som det psykologisk væsentlige, eller en betoning af det konstituerende, som det psykologisk væsentlige."

Det videnskabelige resultat: "alt efter hu og stil"

Den frie vilje, Internet-version marts 2001

er en overkommelig oversigt over emnet på baggrund af og henvisende til den ovenstående. Den slutter med dette overblik over behandlingen af den frie viljes problem:

I dette perspektiv undersøges og forklares, hvordan der udvikles højere niveauer i psyken, de kognitive, emotive og konative handlingsformende processer, og endnu højere niveauer i form af personligheden og selvet, som på sin side (nedadretet) virker organiserende ind på det konstitutive grundlag. Konstitutive processer som f.eks. neurale processer i nervesystemet kan jo indgå i og konstituerer en række forskellige psykeformer også meget primitive, som f.eks. dem vi finder hos en fisk eller et insekt. Kun når de er udviklet i tilstrækkelig grad og organiseret på en ganske bestemt måde, former og konstituerer de imidlertid sådanne højere psykeformer som f.eks. den menneskelige personlighed eller det menneskelige selv (se opslag om selvet**). Pointet er, at der hersker en uadskillelig dobbelthed her. Set nedefraog-op er de højere niveauer i psyken konstitueret af fundamentale processer. Set ovenfra-og-ned er det præcist eksistensen af disse højere niveauer, der på sin side organiserer de lavere niveauer til at være konstituerende på denne og ikke en anden måde. Den frie vilje ligger ifølge en sådan hierarkisk tankegang netop deri, at de højere niveauer kan organisere de lavere niveauer til at være konstituerende på den måde, som frembringer netop disse højere niveauer. Med denne forståelse af organiseringens/konstitueringens dobbelthed er der altså åbnet op for en videnskabelig psykologisk forklaring baseret på et begreb om den frie vilje: Den videnskabeligt forklarlige frie vilje består i de lovmæssige og kausalt nedadrettede organiseringer, som de højniveaupsykiske personligheds- og selv-fænomener udøver på eget grundlag, således at de netop bliver konstitueret på denne og ikke en anden måde..

Den frie viljes problem hviler i denne behandling tydeligvis direkte på det psyko-fysiske problem. Løsningen er en ren påstand: Den ”frie vilje består i de lovmæssige og kausalt nedadrettede organiseringer, som de højniveaupsykiske personligheds- og selv-fænomener udøver på eget grundlag, således at de netop bliver konstitueret på denne og ikke en anden måde.”

Intet om hvad en ’vilje’ er som kan indgå i disse lovmæssigheder, og intet om lovmæssighederne ud over at de må være der og virke som ønsket.

Dette er et eksempel på aktuel filosofisk-psykologisk forskning; nok ekstremt, men det er en naturlig forlængelse af de midler og metoder der tages i brug i denne forskning. De to konklusioner viser at den ikke er kommet nærmere noget mål. Tværtimod, ser det bestemt ud til.

 

 

Hvad er en ’vilje’?

https://livsstil.tv2.dk/2014-11-26-karina-har-anoreksi-jeg-doer-hvis-jeg-ikke-faar-hjaelp:

- Jeg har aldrig været så syg, som jeg er nu. Hvis jeg ikke får den hjælp, jeg har behov for, så dør jeg. Og det ved jeg. Min krop kan ikke blive ved med at holde til det her. Sådan siger Karina Kristensen, der i dokumentaren 'For tynd til at leve' giver et indblik i en sygdom, som de færreste forstår.

Hun lider af alvorlig anoreksi og er så tynd, at hun er akut indlagt på Holstebro Sygehus, fordi hun er i overhængende livsfare. Hun vejer 37 kilo, og lægerne holder hende i live med væske, mens hun venter på at komme i specialbehandling.

Det er jo bare at spise normalt!

Og vi kender alle en ryger som med overbevisning siger hun/han ønsker at standse rygningen.

Hvorfor kan ’vilje’ ikke bare gribe ind?

 

Vi kan ikke undvære begrebet ’vilje’ i vores levede liv. ’Jeg gjorde det med vilje’. ’Min sidste vilje’. Og følelsen af at vores vilje i det hele taget styrer vores handlinger, er en kendsgerning. Men denne ’vilje’ har ingen plads i en naturvidenskabelig sammenhæng, hvor neurologiske lovmæssigheder er grundlaget.

Problemet med ’den frie vilje’ kan kun forstås/forklares ved at acceptere dets to komplementære aspekter. Det kommer jeg frem til i Afsnit 7.